Læser: Hvorfor har så mange muslimske mænd sex før ægteskabet?

"Løgnagtige påstande kan aldrig kompromittere anstændige mennesker," skriver muslim, forfatter og foredragsholder Aminah Tønnsen. Foto: sxc.hu

Det er desværre socialt acceptabelt, at unge muslimske mænd fornøjer sig til højre og venstre - på trods af Koranens formaninger, svarer den muslimske forfatter Aminah Tønnsen

Spørgsmål:

Kære Aminah Tønnsen

Fred være med dig.

Det er ikke længere en overraskelse eller en hemmelighed, at langt størstedelen af udenlandske unge mænd med muslimsk baggrund har en kæreste eller en form for affære, specielt her i Vesten.

Men på trods af, at disse unge muslimske mænd selv har brudt islams love, hvad angår seksualitet uden for ægteskabet, stiller de alligevel kyskhedskrav til muslimske piger, deres søstre og endda deres fremtidige brud!

Mit spørgsmål er, om disse unge mænd begår endnu en synd ved at opføre sig dobbeltmoralsk? En artikel om dette emne ville være meget lærerigt for mange muslimske unge mænd.

På forhånd mange tak.

Med venlig hilsen
Shaiq

Svar:

Fred være med dig

Tak for dit spørgsmål vedrørende muslimske mænds dobbeltmoral. Jeg er nu ikke helt enig med dig i, at det specielt er muslimske mænd i Vesten, der har "en kæreste eller en form for affære."

Da jeg boede i Marokko op igennem 70'erne, var muslimske mænds udenomsægteskabelige forhold noget af det, der forargede mig allermest. Især, fordi de ugifte mænd efterfølgende forlangte, at deres kommende hustru skulle være jomfru, og fordi de gifte mænd højst sandsynligt ville forstøde en utro hustru.

Forældre lukkede øjnene for deres sønners eskapader, men var parate til at slå hånden af en datter, der opførte sig upassende.

Du foreslår, at der skrives en artikel om emnet. Jeg kan ikke rigtig se, hvor en sådan artikel skulle publiceres, for langt de fleste unge holder sig udelukkende til de bøger og internetsider, som de får anbefalet af 'deres egne' - og mit navn er jo en rød klud i hovedet på mange!

Jeg mener snarere, at det er imamernes opgave at tage emnet op i deres fredagsprædikener eller undervisning; men de gør det nok ikke uopfordret.

Jeg har selv nævnt problematikken i alle mine foredrag om "familie og kønsroller i Koranen" og skrevet om den flere gange. I min første bog om islam, "Islam. Naturens Religion" fra 1989, skrev jeg blandt andet følgende:

"At det i mange muslimske lande er almindeligt accepteret, at mænd fornøjer sig på alle måder inden ægteskabet og forlanger en jomfru som brud, skyldes den overalt til alle tider herskende mandschauvinisme. (...) Islam påbyder seksuel afholdenhed for mænd såvel som for kvinder - undtagen inden for ægteskabets rammer." (side 87)

Jeg har også nævnt problemstillingen i bogen "Islam i europæisk klædedragt. Stof til eftertanke og selvransagelse" fra 1998, i kapitlet "Mændenes rolle og ansvar," der slutter således:

"Mænd har i århundreder delt kvindekønnet op i to kategorier: De ærbare og de faldne - uden at sætte spørgsmålstegn ved deres egen integritet. Det er på tide, at de ændrer deres syn på kvinder radikalt og indser, at i alle livets forhold gælder ens spilleregler for kvinder og mænd. Og at kvinder og mænd er lige ansvarlige for samfundsmoralen. I sidste ende handler det om agtelse for næsten - og for sig selv."

Problemstillingen er ligeledes omtalt i min bog "Tror muslimer at jorden er flad? 100 spørgsmål om islam i det 21. århundrede" fra 2006, samt på min hjemmeside.

Også her på religion.dk har jeg nævnt problemstillingen ved flere lejligheder, blandt andet i brevkassesvarene "Jeg fortryder sex før ægteskabet" og "Koranen omtaler hverken mødom eller jomfrutegn."

Jeg kan godt se, at der mangler en selvstændig artikel om emnet. Selvom jeg ved, at de, der har allermest brug for at få en opsang, ikke læser min hjemmeside, vil jeg nu alligevel ved lejlighed skrive en artikel og lægge derud.

Aminah Tønnsen, forfatter og foredragsholder

Spørgsmål:

Fred være med dig, Aminah Tønnsen

Mange tak for dit tidligere svar.

Jeg er kommet til at støde på følgende vers i Koranen, som jeg synes giver et nogenlunde tydeligt svar på det, jeg spurgte dig om sidst, men jeg har svært ved at forholde mig til det, derfor beder jeg dig om at uddybe eller sætte det i et sammenhæng.

Det engelske oversættelse af verset lyder således:

"Women impure are for men impure, and men impure for women impure and women of purity are for men of purity, and men of purity are for women of purity: these are not affected by what people say: for them there is forgiveness, and a provision honourable"(24:26)

Mit spørgsmål er så - som du måske har regnet ud - må en jomfru og en ikke-jomfru fra det modsatte køn så ikke gifte sig med hinanden ifølge Koranen?

Mange tak på forhånd

Shaiq

Svar:

Kære Shaiq

Fred være med dig!

