Livet er helligt

Der lever millioner af muslimer i Vesten, som ikke på nogen måde føler sig på konfrontationskurs med deres omgivelser, skriver Aminah Tønnsen.

RELIGIONER I KRIG: Det er en fuldstændig umulig problemformulering at tale om en konfrontation mellem Vesten og islam, skriver Aminah Tønnsen

Spørgsmål:

Som lærer i samfundsfag arbejder jeg i øjeblikket med konflikter mellem Vesten og islam på 9. årgang. En projektgruppe er særligt interesseret i livs- og dødssyn i islam og kristendom.

Kan selvmordsaktioner og martyrdøden begrundes ud fra Koranen, eller hvor hentes begrundelserne og tanken om paradiset fra? Eleverne har arbejdet med fundamentalistbegrebet og ære/skam. Sættes religionen over livet i islam?

Vivian

Svar:

Selvom det er blevet almindeligt at tale om konfrontation "mellem Vesten og islam", er det en fuldstændig umulig problemformulering. Det giver ingen mening at stille et geografisk område over for en religion! Der lever millioner af muslimer i Vesten, som ikke på nogen måde føler sig på konfrontationskurs med deres omgivelser - og som ikke føler noget som helst fællesskab med de af deres trosfæller, der misbruger islam til at sprede frygt og terror i verden.

Livet et helligt og må kun udgydes i to tilfælde: Som straf for overlagt mord og som straf for forsøg på samfundsomvæltning og forræderi. Og i begge tilfælde er det fortjenstfuldt at vælge mindre drastiske straffe, hhv. tilgivelse og landsforvisning:

"Hvis nogen dræber et menneske - medmindre det er som straf for overlagt mord eller oprør i landet - vil det være, som om han dræber hele menneskeheden." (sura 5:35)

Dødsstraf kan naturligvis kun idømmes efter retssag med behørig vidneføring. Og dermed udelukkes al snak om selvtægt i form af æresmord og blodhævn, ligesom også stening for utroskab og dødsstraf for frafald, prostitution, narkohandel m.v., som praktiseres i visse såkaldt islamiske lande.

Menneskene opfordres til at "kæmpe for Guds sag", dvs. med fredelige midler at stræbe efter at udrydde ondskab og uretfærdighed for at skabe samfund, hvor ingen diskrimineres, lider nød eller berøves de mest fundamentale rettigheder. En stræben, der hænger nøje sammen med menneskets status som khalifa, som Guds forvalter på jorden og det dermed forbundne ansvar. En kontinuerlig kamp for "det fælles bedste".

Kun, hvis man bliver angrebet med våbenmagt, må man forsvare sig med våbenmagt. Også i åben kamp gælder der strenge regler. Bl.a. må man ikke bruge mere drastiske midler end dem, man bliver angrebet med, og man må ikke ødelægge afgrøder, nedslagte kvæg eller dræbe civile.

At stræbe og kæmpe for Guds sag er sjældent omkostningsfrit - hvad enten kampen føres med ord og pen eller våben i hånd - og man må være forberedt på, at kampen i yderste konsekvens føres med den personlige frihed og livet som indsats. At sætte livet til i kampen for retfærdighed må dog aldrig være et mål i sig selv; men man bør være bevidst om, at det kan være den pris, man må betale for sit engagement.

Og så skal Profeten Muhammad i øvrigt have sagt: "Den lærdes blæk er mere helligt end martyrens blod."

Min bog fra 1996: "Djihâd - hellig krig eller vejen til fred?" kan læses på www.islamstudie.dk/boeger_djihad.htm og indeholder mange referencer til Koranen.

denne adresse er der eksempler på muslimer og muslimske organisationer i ind- og udland, der har taget afstand fra terroraktioner.

Så nej, religionen sættes ikke over livet. I øvrigt er det jo også tilladt at drikke blod og spise svinekød, hvis det er det eneste, man har til rådighed for at undgå sultedøden.

Med venlig hilsen

Aminah Tønnsen