Hvad er islamisme?

Islamister ønsker at realisere en islamisk stat, der er baseret på de islamiske hellige skrifter Koranen og på hadith-litteraturen. Foto: WEDA Denmark

Begrebet islamisme dækker over en lang række forskellige bevægelser. Fælles for bevægelserne er idéen om, at islam bør være fundament i statsindretning

Der findes mange forskellige islamistiske bevægelser. Fælles for de islamistiske bevægelser er en overbevisning om, at islam kan og bør forenes med politik og statsindretning. Derudover har grupperne det tilfælles, at de aktivt, gennem sociale og politiske tiltag, arbejder for realiseringen af den islamiske stat.

Men her stopper ligheden. For det første har forskellige islamistiske grupper yderst forskellige idéer om, hvordan et islamisk samfund skal se ud. Og for det andet har de forskellige forestillinger om, hvilke midler der skal tages i brug for at realisere det islamiske samfund.

To typer islamisme
Overordnet kan de islamistiske bevægelser deles i to grupper. De to forskellige grupper af islamister har ofte haft konfrontationer og magtkampe med hinanden i muslimske lande.

Begge grupper ønsker at realisere en islamisk stat, der er baseret på de islamiske hellige skrifter Koranen og hadith-litteraturen.

De to grupper af islamister har store indbyrdes uenigheder om, hvordan de hellige skrifter bør tolkes i forhold til at indrette en islamisk stat i praksis og ikke mindst, hvilke midler der skal tages i brug for at opnå den.

Den ene gruppe islamister er dem, vi ofte hører om i medierne, nemlig dem der anser vold og terror som et middel til at opnå målet, den islamiske stat. Et eksempel på denne form for islamisme er al-Qaeda, som beskrives yderligere nedenfor.

Den anden gruppe hører vi langt mindre om til trods for, at de er langt den største gruppe. Den anden gruppe tror på fredelig reform af islam i form af synliggørelse af islam eksempelvis ved islamiske velgørenhedsorganisationer, der på den måde skal medvirke til at opnå folkets opbakning til den islamiske stat.

Til trods for stor forskel og uenighed blandt de islamistiske grupper, har de en fælles historisk baggrund.

Islamismens rødder skal findes i den europæiske kolonisering af Mellemøsten, hvor de første islamistiske grupper opstod som en modreaktion på koloniseringen.

Et opgør med kolonisering islamismens historie
Islamismen har sine rødder i den europæiske kolonisering af Mellemøsten, der begyndte i 1800-tallet. Den europæiske kolonisering var medvirkende til at islam, der var opstået på Den Arabiske Halvø, blev udbredt.

Både den europæiske tilstedeværelse og islams større udbredelse medførte, at islams traditionelle rolle blev udfordret. Islam havde traditionelt været en fast del af det politiske liv i et forholdsvis afgrænset geografisk område, Den Arabiske Halvø. Med kolonialiseringen og udbredelseb af islam blev der nu pludseligt både sat spørsmålstegn ved islams rolle på de nye steder samtidig med, at islams rolle i den offentlige sfære generelt blev mindre.

Allerede under koloniseringen opstod der islamiske grupper, der ønskede at gøre op med europæerne. Nogle grupper gjorde op med koloniseringen gennem militær aktioner, andre grupper gennem fredelig reform og nytænkning af islam.

Den europæiske kolonisering satte sine tydelige spor i den muslimske verden, blandt andet ved en øget sekularisering i starten af 1900-tallet.

Særligt opgøret med sekularisering blev islamistiske gruppers mærkesag. Et eksempel på én af de første islamistisk bevægelser er Det Muslimske Broderskab, der blev etableret i 1928 i Ægypten.

Kendetegnende for Det muslimske broderskab var et stærkt socialt engagement, og derudover protest mod at islam mistede betydning i det offentlige liv.

Mange islamistiske bevægelser opstod i 1960'erne og 1970'erne, hvor islams rolle var minimeret i det offentlige og politiske liv i de fleste muslimske lande.

I 1962 blev Den Islamiske Verdensliga etableret på Saudi Arabiens initiativ, der på dette tidspunkt var det eneste muslimske land funderet på islam.

Den Islamiske Verdensligas mål var at islam igen skulle have en central rolle i det offentlige og politiske liv i de muslimske lande. Den Islamiske Verdensliga satte for alvor gang i at mange islamistiske grupper opstod.

Islamistisk revolution med folkelig opbakning
Ayatollah Khomeini(1901-1989) og den iranske revolution er et eksempel på realisering af islamismens mål, etableringen af en islamisk stat.

Khomeini tog magten af Iran i 1982, efter Shahen var blevet væltet i 1979 af andre oprørsgrupper.

Efter at Shahen var væltet, kæmpede Khomeini og hans støtter mod de andre oprørsgrupper om magten af Iran og vandt. Derefter etablerede Khomeini Den Islamiske Republik med opbakning fra folket gennem en folkeafstemning.

Khomeini mente, at en islamisk stat var påbudt af de hellige skrifter Koranen og hadith-litteraturen. Han var optaget af, at de hellige skrifter løbende skulle fortolkes og deres anvisninger omsættes til den virkelighed og tid, mennesket befinder sig i.

At det lykkedes Khomeini og hans støtter at oprette og indrette en islamisk stat blev til stor inspiration og diskussion i den muslimske verden.

Flere islamistiske grupper forsøgte efterfølgende at gå i Khomeinis fodspor, eksempelvis i Ægypten og Syrien, hvor islamistiske grupper forsøgte at overtage magten, men uden held.

Militant islamisme
Til trods for at Danmark og andre europæiske lande et par gange har været i den militante islamismes søgelys, er den militante islamisme i dag særligt optaget af kampen mod USA.

Det tydeligste eksempel på det, som de fleste vil kunne huske, er den 11. september 2001, hvor blandt andet World Trade Center i New York blev terrorens mål. Attentatet mod USA stod Osama bin Laden og hans terrornetværk al-Qaeda angivelig for.

Al-Qaeda organisationen opstod i 1980'erne. Til at begynde med var organisationens mærkesag kampen mod Sovjets besættelse af Afghanistan. Men i dag er målet for organisationen at få ikke-muslimer ud af muslimske lande, og den store fjende her er USA.