De første vers af sura nr. 24, "Lyset," handler om sex uden for ægteskab (vers 1-3) og advarer imod at fremsætte falske anklager mod kvinder om usømmelig adfærd, hvis man ikke har fire troværdige vidner til at bekræfte påstanden (vers 4-5).

Advarslen gælder også ægtemænd, der anklager deres egen hustru for ægteskabsbrud, idet det i sidste ende er hustruens udsagn, der vejer tungest (vers 6-9). Dernæst følger endnu en advarsel imod at sprede ondsindede rygter og fremsætte falske anklager mod kvinder om usømmelig adfærd (vers 10-20 og 21-26).

De fleste koranfortolkere (heriblandt Ibn Kathir) mener, at versene 10-26 handler om de løgnagtige påstande, der blev fremsat om Profetens yngste hustru Aisha i den såkaldte "halskædeaffære."

Halskædeaffæren

I 628 drog Profeten ud for at forsvare Medina imod angribere fra Banu al-Mustalik. Der blev trukket lod om, hvem af Profetens hustruer, der skulle følge ham, og denne gang var Aisha den heldige.

Da hæren hvilede ud efter sejren på vej tilbage til Medina, var Aisha tidligt om morgenen gået afsides for at forrette sin nødtørft. På vej tilbage til teltet opdagede hun, at hun havde tabt sin halskæde. Efter lang tids søgen fandt hun den igen, men da hun nåede tilbage til stedet, hvor hæren havde holdt hvil, var pladsen tom - hæren var draget videre.

Bærerne havde sat hendes bærestol op på hendes kamel i den tro, at hun allerede havde taget plads i stolen. Dybt fortvivlet satte Aisha sig på jorden i håb om, at man snart ville opdage den tomme bærestol og sende nogen tilbage efter hende. Hun faldt i søvn, og da hun vågnede, stod en forlegen, ung mand ved navn Safwan i nærheden med sin kamel.

Han var blevet tilbage for nøjere at gennemsøge den forladte rasteplads for eventuelle glemte ting. Han hjalp Aisha op på sin kamel og ledte den mod Medina, hvor de ankom ved fuldt dagslys - netop, som man havde opdaget Aishas fravær.

En sådan episode går sjældent upåagtet hen, og onde tunger forstod at udnytte situationen ved at sprede rygter om denne 'usømmelige' optræden. Men Profeten kendte både Aisha og Safwan og troede mere på deres retskaffenhed end på sladderen.

I Koranen 24:10-20 klandres muslimerne for at have troet på rygter og ikke bedt om klare beviser for de fremsatte påstande.

Ondsindet sladder

Dit spørgsmål gælder Koranen 24:26. Ibn Kathir kæder dette vers sammen med de umiddelbart foranstående vers 21-25 og skriver:

"Evil women are for evil men and evil men are for evil women, and good women are for good men and good men are for good women.''
This necessarily refers back to what they said, i.e., Allah would not have made Aisha the wife of His Messenger unless she had been good, because he is the best of the best of mankind. If she had been evil, she would not have been a suitable partner either according to His Laws or His decree.
"

Med andre ord: Løgnagtige påstande kan aldrig kompromittere anstændige mennesker. Påstandene om Aishas usømmelige adfærd må nødvendigvis være usande, idet Gud aldrig ville have tilladt, at Profeten Muhammad giftede sig med en slet ('evil', 'impure') kvinde, der senere kunne finde på at have en udenomsægteskabelig affære.

Hvem er de uanstændige?

Der er imidlertid andre koranfortolkere, der mere direkte kæder vers 26 sammen med vers 3:

"Den mand, der har bedrevet utugt, må kun gifte sig med en kvinde, der har bedrevet utugt, eller med en afgudsdyrkerske; og den kvinde, der har bedrevet utugt, må kun gifte sig med en mand, der har bedrevet utugt, eller en afgudsdyrker. For de troende er dette forbudt."

Ved at dyrke sex med en partner, man ikke er gift med, sætter man sig uden for de anstændiges kreds, så at sige, og må ikke gifte sig med en person, der ikke også har haft sex uden for ægteskab - eller med en afgudsdyrker(ske).

Om "har bedrevet utugt" skal forstås som "er dømt for at have bedrevet utugt", eller om det skal overlades til den enkeltes samvittighed, må stå hen i det uvisse.

Islam anerkender skilsmisse, og der er intet til hinder for, at fraskilte, enker og enkemænd, gifter sig igen. En skilsmisse eller enkestand gør ikke et menneske 'impure', selvom vedkommende ikke er jomfru længere. Det er ikke et spørgsmål om "jomfru eller ej", men om "sex uden for ægteskab eller ej".

Denne passage sætter tydeligt mange muslimske mænds dobbeltmoral i fokus. På trods af, at Koranens opfordring til at holde sex inden for rammerne af et lovformeligt ægteskab gælder både kvinder og mænd, er det nemlig i vid udstrækning socialt accepteret, at muslimske mænd (gifte såvel som ugifte) fornøjer sig til højre og venstre, mens de selv forlanger en jomfruelig brud og ikke tolererer deres kvindelige familiemedlemmers mindste fejltrin.

Med venlig hilsen
Aminah Tønnsen
Forfatter, foredragsholder og panelist på religion.dk

"Løgnagtige påstande kan aldrig kompromittere anstændige mennesker," skriver muslim, forfatter og foredragsholder Aminah Tønnsen. Foto: colourbox.com