Hvordan beviser man, at man er muslim?

"Det er traditionelt forbudt for en muslimsk kvinde at gifte sig med en ikke-muslim", skriver foredragsholder, forfatter og muslim Aminah Tønnsen. Foto: Foto:Daria2005/www.wikimedia.org

I skal henvende jer til en imam, som sandsynligvis vil følge den gængse procedure for enhver, der vælger at bekende sig til islam, svarer den muslimske forfatter Aminah Tønnsen

Spørgsmål:

Jeg er en muslimsk pige, som skal snart giftes, men min mand er blevet bedt om at skaffe bevis på, at han er muslim.

Hvor kan man skaffe sådan et bevis og hvad skal man gøre; stiller imamen eksempelvis nogle spørgsmål, som man skal svare på?

Håber, jeg kan få svar hurtigst muligt.

Med venlig hilsen
Sanna

Svar:

Kære Sanna

Da det traditionelt er forbudt for en muslimsk kvinde at gifte sig med en ikke-muslim, er det helt naturligt, at man bliver bedt om at fremskaffe et bevis på, at manden er muslim, hvis han ikke kommer fra et overvejende muslimsk land.

I skal henvende jer til en imam, som sandsynligvis vil følge den gængse procedure for enhver, der som voksen vælger at bekende sig til islam.

Du kan læse lidt mere om det i min artikel: Sådan konverterer du til islam.

Med venlig hilsen
Aminah Tønnsen
Forfatter, foredagholder og muslim