Grunde til at fravælge tørklædet

TØRKLÆDE: Vi, der har fravalgt tørklædet, er ikke mindre troende eller mindre ærbare end de kvinder, der mere eller mindre frivilligt vælger at bære tørklæde og en mere eksotisk klædedragt, skriver Aminah Tønnsen

Spørgsmål:

Hej!

Jeg er en pige, der overvejer at blive muslim. Jeg har dog vanskeligt ved at forlige mig med tanken om at skulle bære et tørklæde og gå i løsthængende kjole.

Jeg ser, at du og andre muslimske kvinder har valgt ikke at bære tørklæde, og det appellerer meget til mig. Jeg kunne dog godt tænke mig at vide, hvorfor du har valgt ikke at gå med tørklæde - og om det kan forsvares rent religiøst.

Jeg håber ikke, at jeg fornærmer dig med dette personlige spørgsmål.

Venlig hilsen

Maria

Svar:

Kære Maria

Jeg kan godt forstå, at du har svært ved at forlige dig med tanken om at skulle bære tørklæde og gå i løsthængende kjole. Jeg har for nylig været i Saudi-Arabien, hvor jeg bar tørklæde og lang, sort overdragt i elleve dage i træk - det var ikke altid lige behageligt; men når jeg færdedes internt på hotellet nøjedes jeg med lange bukser, løs overdel og løst tørklæde - og det var der ingen, der hverken påtalte eller forsøgte at forhindre mig i.

I øvrigt havde mine samtalepartnere svært ved at forstå, at nogle muslimske kvinder i Danmark går i lange mørke kåber: Der må være noget, de har misforstået, for abayaen er lokal saudisk tradition, der intet som helst har med islam at gøre. Deres mænd bærer vel ikke dishdasha og kafiya (hvid kjortel og tørklæde) - så hvorfor går kvinderne i sort?

Ord kan ikke udtrykke den frihed, jeg følte, da jeg dagen efter min hjemkomst gik en lang tur og rigtig kunne mærke blæsten suse gennem håret.

Hvad siger Koranen?

Følgende to koranpassager er efter min opfattelse de mest relevante i forbindelse med spørgsmålet om kvinders klædedragt:

1) Sura 24,30-31:

"Sig til de troende mænd, at de skal sænke deres blik og bevare deres dyd - det er mere passende for dem. Gud er visselig vidende om alt, hvad de gør. Og sig til de troende kvinder, at de skal sænke deres blik og bevare deres dyd, at de ikke skal udstille deres naturlige skønhed og deres smykker (zîna) - uden hvad i almindelighed må være synligt - at de skal tildække deres halsudskæring (djaib) med deres hoveddække (khimar) og ikke vise deres skønhed (zîna) for andre end deres ægtefælle, deres far og svigerfar, deres sønner og ægtefælles sønner, deres brødre og nevøer, deres kvindelige slægtninge og deres slavinder, de mænd, der måtte være tilknyttet familien og (på grund af alder eller sygdom) ikke føler seksuelt begær, og de børn, der endnu ikke er seksuelt bevidste. Og de bør ikke henlede opmærksomheden på deres skjulte skønhed ved at rasle med deres ankelringe. Oh I troende! Vend jer angergivent til Gud, at det må gå jer godt."

Enkle og indlysende påbud, der snildt kan efterleves til alle tider og under alle tænkelige forhold: Mænd og kvinder opfordres til ikke at overbeglo det modsatte køn - og til at opføre sig og klæde sig anstændigt og på en måde, så de ikke tiltrækker sig unødig opmærksomhed ved at udstille deres yndigheder for alle og enhver.

Det nævnes særksilt, at halsudskæringen (og dermed brystet) skal dækkes. Og eftersom hoveddækket i datidens Arabien og tilstødende områder med tilsvarende vejrforhold har hørt til den mest hensigtsmæssige klædedragt for både mænd og kvinder, er det nærliggende at bruge netop hoveddækket til at dække halsudskæringen. Det betyder jo ikke, at kvinder til evig tid skal bære nedringede kjoler, der kræver tildækning. De skal blot sørge for, at deres klædedragt ikke er nedringet og dækker brystet.

I nogle lande beskytter et tørklæde og en abaya-lignende klædedragt ganske givet kvinderne; men her i landet har en sådan klædedragt den stik modsatte virkning. Man tiltrækker sig al opmærksomhed, og man risikerer at blive både forulempet og diskrimineret. Derfor har jeg og andre muslimske kvinder bevidst fravalgt tørklædet. Det betyder dog ikke, at vi er mindre troende eller mindre ærbare end de kvinder, der mere eller mindre frivilligt vælger at bære tørklæde og en mere eksotisk klædedragt.

2) Sura 33,59-62:

"Oh Profet! Sig til dine hustruer og til dine døtre og til de troende kvinder, at de skal samle deres ydre klædning (djilbâb) om sig (når de færdes blandt fremmede mænd) - at de må kendes (som ærbare) og ikke forulempes. Gud er allerbarmhjertigst og tilgivende (over for dem, der af uvidenhed førhen ikke fulgte påbudet). Hvis hyklerne og de syge i hjertet og uromagerne ikke ophører (med at forulempe ærbare kvinder), vil Vi visselig lade dig (Muhammad) tage til genmæle, og de skal kun forblive dine naboer for en kort stund. En forbandelse skal hvile over dem, og de skal bekæmpes, hvor end de befinder sig. Dette var Guds sædvane i forhold til tidligere folk, og aldrig vil du finde nogen forandring i Guds Lov."

Årsagen har vi her: Den anstændige klædedragt skal beskytte kvinden imod at blive forulempet. Og så fremgår det ellers med al tydelighed, at Profeten (i vore dage: myndighederne) skal sørge for at fjerne de folk med uredelige hensigter, der forulemper ærbare kvinder, fra stedet. Det er altså ikke kvinderne, der skal gemmes væk og begrænses i deres udfoldelsesmuligheder, men de formastelige mænd, der skal forhindres i deres forehavende!

Mådehold, frihed og ansvar

Ud over at være diskret og ikke nedringet, bør klædedragten sidde løst og være uigennemsigtig, så den skjuler kroppens former, og den bør dække arme og ben. Og dermed er der faktisk rigtig mange muligheder - også selvom man ikke har lyst til at gå helt i sort.

Koranens opfordring til mådehold gælder i alle livets forhold. Muslimer skal være et midtsøgende fællesskab (ummatan wasatan) - jf. sura 2:143 og "Koranen maner til mådehold" af 1. marts 2004.

Der er mange, der er uenige i min holdning til tørklædet; men sådan er der jo så meget. Du skal blot huske på, at det er op til dig selv og din samvittighed at afgøre, hvilke forskrifter og hvilke fortolkninger du vil følge eller ikke følge. Og at du i sidste ende skal stå til ansvar for Gud - og ikke for hverken imamer eller andre, der forsøger at pådutte dig denne eller hin regel. Se mere herom i "Frihed og ansvar i islam" af 13. februar 2004.

Jeg har skrevet mere om skriftsyn og klædedragt i "Islam i europæisk klædedragt. Stof til eftertanke og selvransagelse" (Fremad 1998). Den kan lånes på biblioteket.

Med venlig hilsen

Aminah Tønnsen