Hvordan fortolkes jihad i en moderne sammenhæng?

De modernistiske og de fundamentalistiske fortolkninger af jihad kan ses som en reaktion på tilstedeværelsen af ikke-muslimer i de muslimske lande, forklarer Tallat Shakoor. Billedet viser en soldat fra den amerikanskledede koalition i Irak. Foto: Arkiv

Både modernistiske og fundamentalistiske tolkninger af jihad er reaktioner på europæernes tilstedeværelse i den muslimske verden i 1800- og 1900-tallet, skriver cand.mag. Tallat Shakoor

Spørgsmål:

Kan du fortælle, hvordan jihad fortolkes i en moderne sammenhæng? Hvilke alternative moderne fortolkninger af jihad findes der, som afviger fra de mere fundamentalistiske fortolkninger.

Rasmus Herskind

Svar:

Kære Rasmus Herskind

Dit spørgsmål antyder dels, at en tolkning af jihad i islamisk fundamentalistiske kredse er en overtagelse af en klassisk forståelse af jihad-begrebet. Dels at den fundamentalistiske tolkning er væsensforskellig fra moderne fortolkninger af jihad begrebet, netop fordi den anvender en klassisk forståelse af jihad.
Jeg tror, at jeg ser lidt anderledes på det.

En fundamentalistisk og en modernistisk tolkning af jihad-begrebet er i grunden begge forskellige moderne fortolkninger af jihad-begrebet. Disse tolkninger adskiller sig fra hinanden i deres vægtning af forskellige aspekter i den klassiske fortolkning af jihad. Den modernistiske tolkning af jihad lægger mest vægt på de defensive aspekter af de koranvers, som omhandler jihad hvorimod de fundamentalistiske tolkninger lægger vægt på de ekspansionistiske og missionske aspekter.

De moderne tolkninger af jihad dvs. både de modernistiske og de fundamentalistiske fortolkninger af jihad kan ses som forskellige reaktioner på den europæiske kolonisering af den muslimske verden i 1800- og 1900 tallet. Tilstedeværelsen af materielt og militært overlegne ikke-muslimske kolonisatorer i de muslimske lande tvang muslimerne til at se på sig selv med nye øjne. Den kolonialistiske erfaring påvirkede forståelsen af vigtige islamiske doktriner, bl.a. spørgsmålet om jihad.

I klassisk forstand betyder jihad basalt set anstrengelse overfor et prisværdigt mål, og jihad er ikke i sin grundbetydning eksklusivt militaristisk, selvom det er denne bibetydning, som er den vigtigste. Den klassiske doktrin omkring jihad indeholder både en ekspansionistisk og en defensiv dimension. Den ekspansionistiske dimension forudsætter et samlet fællesskab, som under en fælles leder, en kalif, udfører militær jihad med det formål at omvende ikke-muslimer til islam. At undlade at udføre jihad i kollektiv forstand kan i klassisk forstand opfattes som en kollektiv synd, som bør undgås. Den defensive dimension koncentrerer sig primært om individets ret til at forsvare sig selv overfor angreb.

De modernistiske og de fundamentalistiske fortolkninger af jihad kan ses som en reaktion på tilstedeværelsen af ikke-muslimer i de muslimske lande. En situation, som krævede en reformation af klassisk islamisk teologi, bl.a. i forhold til jihad.

De modernistiske fortolkninger af jihad-begrebet lader en defensiv optik dominere i deres fortolkning af jihad. Denne optik lægger først og fremmest vægt på at indskrænke forudsætningerne for jihad. Eksempelvis lagde indiske modernister som Sayyid Ahmad Khan (1817-1898) vægt på, at så længe muslimerne ikke blev forhindret i at dyrke deres religion, var der ikke lovligt grundlag for at føre jihad. De egyptiske modernister som Muhammad Abduh (1849-1905) og Muhammad Rashid Rida (1865-1935) lagde vægt på, at så længe der ikke var tale om en indskrænkning af religiøs frihed for muslimer til at praktisere deres tro, men heller ikke nogen former for økonomisk eller politisk dominans af muslimer fra ikke-muslimer, så var der ikke noget lovligt grundlag for at udføre jihad. Denne fortolkning af jihad åbnede for en kritik af kolonistyret, som jo netop var baseret på økonomisk og politisk dominans!

De fundamentalistiske fortolkninger af jihad lægger vægt på en ekspansionistisk og missionsk forståelse af jihad. Blandt fundamentalister som Abul Ala Mawdudi (1903-1979), Sayyid Qutb (1906-1966) og Hassan Al Banna (1906-1949), blev der lagt vægt på jihad som en form for permanent revolution, som skulle udkæmpes over hele verden indtil hele verden var omvendt til islam. Denne revolution skulle ledes af en udvalgt gruppe af særligt troende, som hos Qutb og Mawdudi udgjorde deres eget islamistiske parti (henh. Al-ikhwan al-muslimun (Det Muslimske Broderskab) og Jamaat-e-Islami (Det Islamiske Parti)).

Med venlig hilsen

Tallat Shakoor
Forskningsassistent ved Center for Ungdomsforskning