Homofili ifølge islam

Koranen anbefaler, at al seksuel aktivitet foregår ægteskabeligt mellem mand og kvinde, skriver Aminah Tønnsen.

SEKSUALITET: Koranen anbefaler ægteskab mellem mand og kvinde, men eftersom seksualitet er en privat sag, bør man ikke interessere sig for andres seksuelle orientering, skriver Aminah Tønnsen

Spørgsmål:

Kære Aminah

Der er en ting, jeg ikke helt forstår. Hvorfor er homoseksualitet forbudt indenfor islam. Jeg ville ønske, at du kunne give mig et svar, som en homoseksuel vil kunne forstå.

Hvad er din holdning til folkekirkens præster som er homoseksuelle, burde de fyres, skal de have lov til at praktisere deres religion og vejlede andre, mens de er noget, som ikke er tilladt inden for kristendommen.

Hilsen Hinna

Svar:

Gud skabte de første mennesker som par, som mand og kvinde, og som jeg har gjort opmærksom på i en tidligere artikel, anbefaler Koranen helt principielt, at man begrænser al seksuel aktivitet til at foregå inden for rammerne af et lovformeligt ægteskab mellem en mand og en kvinde. Har man ikke mulighed for at gifte sig, bør man leve afholdende (24:33).

Seksuel aktivitet uden for ægteskabets rammer er strafbart, hvis der vel at mærke har været fire troværdige voksne vidner til selve akten (Koranen 24:4). Det er ikke nok at have set to personer, der ikke er gift med hinanden, gå i enrum eller ligge under samme dyne.

Disse strenge krav til bevisførelsen er stort set umulige at opfylde og må derfor opfattes som en kraftig opfordring til at begrænse de seksuelle udfoldelser til rammerne af et lovformeligt ægteskab og til ikke at udstille sin seksualitet i fuld offentlighed - snarere end som et ønske om at se de implicerede straffet.

Derudover er det en god islamisk regel, at man skal lade være med at blande sig i ting, der ikke vedkommer en, at man ikke skal lytte til sladder (49:6), at man ikke skal være mistænksomme over for hinanden og ikke skal udspionere hinanden (49:12).

Menneskets seksualitet er dybt personlig og henhører under privatlivets fred.

At beretningen om Lot og hans folk findes hele otte steder i Koranen (bl.a. 26:160-175 og 7:80-84) - foruden at der kort refereres til den tre andre steder, må dog alt andet lige betyde, at der er tale om en vigtig leveregel.

Det fremgår endvidere tydeligt af beretningen, at det ikke er menneskene men Gud, der straffer de formastelige! Lige meget hvor uacceptabelt et medmenneske efter islamisk opfattelse lever, giver det ikke andre ret til at chikanere eller på anden måde forulempe vedkommende hverken verbalt eller fysisk.

I vore dages muslimske samfund er mange mest tilbøjelige til at lukke øjnene og stiltiende acceptere homoseksualitet - så længe som den ikke udleves i fuld offentlighed. I enkelte lande er der dødsstraf for homoseksuel adfærd.

Eftersom menneskers seksualitet er noget ganske privat, bør man efter min opfattelse ej heller kære sig om præsters eller imamers seksuelle orientering. Det siger sig selv, at man bør skride ind, hvis der er tale om pædofili, dvs. krænkelse af og/eller misbrug af børn. Samfundets svage har altid krav på beskyttelse.

Med venlig hilsen

Aminah Tønnsen
Muslimsk forfatter og foredragsholder