Gud tillader ikke drab

Gud tillader ikke, at man med fuldt overlæg skader eller dræber hverken sig selv eller andre, skriver Aminah Tønnsen.

TERRORISME: Man skal virkelig have en forskruet hjerne for at hævde, at selvmordsbombere kommer direkte i paradis, skriver Aminah Tønnsen

Spørgsmål:

Kære Aminah

Jeg er en lærerstuderende, der har nogle spørgsmål til islam:

1) Når man er blevet "dømt" i graven af de to engle, Munkar og Nakir, så har jeg forstået det sådan, at man får en forsmag på enten himmelen eller helvede (ved ikke helt om det er de rigtige begreber inden for islam), hvad menes der med det - kommer man op til Allah eller ned i helvede med det samme, eller er man i venteposition?

2) Dommedag - menes der, at hele jorden en dag går under, og vi der skal dømmes endeligt?

3) Livet efter døden - hedder det paradis, og hvordan skal det helt forstås?

4) Bruger man i islam begrebet "det evige liv"?

5) Jeg ved ikke, om jeg har misforstået det, men som jeg læser det, er livet indenfor islam et middel til at dø syndfri og komme op i paradis til Allah. Altså at det der kommer efter livet, er det man stræber efter og venter på?

6) Hvordan ses der i den forbindelse på fx
selvmordsbomberne? Kommer de i paradis - og hvis de gør: hvorfor?

Jeg håber ikke, at det var for mange spørgsmål!

Med venlig hilsen

Christina

Svar:

Hvad der helt konkret sker med os efter døden, er der kun én der ved - nemlig Skaberen, til Hvem vi alle skal vende tilbage. Nogle muslimer opfatter de hændelser, der ifølge Koranen vil finde sted efter den jordiske død som konkrete - andre opfatter dem som metaforer for en åndelig tilstand. Selv tror jeg på en form for evigt, åndeligt fællesskab, og at retfærdigheden på forunderlig og uforklarlig vis vil ske fyldest. Jeg har ikke brug for konkrete detaljer derom og lægger trygt min skæbne i Guds hånd.

Jeg har tidligere gengivet nogle centrale koranvers, der giver fingerpeg om, hvad der vil ske, når det jordiske liv får en ende. Se mit svar "Livet efter døden".

Englene skal blot udspørge afdøde i graven - ikke dømme hende eller ham. Der er ifølge islam kun én dommer - nemlig Gud, den Almægtige. Graven er en form for venteposition, og hvordan det nøjagtigt skal forstås, er der af gode grunde ingen af os, der ved.

Dommedag er dagen for den endelige dom og opstandelse. Paradis hedder på arabisk "jannah", og helvede hedder "jahannam". Koranen taler mere om "evighedens haver", "det evige hjem" eller stedet, hvor man skal "dvæle for evigt", end om "det evige liv".

I islam er der intet arvesyndsbegreb og derfor heller ingen frelse i kristen forstand; men mennesket har mulighed for at nærme sig Gud igennem sine gerninger og stræben (jihad) efter at leve, som Gud vil det. Troende opfatter dette liv som en prøvelse og en forberedelse til livet efter døden, til livet i Guds nærhed; men det betyder jo ikke, at vi ikke skal nyde dette liv og det storslåede mirakel, som livet og skabelsen er.

Prøv at læse mit tidligere svar om frelse og de links, der fører videre til relaterede emner.

Med hensyn til selvmordsbombere, så tillader Gud/Koranen ikke, at man med fuldt overlæg skader eller dræber hverken sig selv eller andre - med mindre der er tale om selvforsvar eller eksekvering af en dødsdom efter retssag med behørig vidneføring. Man skal virkelig have en forskruet hjerne for at hævde, at selvmordsbombere kommer direkte i paradis. Her er et link om Koranens forhold til terrorisme.

Med venlig hilsen

Aminah Tønnsen
Muslim, forfatter og foredragsholder