Islam og dyreetik

Hvor i Koranen nævnes, hvordan man skal behandle dyr? Aminah Tønnsen svarer

Spørgsmål:

Den 20. september læser vi i Kristeligt Dagblad læse om et prisværdigtinitiativ. Farah Sakhi opretter Isalamic Animal Aid, hvis formål er »at minde detmuslimske samfund om islams smukke regler om, hvordan vi mennesker skal »omgås dyr«.

Det er virkeligt dejligt, at fr. Farah Sakhi vil gøre det.Men henvisningen til »islams smukke regler« om dyrevelfærd, burde hun dog uddybe. Mig bekendt er der intet, absolut intet i koranen, der taler for human behandling af dyr, og hvis det er sandt, at de findes, er det uforståeligt, hvorfor intet muslimsk samfund synes at kende til dem. Hvor kan man læse om dem? Jeg håber Farah Sakhi vil fortælle os lidt mere om sit initativ, som jeg iøvrigt ønsker god vind.

Juliette Charleman

Svar:

Kære Juliette Charleman

Det var et nemt lille spørgsmål. Her følger et uddrag af en artikel, jeg for en del år siden skrev om dyreværn:

Menneskets opgave og ansvar som forvalter af skabelsen omfatter ikke kun medmenneskelig omsorg, men også dyreværn og naturbevarelse.

Alt liv er helligt og må ikke ihjelslås efter forgodtbefindende: Tag ikke liv, som Gud har helliggjort - uden I er berettiget dertil (ved Guds Lov - Koranen). (17:33)

Koranen fortæller, at Gud har skabt dyrene til glæde og gavn for mennesket: Kvæget giver varme og føde og bærer tunge byrder. (16:5-7) Heste, muldyr og æsler må bruges som ridedyr og er en pryd for øjet. (16:8)

Bien giver honning af varierende farve, og menneskene opfordres til at bygge stader til bierne. (16:69) Koen giver mælk (36:73), og dyrenes skind og uld kan bruges til telte, klædedragt og brugsgenstande. (16:80) De troende påbydes at vise omsorg for 'dem i deres varetægt':

Den retsindige viser omsorg for den trængende, den forældreløse og dem i hans varetægt (dvs. familie, ansatte, slaver og dyr) og siger: "Vi viser jeg omsorg alene for Guds skyld og ønsker hverken belønning eller tak fra jer. Vi nærer ærefrygt for Herren over en mørk og smertelig dag (Dommedag)." (76:8-10)

Koranen beretter også om Profeten Salih og Thamûd-folket: Der var tørke i landet, og de rige storbønder søgte at forhindre de fattige i at vande deres hjord.

Profeten Salih advarede dem om, at Gud ville sætte dem på prøve for at se, om de ville sørge for, at dyrene - især en bestemt hun-kamel - også fik sin del af de sparsomme vandreserver:

(Salih sagde): "Oh mit folk! Denne hun-kamel er et tegn til jer fra Gud. Lad den græsse på Guds jord og påfør den intet ondt. Ellers vil I blive straffet ufortrødent." (11:64)

Folket lyttede imidlertid ikke til advarselen og slog hun-kamelen ihjel for at spise dens kød og for at have mere vand til sig selv. Og Gud straffede det opsætsige og egensindige folk ved at udrydde dem ved et mægtigt jordskælv.

Og for at vise alvoren bag advarselen, findes denne beretning hele seks steder i Koranen (bl.a. 11:61-68 og 26:141-159) Koranen forbyder eksplicit at vansire dyr - det er Satans værk:

Gud forbandede Satan; men han sagde: "Jeg vil vildlede en del af Dine tjenere, og jeg vil indgyde dem falske begær. Jeg vil beordre dem til at opsnitte kvægets ører og ødelægge den natur, Du har skabt." Den, der tager Satan til ven, vil visselig lide et smerteligt tab. (4:118-119)

Også i islamisk tradition (hadîth) vrimler det med udsagn om det fortjenstfulde i at vise omsorg for dyr:

·Skind fra vilde dyr må ikke benyttes som tæpper eller ridesadle.
·Forbandelse hviler om dem, der brændemærker dyr.
·Et slagtedyr må ikke parteres eller flås, før det er helt koldt.
·Hestens forhår må ikke klippes, for deri sidder dens værdighed.
·Hestens manke må ikke klippes, for den beskytter den.
·Hestens hale må ikke klippes, for med den jager den fluerne bort.
·Intet levende væsen må bruges som skydeskive.
·Den, der dræber et dyr på størrelse med en spurv eller mindre - med mindre det er for at spise det - vil blive udspurgt derom på Dommedag.
·Ride- og lastdyr skal frigøres for deres arbejde, medens de stadig er ved godt helbred.
·Dyr må hverken lemlæstes eller holdes i fangenskab.
·Dyr må ikke tilskyndes til at kæmpe imod hinanden.

Deraf kan man udlede, at drab på babysæler, mink, ræve, egern, leoparder o.a. blot for at lave pelskåber og tækkes menneskelig forfængelighed, er forbudt. Sæler må derimod godt dræbes, hvis man både spiser kødet og bruger skindet til bolig, beklædning o. lign. Det er et spørgsmål om at handle ansvarligt og bæredygtigt og ikke lade noget gå til spilde.

Elefanter må ikke dræbes blot for at få elfenben til pynt, og næsehorn må ikke dræbes blot for at bruge dens horn som potensmiddel; men hvis man samtidig ville spise disse dyrs kød og bruge deres hud til telte eller tasker, sko og anden beklædning, ville det være noget ganske andet.

Forsøg på levende dyr for at finde nye behandlingsformer, der kan redde menneskeliv, er kun tilladt, hvis det er absolut nødvendigt og der ikke findes alternativer. Forsøgsdyrene bør naturligvis så vidt mulig skånes for unødvendig smerte og lidelse.

Det er hensigten, der afgør, om en handling er tilladt eller forbudt, så derfor må økonomiske interesser aldrig være drivkraften bag dyreforsøg.

Tyrefægtning og hanekamp, tvangsfodring af gæs til fremstilling af 'delikatesser', øre- og halekupning af hunde, indavl og fremavl af hunde og katte, der får fysiske skavanker, brug af rævesakse, flåning af levende ål, nedsænkning af levende krebsdyr i kogende vand, brænde- og øremærkning af kæle- og ridedyr, international handel med kæle-tropedyr, hvor kun mindre end halvdelen når frem i live, burhøns, tremmekalve, bokssvin o. lign. bør ej heller forekomme, idet det udsætter dyr for unødvendig lidelse og smerte.

Sand gudstro kræver ydmyghed for Gud og Hans skaberværk; men mange mennesker sætter mammon højere end Gud.

Med venlig hilsen
Aminah Tønnsen