Hjælp, jeg gider ikke mine forældres religion?

Der, hvor du aldrig skal gå på kompromis, det er på de meget livsvigtige områder. Nemlig med hensyn til valg af religion og valg af den mand, du en dag skal giftes med. Det er private og vigtige valg og du vil blive meget ulykkelig, hvis du ikke følger dit eget hjerte, skriver Lone Skov Al-Awssi Foto: colourbox.com

Lær mere om islam og andre religioner, men vis respekt for dine forældre, de elsker dig. Du behøver ikke vælge dit religiøse standpunkt nu, giv dig selv tid til at modne - også åndeligt, svarer katolik Lone Skov Al-Awssi

Spørgsmål:

Kære brevkasse

Jeg er af libanesisk baggrund og sunni-muslim, ligesom mine forældre og fire ældre søskende. Jeg bor i en "ghetto" som de fleste andre udlændinge fra min by i Sønderjylland.

Jeg er sytten år gammel, men har de sidste par år følt, at jeg skiller mig meget ud fra mine søskende og mine forældre.

Jeg tror for det første ikke på, at Allah (Gud) eksisterer eller på noget tidspunkt har eksisteret. Jeg tror heller ikke på, at det er vedkommende, der har skabt mig.

Jeg mener, at det er mine forældre, der har skabt mig, og jeg har ingen videnskabelige beviser set på, at en gud skulle findes, hverken fysisk eller mentalt.

Jeg har, siden jeg var fjorten år, gået på en katolsk skole, men jeg føler ikke, at dette har påvirket mig til at tro på kristendommen eller andet. Det har blot fået mig til at opføre mig mere eller mindre frit.

Jeg går ikke med hijab og har ingen intentioner om det. Jeg går i udfordrende tøj, men jeg kender min grænse. I starten var det svært
for mine forældre at acceptere, og det er det stadig. Jeg trækker stadig lidt op i toppen foran mine forældre eller lyner jakken helt op, blot for at undgå skældud og prædiken om at "hvad vil folk ikke tænke om mig" og at "jeg udstiller mig selv".

Dette er yderligere et moralsk problem, jeg har med min religion; jeg har fået det indtryk igennem mit liv, at muslimer går ekstremt meget op i, hvad omverdenen tænker om os, og om vi nu ville kunne blive gift, hvis vi gjorde dit, eller sagde dat.

Min pointe er, at jeg er ligeglad. Jeg er også ligeglad med, at mine forældre nærmest tvinger mig til at gifte mig, inden jeg flytter hjemmefra. Deres islamistiske metoder at opdrage mig på har ikke virket.

Jeg ser mig selv som dansker, da jeg er født i Danmark. Og jeg ser bare ikke tingene på samme måde.

Man siger jo, den mest væsentlige forskel på Østen og Vesten, er modernisering. Jeg er i høj grad moderne fysisk som psykisk, men det er mine forældre på ingen måder. Jeg taler ikke engang arabisk, og jeg er mildt sagt bedøvende ligeglad med, om mine børns navne er muslimske eller ej.

Min viden om islam er nok lille, ja, men mit indtryk er enormt. Hver gang jeg spørger min mor, hvorfor en muslimsk kvinde ikke må flytte ugift hjemmefra, mens en mand må, lyder svaret: "En kvinde kan ikke klare sig selv".

Så fordomsfuld er jeg ikke, men jeg er dog interesseret i at lære om islam, og disse sære regler. For eksempel har min storebror også, siden han var på min alder, haft kærester. Bare det faktum, at han måtte have en kæreste, og jeg ikke må, fordi jeg er muslim, er mig ufatteligt og uretfærdigt.

Men grænsen gik nok, da hans kærester var kristne. Fordommene omkring køn og homoseksualitet kan jeg heller ikke sætte mig ind i. Jeg overvejer at blive ateist, men jeg er ung og rimeligt uvidende omkring dette. Derfor skriver jeg til jer.

Venlig hilsen
Anonym

(Spørgerens navn er redaktionen bekendt)

Svar:

Kære anonyme

Tak for dine betragtninger, som jeg kan se, at du har reflekteret meget over. Jeg vil forsøge at tage dem op en for en.

LÆS OGSÅ: Fra islam til ateisme

Du skriver, at du får skældud af dine forældre, fordi du går lidt udfordrende klædt, og at du lyner op, når de er i nærheden.
Det er godt, at du har respekt for dine forældre. Det er godt, at du går med dem lidt af vejen i forhold til deres holdninger og ønsker.

Det kan du godt gøre i mange ting, som for eksempel din opførsel over for dem og andre, tøj (her tænker jeg på almindeligt tøj) og livsstil.
Du bor jo stadig sammen med dem i deres bolig.

