Koranen skal læses ind i samtiden

Personligt mener jeg, at man først bliver et rigtigt menneske, når man tør være kritisk, tage stilling - og handle derefter, som også Koranen opfordrer til, skriver Aminah Tønnsen

Spørgsmål:

I artiklen "Koranen må nytænkes", som kan læses her på religion.dk, præsenteres et indlæg af Nasr Abu-Zayd's indlæg (på engelsk).

Selv om jeg ikke er muslim, finder jeg forfatterens tanker og idéer om Koranens tilblivelse uhyre spændende - ikke mindst sammenhængen med den før-islamiske kultur og samfundsorden, hvor Koranen kommer til verden - samt hele processen fra åbenbaring til nedskrevet tekst - men også sammenhængen mellem mulig nytænkning af Koranen og den aktuelle politiske situation for muslimer generelt.

Er Abu-Zayds synspunkter om at "nytænke Koranen" noget, som Islam-panelet tager stilling til?

Med venlig hilsen

Arne Thomsen

Svar:

Hvis du har fulgt med i panelsvarene her på religion.dk, kan du næsten ikke undgå at have lagt mærke til, at undertegnede gentagne gange har plæderet for nylæsning af Koranen og andre kildeskrifter.

Mange af mine svar er præget af en utraditionel forståelse af koranteksten, fordi jeg hører til dem, der læser teksten som givet ind i datidens helt specifikke historiske, sociale og politiske kontekst.

Også Profetens sædvane (sunna/hadith) og de traditionelle fortolkninger af disse er blevet til i en ganske specifik kontekst og bør derfor ikke ukritisk overføres til nutiden. Her nogle eksempler:

Gud har givet os den sunde fornuft

Almindelige mennesker må også fortolke Koranen

Skriftsyn og fortolkning

Troens mangfoldighed

Naturligvis har mit ønske om en tidssvarende fortolkning af Koranen også præget de bøger, jeg har skrevet i årenes løb, senest "Tror muslimer at jorden er flad? 100 spørgsmål om islam i det 21. århundrede" (Gyldendal 2006). Bogens indhold er nærmere beskrevet her samt i et interview i Kristeligt Dagblad den 14. marts 2006: Takt og tone for en dansk muslim.

Går man ind for nylæsning af Koranen, må man være forberedt på kritik fra forskellig side:

Man skulle tro, at ikke-muslimer ville være ivrige efter at støtte op omkring de muslimer, der plæderer for nylæsning af de islamiske kildetekster; men rigtig mange af dem har en åbenlys interesse i at bevare islam som fjendebillede.

Hvis islam generelt blev fremstillet og praktiseret som det, den efter min bedste opfattelse er, nemlig åben, mangfoldig, rummelig, fredelig og altid i takt med tiden, så ville der for eksempel ikke være brug for noget præsteligt islam-kritisk netværk eller et Dansk Folkeparti.

Og hvad skulle alle disse mennesker og debattører på religionsdebatten og i diverse medier dog få tiden til at gå med, hvis de ikke længere kunne bruge deres krudt på at overbevise hinanden om, at islam er middelalderlig, kvindeundertrykkende, voldelig og farlig for danskhedens fortsatte beståen?

Nyfortolkning bliver også mødt med afvisning fra de muslimer, der krampagtigt klamrer sig til de klassiske fortolkninger og til fortolkninger af tilfældige 'lærde' med skæg og turban, men som alt andet lige blot er mennesker som du og jeg. Det giver tryghed at forholde sig til det velkendte, og så er det jo bekvemt at stemple dem, man er uenig med som 'hadith-fornægtere'.

Personligt mener jeg, at man først bliver et rigtigt menneske (eksisterende, som Søren Kierkegaard kaldte det), når man tør være kritisk, tage stilling - og handle derefter (som også Koranen opfordrer til). Det giver en utrolig følelse af frihed og selvværd (men samtidig også ydmyghed over for Skaberen), når man selvstændigt træffer valg vel vidende, at man en dag vil blive draget til ansvar derfor.

En god ven brugte engang dette billede: Når larver ligger lunt og godt i deres puppe, tror de, at det er den højeste lykke. De opdager slet ikke, at der er nogle larver, der bryder ud af deres puppe, folder vingerne ud og flyver ud i Guds frie natur. De sidste oplever den fuldkomne frihed, men har ikke mulighed for at fortælle de første om, hvilken frihed, der venter dem. Tro og frihed skal erfares; det er en proces, som den enkelte skal gennemgå.

Artiklen af Nasr Abu-Zaid, som du henviser til, rummer -- efter min opfattelse -- ikke banebrydende nyt i forhold til nytolkning af Koranen.

Personlig kan jeg ikke se, at det skulle fremme nytolknings-processen at oversætte wahy med "vertikal kommunikation" i stedet for "åbenbaring" eller at omtale Koranen som "diskurs" i stedet for "tekst", som Nasr Abu-Zaid foreslår.

Hans (og andres) påståede konflikt mellem "Vesten og islam" eller "Vesten og den islamiske verden" er en kunstig modstilling, som ikke giver nogen som helst mening i en globaliseret verden som vores. Der lever millioner af muslimer i Vesten, og mange af dem har levet der i århundreder og har aldrig fundet det problematisk at forene deres tro med deres livsvilkår.

Med venlig hilsen

Aminah Tønnsen,
muslim, forfatter og foredragsholder