Islams fester

Offerfesten afslutter den store pilgrimsfærd.

HØJTID: Muslimer fejrer ikke påske, men hvilke højtider findes der i islam? Aminah Tønnsen svarer

Spørgsmål:

Jeg ved godt, at muslimer ikke fejrer påske. Men ligesom de kristne har en fortælling omkring denne højtid, hvilke fortællinger knytter sig så til de muslimske højtider? Hvad er f.eks. fortællingen bag ramadanen?

Hilsen Maria

Svar:

I islam er der to religiøse højtider: offerfesten og fastebrydningsfesten, der afslutter den månedlange faste.

Fasten er påbudt til minde om, at handelsmanden Muhammad hen imod slutningen af måneden ramadan år 610 modtog den første af de åbenbaringer, der samlet er kendt som muslimernes hellige bog, Koranen:

Den eftertænksomme Muhammad havde som så ofte før trukket sig tilbage til Hira-grotten i ørkenen uden for karavanebyen Mekka for at meditere, da ærkeenglen Gabriel viste sig for ham og påbød ham at recitere og forkynde Guds ord for sine samtidige og sørge for, at de blev nedskrevet og bevaret for eftertiden. Og lige siden er måneden ramadan blevet betragtet som hellig.

Ifølge islamisk tradition er det natten før den 27. ramadan, der således blev skelsættende for muslimerne. Derfor kaldes den Lailat al-qadr, Almagtens Nat eller Skæbnenatten.

Denne nat våger muslimer verden over i bøn og meditation. Der er tradition for, at man i fastemåneden reciterer hele Koranen, der til formålet er delt op i 30 lige store dele.

Offerfesten afslutter den store pilgrimsfærd, hvis ritualer henføres til Koranens fortælling om Abraham og hans førstefødte søn Ismael ved hustruen Hagar:

Efter at have vandret syv gange rundt om Kabaen i bøn beder man en kort bøn ved Abrahams Sted, hvor patriarken selv bad sammen med sin førstefødte søn Ismael, da de sammen byggede Kabaen.

Herefter drikker man vand af Zamzam-kilden, der ifølge islamisk tradition brød frem af den golde ørken og reddede Hagar og den spæde Ismael fra at dø af tørst.

Hagars fortvivlede søgen efter vand, da Abraham på Guds bud havde efterladt hende og deres spæde søn Ismael i ørkenen for selv at drage tilbage til resten af sin famlie, som var blevet tilbage i Palæstina, gentager pilgrimmene symbolsk ved syv gange at gå og/eller småløbe frem og tilbage mellem to høje Safâ og Marwa.

Den store pilgrimsfærd indeholder en længere tur mod øst ud til Arafat-sletten, hvorfra pilgrimmene vandrer/kører tilbage mod Mekka. Midtvejs gør de holdt på en slette, hvor de samler småsten, som de kaster mod tre stenstøtter som en symbolsk fornægtelse af det onde.

Dette gøres for at mindes, at satan forsøgte at friste Abraham til ikke at følge Guds befaling om at ofre sin førstefødte søn, Ismael. Dernæst slagter man en vædder eller et større dyr for at mindes Abrahams villighed til at ofre det allerkæreste, han ejede: sin søn. Men Gud sendte i sidste øjeblik et offerlam, som Abraham og Ismael ofrede i stedet.

Dette er i korte træk de fortællinger, der knytter sig til islams højtider.

Med venlig hilsen

Aminah Tønnsen
Muslimsk forfatter og foredragsholder