Er Koranen Guds ægte ord?

Når man læser Koranen med videnskabelige briller, opfattes den som en tekst, som kan og skal analyseres på lige fod med alle andre tekster, svarer religionsforsker Brian Arly Jacobsen

Spørgsmål:

Hej

Er Koranen Guds ægte ord eller et menneskeligt værk?

I islam er Koranens ord hellige, absolutte og uforanderlige, idet den er en nøje gengivelse af Guds ord via Profeten Muhammad. Koranen indeholder en ufejlbarlig kopi af Guds ord.

Her er troen set indefra og uden kildekritik, selvom Profeten udover selv at være menneske med tilhørende fejl også har måtte gengive åbenbaringerne til skrivere, og selvom det først er efter hans død, at Koranen bliver sammensat.

Men hvordan ses Koranen som en gengivelse af Gud ord udefra, fra en videnskabelig side?

Venlig hilsen
Mikkel

Svar:

Kære Mikkel

Du spørger, hvordan man kan behandle Koranen videnskabeligt, når den opfattes som hellig og ufejlbarlig.

Når man læser Koranen med videnskabelige briller, opfattes den som en tekst, som kan og skal analyseres på lige fod med alle andre tekster.

Det vil sige, at en kritisk videnskabelig læsning er et opgør med den traditionelle opfattelse blandt muslimer af, at Koranen, som Guds åbenbarede tale, ikke er betinget af menneskelige faktorer.

Koranen er i denne optik et resultat af en særlig kontekst og historisk proces. Denne tilgang kaldes en modernistisk koranlæsning i modsætning til den traditionelle og den analyserer Koranen som et historisk og socialt fænomen samt som en særlig litterær genre.

Det forudsætter en kritisk distance til den hellige tekst for forskeren, hvor man sætter en parentes om sine egne (ikke)religiøse holdninger, når man foretager analysen.

Denne modernistiske tilgang til koranlæsning har også muliggjort oversættelser til andre sprog, hvilket har gjort Koranen tilgængelig for ikke-arabiskkyndige.

Oversættelsen af Koranen fra klassisk arabisk til eksempelvis dansk er i sig selv en fortolkningsproces, som indebærer en tæt analyse af teksten og i forlængelse heraf en fortolkning, som transformerer koranteksten til en nutidig dansk (kon)tekst.

Fortolkningspraksis af Koranen har eksisteret siden 800-900-tallet og er en særlig form for arabisk koran-eksegese kaldet "tafsir". Det er fortolkning af og kommentarer til Koranen, som udføres med henblik på at forstå Koranen og dens bud.

Profeten Muhammad betragtes som den mest autoritative fortolker af Koranen, men tafsir udført af anerkendte ledsagere af Profeten eller deres efterfølgere betragtes også som autoritative. Tafsir udføres både som sproglig, juridisk, og teologisk diskurs.

Således har muslimer helt fra islams tidligste år stået overfor en spænding mellem et behov for en forklaring af deres hellige skrifter og en anerkendelse af grænserne for en sådan opgave.

Denne spænding er nu udvidet til en spænding, som også omfatter ikke-islamiske videnskabelige analyser af Koranen, som benytter sig af moderne videnskabelige historiske, litteraturvidenskabelige, religionsvidenskabelige og andre fagspecifikke områders teorier og metoder til at frembringe viden om koranens tilblivelse, historie og brug.

Nogle gange fører disse spændinger mellem videnskabelig analyse og tro til konflikter, når fortolkninger opleves og italesættes som problematiske for den troende, andre gange fører den moderne videnskabelige analyse til en indsigt i islams historier og nutid, som ikke fandtes tidligere.

For den muslimsk-arabiske verdens lærde er vestlige forskeres historisk-kritiske korananalyse dog sjældent anerkendt af muslimske forskere, og en del af disse mener, at denne metode reflekterer en orientalistisk tankegang, der forsøger at berøve den muslimske verden sin historiske identitet.

Venlig hilsen
Brian Arly Jacobsen,
forsker i tværkulturelle og regionale studier

Svaret giver udtryk for panelistens holdning. Religion.dk har inviteret religionsforskere og repræsentanter fra forskellige religioner og religiøse grupperinger til at besvare de spørgsmål, som sendes til "Spørg om religion". Alle svar i "Spørg om religion" giver udtryk for panelisternes egen holdning, ikke for hvad religion.dk mener.