Respekt for forældre er vigtigt, ikke bare i alle religioner - i kristendommen er det jo faktisk et af de ti bud - men simpelthen for at
samfundet skal hænge sammen. Familien er den vigtigste grundpille i et samfund.

Der, hvor du aldrig skal gå på kompromis, det er på de meget livsvigtige områder. Nemlig med hensyn til valg af religion og valg af den mand, du en dag skal giftes med. Det er private og vigtige valg og du vil blive meget ulykkelig, hvis du ikke følger dit eget hjerte.

Du fortæller, at du ikke har noget forhold til islam og at du ikke tror på Gud. Du har mange indtryk af islam, men ikke så meget viden.
Du er egentlig interesseret i mere viden om dine forældres religion og hvis du vil, kan du jo selv gå i gang med at studere islam.

Det er ikke svært, gå på biblioteket og lån bøger, læs og bliv klogere. Så får du også viden, uden alle de fordomme, som du er dødtræt af.

LÆS OGSÅ: De ti vigtigste ting at vide om islam

Det vil jeg anbefale, at du gør, inden du tager stilling til dit religiøse tilhørsforhold. Man skal altid beslutte sig på et kvalificeret grundlag.

At konvertere til ateist kan man ikke, det er ikke en religion, men du kan læse mere om ateisme på Ateistisk Selskabs hjemmeside.

Det med at du ikke ser tegn på Gud, forstår jeg godt, det kan også være svært. Selv de mennesker i verden, som vi andre opfatter som meget religiøse og troende, kan have lange perioder med tvivl.

Moder Teresa, en fantastisk katolsk nonne, som du måske har hørt om, har skrevet om sine egne lange perioder i religiøst mørke.

LÆS OGSÅ:Mother Teresa (1910-1997)

Du er så ung, din åndelighed skal have lov til at udvikle sig i fred.

Du føler dig som dansker, og det er jo godt, men hvad er en dansker? I min optik er det et yderst bredt begreb. At være dansk betyder ikke, at man spiser bestemt mad, går i bestemt tøj og tænker på en bestemt måde. Det ville også være rædselsfuldt kedeligt.

Danskhed er mange ting, men grundlæggende er det, at man holder af Danmark, synes her er godt at være, og at man gerne efter bedste evne vil bidrage til fællesskabet og de værdier, der findes her.

Jeg kender godt det muslimske æresbegreb, jeg har hørt om halal og haram i en grad, så jeg er godt og grundigt træt af det. Respekt for religiøse minoriteter og deres måde at leve kulturelt og religiøst er vigtig, men når man har valgt at leve i et land så fjernt fra ens eget med så anderledes traditioner, så må man som forældre også acceptere, at ens børn bliver intregreret og opfører sig anderledes end unge i hjemlandet.

Det er synd, at dine forældre ikke har taget sig tid til at forklare dig og dine søskende om deres religion og kultur. De har sikkert ikke haft kræfterne.

Bær over med dem, det er svært at opdrage, en dag får du selv chancen for at gøre det bedre.

LÆS OGSÅ:Religion og familieliv

Det er klart, at du, som en moderne ung kvinde, ikke accepterer de svar, de giver. Kvinder i Danmark kan sagtens klare sig selv og det kan du også, hvis du uddanner dig og passer godt på dig selv.

Du er i en alder, hvor der skal stilles spørgsmål ved mange ting for at skabe sin egen identitet og sit eget liv. Mit råd til dig er at gøre det lidt varsomt, fordi du netop står mellem to forskellige kulturer.

Mange unge kvinder med etnisk baggrund finder stor frihed i deres studier og uddannelse og det giver dem en stærk platform, når de skal sige til og fra over for familien.

Du føler dig lidt ligeglad med mange ting lige nu, men jeg er sikker på, det ændrer sig, fordi du er et reflekterende menneske. En dag får du helt tydelige værdier og ting, du virkelig brænder for.

Så lad mig opsummere: vis respekt for dine forældre, de elsker dig.
Det koster dig ikke noget at lyne op og være lidt tækkelig sammen med dem.

Vælg dine venner med omhu.

Læs om islam - og andre religioner - du skal studere og uddanne dig så meget du kan. Uden et godt job er det svært at være uafhængig.

Du behøver ikke vælge dit religiøse standpunkt nu. Giv dig selv tid til at modne - også åndeligt. Mange voksne aner ikke, hvad de skal tro på.

Men vigtigst af alt - du bestemmer, hvem du skal giftes med, og hvordan din religiøsitet skal udvikle sig.

Held og lykke.

Med venlig hilsen
Lone Skov Al Awssi
Katolik og muslimsk gift