Koranen rummer intet entydigt billedforbud

Foto: Wikimedia

Der findes mange eksempler på illustrationer af profeten i den arabiske og islamiske kunsthistorie, forklarer cand.mag. Tallat Shakoor

Spørgsmål:

Hvor står det i Koranen, at man ikke må tegne profeten Muhammed?

Svar:

Det står ingen steder i Koranen, at man ikke må tegne profeten Muhammed. Derudover rummer Koranen intet entydigt eller generelt billedforbud. Der er dog overleveringer om, at profeten Muhammad var negativt indstillet overfor billedfremstilling af levende væsener.

Det står ingen steder i Koranen direkte, at man ikke må afbilde levende væsener. Men der er skriftsteder i Koranen, som igennem tiderne er blevet udlagt af islamiske teologer som et påbud mod at afbilde levende væsener, eksempelvis mennesker og dyr.

Koranen har ikke noget, der svarer til De Ti Bud i den kristne Bibel, men den udstikker nogle generelle og til tider meget vage retningslinjer. Derfor finder mange muslimer også overleveringer om profeten Muhammeds levevis brugbare som retningslinjer i deres eget liv.

Overleveringerne, eller hadith som de hedder på klassisk arabisk, er der til gengæld rigtig mange af.

Der er hadiths som beskriver, hvorledes Muhammed udtaler sig negativt eller kritisk i forbindelse med afbildninger.

Muhammed var ikke original i sin negative indstilling til billeder, eftersom der i både jødedommen og kristendommen, som var en del af Muhammeds referenceramme, var en negativ indstilling overfor afbildning af gud.

Islam er derfor ikke alene med at være tilbageholdende overfor afbildninger af guddommen eller vigtige personer. Men der har eksisteret forskellige tolkninger af afbildningsforbudet i kristendommen, jødedommen og islam.

Særligt den kristne kunsthistorie er overordentlig rig på billeder af både Gud og Jesus.

Jødedommen er, mig bekendt, lidt mere tilbageholdende med afbildning af eksempelvis Jahve.

Man kan således skele til både kristendommen og jødedommen for at finde en lignende afbildningspraksis, som i bestemte perioder var mere eller mindre tilbageholdende med at afbilde fx Jahve eller Gud.

Profeten Muhammed døde i år 632 efter vores tidsregning. Imellem hans død og 2008 er der gået næsten 1400 år, hvilket har givet mulighed for mange tolkninger og udviklinger.

Professor i religionsvidenskab, Catharina Raudvere, pointerer at særligt den sunniislamiske teologiske litteratur dog været domineret af billedforbud eller i det mindste en tøven over for at fremstille levende væsener.

Trods dette findes der faktisk mange eksempler på illustrationer af profeten i den arabiske og islamiske kunsthistorie og faktisk helt op til vor tid, særligt indenfor biografier af Muhammed. Se her og her for eksempler.

Et ofte anvendt motiv er i forbindelse med myten om Muhammeds nattefærd til Jerusalem, miraj. Her afbildes Muhammed på ryggen af ærkeenglen Gabriel eller Jabriil. Se her.

Illustrationer af Muhammed er altså ikke ubekendt i den islamiske verden, på trods af bestemte overleveringer af profeten Muhammed selv. Forklaringen er, at disse overleveringer er blevet tillagt forskellig betydning i forskellige perioder eller på forskellige steder.

Med hensyn til den nuværende debat omkring afbildningen af profeten Muhammed med en bombe i turbanen: Man kan sige, at der er en grundlæggende forskel på en karikatur og illustration eller et billede.

En karikatur er en fremstilling med komisk eller satirisk overdrivelse eller forvrængning, hvorimod en illustration har en anskueliggørende eller en forklarende værdi. Det er selvfølgelig to forskellige ting.

Tallat Shakoor, Forskningsassistent ved Center for Ungdomsforskning

Svaret giver udtryk for panelistens holdning. Religion.dk har inviteret religionsforskere og repræsentanter fra forskellige religioner og religiøse grupperinger til at besvare de spørgsmål, som sendes til "Spørg om religion". Alle svar i "Spørg om religion" giver udtryk for panelisternes egen holdning, ikke for hvad religion.dk mener.