Fri vilje og skæbnetro i Islam

At menneskets handlinger og skæbne skulle være forudbestemt af Gud indtil mindste detalje, er en ide, som ikke har belæg i Koranen, skriver muslim Aminah Tønnsen. Foto: sxc.hu

Gud har givet mennesket forstand og handlefrihed, men har forudbestemt konsekvensen af menneskets handlinger, skriver muslim Aminah Tønnsen i dette svar

Spørgsmål:

Kære Aminah

Vi er nogle lærerstuderende, som er i gang med et
projekt om islam og den fri vilje. Vi vil derfor gerne
spørge dig om, hvordan islam forholder sig til den fri
vilje og dilemmaet mellem prædestination og den fri
vilje?

Med venlig hilsen

Maria, Mari og Martin.

Svar:

Kære Maria, Mari og Martin.

De islamiske lærde har altid haft forskellige opfattelser af, hvordan man skal forstå den såkaldte skæbnetro (al-qadr), dvs. forholdet mellem det forudbestemte og den frie vilje.

Skæbnetro kan være en trøst i de tilfælde, hvor mennesket bliver udsat for ondskab eller prøvelser og ulykker udefra; men at menneskets handlinger og skæbne skulle være forudbestemt af Gud indtil mindste detalje, er en ide, som ikke har belæg i Koranen.

Frihed og ansvar:
Det er ganske grundlæggende i Koranen, at mennesket har frihed til at træffe personlige valg. Den frihed får mennesket ved, at Gud blæser af Sin ånd (ruh) (sura 32:7-9) ind i fosteret. Derved får mennesket mulighed for at vælge mellem det gode og det onde, det rigtige og det forkerte osv. og har til en vis grad indflydelse på, hvorledes dets liv vil forme sig.

Der er både i selve Koranen og i islamisk tradition mange eksempler på, at der i nogle situationer er flere muligheder at vælge imellem. Det er mennesket, der vælger, hvorledes det vil handle; men med handlefriheden følger den enkeltes ansvar for, hvorledes det handler og forvalter de menneskelige og materielle ressourcer, det har til rådighed.

Det forudbestemte:
Ifølge Koranen har Gud forudbestemt livslængden. Der er også andre hændelser, mennesket ingen indflydelse har på, som fx naturlovene: Hvis man ikke indtager mad og drikke, dør man af sult og tørst. Hvis man går ud i frostvejr i bare tæer, risikerer man at få lungebetændelse. Hvis man springer ud fra øverste etage i et højhus, er der stor sandsynlighed for, at man ikke slipper fra det med livet i behold.

Menneskene er nødt til at acceptere og indrette sig efter det mønster, Gud har skabt: De kan ikke lave om på dagenes og årstidernes skiften eller på jordens, solens og månens kredsløb.

Det enkelte menneske har ej heller indflydelse på, hvilke omstændigheder, det fødes ind i - eller om det fødes med en eller anden form for handicap; men det skal stå til ansvar for, hvorledes det har udnyttet de muligheder og ressourcer, det har fået i livet.

Gud har endvidere forudbestemt, at man - hvis man sætter mennesker, rigdom, magt eller ære lige så højt eller højere end Gud, eller hvis man hårdnakket nægter at tro på Gud, selvom man er blevet gjort bekendt med Hans ord går sin egen fortabelse i møde.

Hvis man derimod tror på Gud, opfylder sine forpligtelser over for Gud og alt det, Han har skabt, og ikke forvolder nogen skade, vil det gå én godt.

Gud har med andre ord forudbestemt konsekvensen af menneskets handlinger. Det gælder også for onde handlinger som mord, manddrab, tyveri og falsk vidneudsagn: de er nemlig strafbare. Og selvom man måske ikke bliver stillet for retten og straffet i dette liv, skal man stå til ansvar for Gud.

Folketro:
Alligevel tror nogle muslimer fuldt og fast på, at Gud har forudbestemt hver eneste af menneskets handlinger; men det giver ingen mening at tro, at Gud har givet mennesket forstand og handlefrihed for derefter at forudbestemme alle dets handlinger indtil mindste detalje.

Det giver ej heller mening at tro, at Gud, der er kærlig, nådig og barmhjertig, skulle forudbestemme, at nogle af Hans skabninger skulle være onde og efterfølgende stille dem til regnskab og straffe dem for en ondskab, de ikke selv har kontrol over!

Med venlig hilsen

Aminah Tønnsen, muslimsk forfatter og foredragsholder

Svaret giver udtryk for panelistens holdning. Religion.dk har inviteret religionsforskere og repræsentanter fra forskellige religioner og religiøse grupperinger til at besvare de spørgsmål, som sendes til "Spørg om religion". Alle svar i "Spørg om religion" giver udtryk for panelisternes egen holdning, ikke for hvad religion.dk mener.

Link til:
Lissi Rasmussen: Fri vilje eller mangel på samme.