Er det en synd at barbere sit skæg?

Koranen, som jo er islams primære kilde, indeholder mange opfordringer til at bruge den sunde fornuft. Det er den enkeltes ansvar at vurdere de forskellige fortolkninger, skriver muslimske Aminah Tønnsen. - Foto: Foto: MichËle Constantini6PAMAXPPP

Mænds skæg er et ydre kendetegn, der ikke siger noget som helst om den enkeltes oprigtighed eller religiøsitet, svarer muslimske Aminah Tønnsen

Spørgsmål:

Salam Alaikum Aminah Tønnsen.

Jeg vil gerne spørge, om du kunne definere forskellen mellem og vigtigheden af "sunnah" og "farz".

Helt konkret er mit spørgsmål: begår man en synd, hvis man ikke overholder profetens "sunnah", f.eks. hvis man barberer sit skæg?

På forhånd mange tak.

Shaiq Ghorwal

Svar:

Kære Shaiq, fred være med dig,

Som du sikkert ved, betyder ordet "sunnah" kort og godt "sædvane" og refererer til Profeten Muhammads sædvane, som den er nedskrevet efter hans død og samlet i en række såkaldte hadith-samlinger, hvoraf de kendteste er af Muslim og al-Bukhari.

Ordet "fardh" betyder "personlig eller individuel forpligtelse".

Om forholdet mellem "sunnah" og "fard" er der sagt og skrevet meget i årenes løb, og meningerne er delte - også med hensyn til skæg.

Koranen, som jo er islams primære kilde, indeholder mange opfordringer til at bruge den sunde fornuft. Det er den enkeltes ansvar at vurdere de forskellige fortolkninger og vælge sådanne, der skaber harmoni mellem tekstens ånd og hans/hendes helt konkrete virkelighed.

Ifølge Koranen er Profeten Muhammed et godt eksempel til efterfølgelse. Desværre er der alt for mange, der forveksler "efterfølge" med "efterligne" og forsøger at imitere Profeten indtil mindste detalje - ganske uden hensyntagen til, at han levede under helt andre sociale og politiske omstændigheder, end vi gør i Danmark i dag.

Datidens omstændigheder har gjort, at der i hadith-samlingerne findes en del anbefalinger for dagligdagen, der tydeligvis er blevet til, fordi de første muslimer konstant blev chikaneret, tortureret og angrebet af omkringboende hedninge.

Dengang var det af sikkerhedshensyn nødvendigt at kunne skelne ven fra fjende, og derfor er der eksempelvis flere hadith-udsagn, der anbefaler muslimerne ikke at imitere ikke-muslimerne i deres adfærd og klædedragt - også med hensyn til mændenes skæg: "Vær ikke som hedningene, lad skægget stå."

Jeg hører til dem, der mener, at man naturligvis ikke kan opretholde disse anbefalinger i en tid, hvor næsten halvdelen af verdens muslimer lever som mindretal i ikke-muslimske lande - fredeligt side om side med deres ikke-muslimske naboer.

I en tid, hvor mange muslimer har måttet flygte fra krig og undertrykkelse i såkaldt islamiske lande og har fået asyl og beskyttelse i ikke-muslimske lande.

Alene befolkningsgrundlaget og den kulturelle mangfoldighed i verden gør det i vore dage fuldstændig umuligt at opretholde denne skelnen mellem forskellige befolkningsgrupper. En skelnen, der i øvrigt er i dyb modstrid med Koranens ånd og rummelighed, men som har været nødvendig for at sikre menighedens overlevelse i de allerførste år.

Den indisk-canadiske sheikh Ahmad Kutty anerkender, at Profeten har anbefalet muslimske mænd at lade skægget stå, men minder samtidig om, at skæg ikke har samme religiøse betydning som de daglige ritualer i form af bøn, faste og almisse. Derfor må man naturligvis ikke udstøde mænd, der ikke har skæg, af fællesskabet eller sætte spørgsmålstegn ved deres grundlæggende tro:

http://www.islamonline.net/servlet/Satellite?pagename=IslamOnline-English-Ask_Scholar/FatwaE/FatwaE&cid=1119503543064

Yusuf Qaradawi er én af dem, der fastholder den traditionelle holdning om, at muslimer ikke bør klæde sig og opføre sig som ikke-muslimer. Han går dog ikke så vidt som at kalde det haram/forbudt at barbere sit skæg, men 'nøjes med' at kalde det makruh/kritisabelt:

http://www.islamonline.net/servlet/Satellite?pagename=IslamOnline-English-Ask_Scholar/FatwaE/FatwaE&cid=1119503545028

Mænds skæg er - ligesom kvinders tørklæder - ydre kendetegn, der ikke siger noget som helst om den enkeltes oprigtighed, religiøsitet eller religiøse tilhørsforhold.

Med venlig hilsen
Aminah Tønnsen
forfatter og foredragsholder