Hizb ut-Tahrir afviser demokratiet

Hizb ut-Tahrir holder et af sine mange stormøder i Nørrebro-hallen på Nørrebro i København. Foto: .

Hizb ut-Tahrir har kun nogle få hundrede medlemmer og sympatisører i Danmark, men på grund af deres voldsomme retorik har de fået stor presseomtale, skriver konsulent Mogens S. Mogensen

Spørgsmål:

Hvad er Hizb ut-Tahrirs og de moderate muslimers vision for Danmark? Og hvilke steder i Koranen bygger de det på?

Christina

Svar:

Kære Christina

Hizb ut-Tahrir (HT), som egentlig betyder Frihedspartiet, har den vision at samle alle muslimske nationer i en forenet islamisk stat, et kalifat, ledet af en muslimsk mand valgt på livstid. Kaliffen har inden for den muslimske lov enevældig magt, men har dog et råd, "majlis", som han skal konsultere. Dette kalifat skal styres i overensstemmelse med "shari'ah", islamisk lov, der bygger på koran og "sunna", dvs. traditionen om profeten Muhammed.

HTs forståelse af den shari'ah-lov, som kaliffen skal styre samfundet efter, indebærer bl.a. følgende implementering af de såkaldte "hudud"-straffe, dvs. at indtagelse af alkohol, tyveri, landevejsrøveri, ulovlig sex og falske anklager er strengt forbud og strafformerne inkluderer henrettelse med sværd eller stening, amputering af hænder og fødder og piskning. Apostater, dvs. dem der falder fra islam, skal henrettes.
Der kræves en klar adskillelse mellem mænd og kvinder i samfundet.

HT afviser demokratiet og menneskerettighederne. Kun muslimer kan være med til at vælge råd og kalif, også kvinder har stemmeret og har også mulighed for at blive valgt til råd mv. Kvinders vigtigste opgave er at være mødre og hustruer, men de har også ret til at søge beskæftigelse uden for hjemmet. Kvinder har selv ret til at vælge, hvem de vil giftes med. Gifte skal adlyde deres mænd.

HT henviser for disse og andre elementer af deres politiske ideologi til både koranen og profetens "sunna" (tradition), som findes i "hadith" (rapporter om profetens sunna). Det vil føre for vidt at give referencer her.

For at nå dette mål arbejder HT på at etablere et fællesskab af HT medlemmer, som arbejder sammen på samme måde som profeten Muhammeds ledsagere gjorde det i Medina. Dernæst forsøger man at vinde masserne for tanken om et islamisk kalifat gennem en ideologisk kamp; gennem debat og overtalelse forsøger de at etablere denne vision i muslimernes sind. Når det er sket, skal den siddende regering afløses af en regering, som vil realisere denne vision. HT rekrutterer også forholdsvis mange konvertitter til islam, så konversion af befolkningen indgår nok i praksis i strategien.

Det skal siges, at HT kun har nogle få hundrede medlemmer og sympatisører i Danmark, men pga. deres radikale holdninger og deres voldsomme retorik og deres frygtindgydende offentlige demonstrationer har de fået stor presseomtale.

Talsmanden for den danske afdeling Fadi Lateef blev i 2003 idømt tres dages betinget fængsel for opfordring til drab på jøder (på en løbeseddel havde han med adresse til jøderne citeret Koranens vers: "Og dræb dem, hvor end I finder dem, og fordriv dem, hvorfra de fordrev jer"), og blev i 2006 idømt tre måneders ubetinget fængsel for trusler mod statsministeren (på en løbeseddel havde hans skrevet "Drag af sted for at hjælpe jeres brødre i Fallujah i Irak og udslet jeres regenter, hvis de står i vejen for jer").

Min konklusion er, at vi med HT har at gøre med en revolutionær politisk bevægelse, som i modsætning til 60'ernes og 70'ernes kommunister, der forsøgte at legitimere revolutionen til politiske teoretikere som Marx og Lenin, forsøger at legitimere revolutionen med henvisning til (deres tolkning af) islam.

Det store flertal af muslimerne i Danmark hører til det store flertal af verdens muslimer 1,2 mia. muslimer, som er moderate i forskellige afskygninger. De politisk aktive fordeler sig mellem de fleste af de politiske partier i Danmark, fra Enhedslisten SF og til de konservative og Venstre. Fælles for dem er, at de går ind for demokrati og menneskerettigheder, og dermed grundlæggende bakker op om den politiske model, vi har i Danmark i dag, på samme måde som deres partifæller i de respektive partier gør.

Det er vigtigt her at understrege, at de fleste af de muslimer, som er religiøst praktiserende og altså ikke helt sekulariserede, ikke ser nogen modsætning mellem at være politisk aktiv i det danske demokrati og så at være muslim, tværtimod vil mange se det som en del af deres religiøse pligt gennem politisk deltagelse at være med til at tage vare på samfundet.

Når det gælder selve demokrati-begrebet, så knytter politisk og religiøst bevidste muslimer til ved koranens tale om "shura", rådslagning, som de ser som en koranisk legitimering af demokrati (se fx Koranen kap. 42, der ligefrem hedder Shura (Se 42,38 og også 3.159).

Når det gælder den islamiske lov, shari'ah, tolker moderate muslimer den på en sådan måde, at den kommer til at være i overensstemmelse med menneskerettigheder og de grundlæggende principper og værdier i vestlige samfund.

For at få et indtryk af, hvordan moderate muslimer i Danmark tænker politisk, kan jeg henvise til den Rapport fra lytterunde blandt muslimske organisationer og moskéer, som jeg selv var med til at udarbejde på basis af besøg i og samtaler med 22 grupper i månederne efter Muhammed-krisen i 2006 (se især s. 9-11).

For at få et indtryk de politiske og religiøse holdninger hos det store flertal af moderate muslimer på verdensplan, kan jeg henvise til en artikel i Kristeligt Dagblad den 28. februar 2008 Muslimer vil hellere have velstand end hellig krig. Hvis du vil vide mere om, hvordan man blandt muslimer og inden for islam tænker om politik og samfundsudvikling, vil jeg til sidst henvise dig til en underside på min hjemmeside www.intercultural.dk, som handler om Islamisk politisk filosofi, hvor du kan få mange flere oplysninger om emnet.

Venlig hilsen

Mogens S. Mogensen, cand.theol. og konsulent i interreligiøse og interkulturelle spørgsmål

Svaret giver udtryk for panelistens holdning. Religion.dk har inviteret religionsforskere og repræsentanter fra forskellige religioner og religiøse grupperinger til at besvare de spørgsmål, som sendes til "Spørg om religion". Alle svar i "Spørg om religion" giver udtryk for panelisternes egen holdning, ikke for hvad religion.dk mener.