Hvad gør jeg efter spontan abort?

Husk, at det er op til dig selv og din samvittighed at afgøre, hvilke forskrifter og hvilke fortolkninger du vil følge eller ikke følge. Og at du i sidste ende skal stå til ansvar for Gud og ikke for hverken imamer eller andre dødelige, svarer Aminah Tønnsen. Foto: Modelfoto: Mette Frandsen.

Det bekymrer mig, at du ikke tør spørge din mand, svarer muslimske Aminah Tønnsen

Spørgsmål:

Jeg er en kvinde, der har fået en spontan abort d. 7. februar 2010. Jeg var ni uger henne.

Skal jeg vente med at bede og være sammen med min mand indtil, der er gået 40 dage, selvom blødning er stoppet helt? Jeg tør ikke at spørge min mand. Tak på forhånd.

Svar:

Fred være med dig.

De fyrre dage, som du nævner, forstås oftest som den maksimale længde for nifâs, dvs. den postnatale (efter fødslen, latin; post + natal) blødning, der forhindrer en kvinde i at bede og faste. Hvis blødningen stopper før de fyrre dage, tager man et rituelt bad og genoptager sine forpligtelser.

Jeg vil dog ikke afvise, at der - som i så mange andre spørgsmål - kan være andre opfattelser af, hvordan man skal forholde sig.

Det bekymrer mig imidlertid, at du skriver, at du ikke tør spørge din mand, for han burde være din nærmeste fortrolige, den, du henvender dig til, når du står over for problemstillinger, der vedrører jeres familie og samliv. For, som Koranen påpeger, så skal I "ordne jeres affærer ved hjælp af indbyrdes rådslagning (shura)" (2:233).

Og så skal du naturligvis også lytte til, hvad din læge anbefaler.

Husk, at det er op til dig (jer) selv og din (jeres) samvittighed at afgøre, hvilke forskrifter og hvilke fortolkninger du (I) vil følge eller ikke følge. Og at du (I) i sidste ende skal stå til ansvar for Gud og ikke for hverken imamer eller andre dødelige.

Med venlig hilsen
Aminah Tønnsen
Muslimsk forfatter og foredragsholder