Faster muslimer en hel dansk sommerdag?

Nogle muslimer faster ifølge dansk tid, hvilket vil sige i cirka 18 timer, andre faster ifølge Mekka-tid; cirka 12 timer, andre igen vælger at følge tiden i deres oprindelsesland, skriver muslimsk forfatter og foredragsholder Aminah Tønnsen. Foto: colourbox.com

Det er forskelligt, hvordan danske muslimer faster, men når ramadanen nærmer sig, vil fastetiderne blive offentliggjort på internettet, svarer muslimsk forfatter og foredragsholder Aminah Tønnsen

Spørgsmål:

Hej,

Jeg har nogle muslimske venner, der kommer til Danmark i starten af ramadanen her til sommer.

I den anledning vil jeg derfor gerne vide, om de danske muslimer faster hele dagen, da de danske sommerdage er rigtig lange?

Venlig hilsen
Dennis Christensen

Svar:Kære Dennis Christensen,

Jeg kan desværre ikke give dig et entydigt svar på dit spørgsmål om, hvorledes danske muslimer faster i sommerperioden.

Nogle faster ifølge dansk tid, hvilket vil sige i cirka 18 timer, andre faster ifølge Mekka-tid; cirka 12 timer, andre igen vælger at følge tiden i deres oprindelsesland. Og så er der jo nogle muslimer, der slet ikke faster, eller som udskyder fasten, hvis de er på rejse.

LÆS OGSÅ:
Uenighed om placering af helligdage

Det er op til dine gæster selv at afgøre, hvordan de vil forholde sig til fasten under deres ophold i Danmark.

Når ramadanen nærmer sig, vil de fleste danske hjemmesider også offentliggøre fastetiderne.

Venlig hilsen
Aminah Tønnsen
Muslimsk forfatter, foredragsholder og panelist på religion.dk

©PHOTOPQR/LE DAUPHINE LIBERE/L. MARCELJAGrenoble, le 14 Novembre 2004 FIN DU RAMADANLa fete de l'Aid el Fitr a reuni aujourd'hui pres de 15 000 musulmans a Grenoble Foto: colourbox.com