Niqab nævnes ikke af Muhammed

Den islamiske niqab henviser til et stykke tøj, der dækker ansigtet, og kvinder, der bærer det, dækker normalt også deres hænder. Foto: Foto: Phil Noble

Spørgsmålet om den islamiske niqab er kontroversielt, men hvad lærer Koranen egentlig om det ansigtsdækkende slør? Religionssociolog Brian Arly Jacobsen svarer

Spørgsmål om tildækning med slør:

Jeg ville høre, om I kan henvise mig til de skriftsteder i Koranen og/eller hadith, som folk der argumenterer for tilsløring af ansigtet (niqab) henviser til. Jeg vil også gerne vide, hvordan de klassiske retsskoler forholder sig til samme spørgsmål - hvordan kategoriseres ansigts-slør?

Venlig hilsen Pernille Molsgaard

Læs også: Tema om islam

Svar fra religionssociolog

Niqab er ikke det samme som hijab, som man almindeligvis betegner som tørklædet. Hijab henviser til at kvinden dækker alt, undtagen hænder og ansigt.

Niqab henviser til det stykke tøj, der dækker ansigtet, og kvinder, der bærer det, dækker normalt også deres hænder. Det er båret af mange muslimske kvinder i Saudi-Arabien, på det indiske subkontinent og er også båret af nogle kvinder i Vesten både af konvertitter og indvandrere fra de nævnte områder.

Historisk set blev tilsløring af ansigtet praktiseret af mange kulturer før islam og islamforskere forklarer, at muslimer med overtagelsen af denne praksis blev en del af det samtidige samfunds praksis og normer for tøjstil.

Det er kun et fåtal at muslimske lærde, der siger, at niqab er obligatorisk.

Spørgsmålet om niqab er kontroversielt

Niqab betragtes forskelligt af de forskellige skoler i islamisk retspraksis (madhahab). Spørgsmålet om hvorvidt det er fard (obligatorisk) eller mustahabb (anbefalelsesværdige og/eller dydige handlinger) for en kvinde at bære niqab, er og har været kontroversielt blandt muslimske lærde og jurister både i fortid og nutid.

Salafimuslimer - en sunnimuslimsk reformbevægelse tror, at en kvindes awrah er hele hendes krop, herunder hendes ansigt og hænder, foran mænd, hun ikke er i familie med.

Salafikvinder i lande som Saudi-Arabien slører deres ansigter, fordi de mener, at en kvindes ansigt er del af hendes awrah. Awrah er et begreb, der anvendes inden for islam og som angiver de dele af mænds og kvinders kroppe, der skal tildækkes med tøj.

Det er dog ikke kun salafimuslimer, der bærer niqab. Andre muslimer, både shia- og sunnimuslimer, betragter niqab som mustahabb.

Dokumentation for kravet om niqab

Der er kun få henvisninger til tilsløring i hadithsamlinger, og de fleste af disse henviser rent faktisk til hijab, som sprogligt henviser til en tildækning af hovedet. Tildækning af ansigtet er kun nævnt i tre hadither og aldrig af profeten Muhammed selv.

Den vigtigste dokumentation for islamiske lærde, der mener, at niqab er obligatorisk, kommer fra vers 33:59 i Koranen:

Profet! Sig til dine hustruer og dine døtre og til de troendes kvinder, at de skal trække noget af deres overklædning ned over sig. Således vil de lettest blive genkendt og ikke blive forulempet. Gud er tilgivende og barmhjertig.

Muslimske lærde, såsom den pakistanske Imam Sayyid Abu'l-A'la Mawdudi (1903-1979), mener, at disse vers refererer til, at kvinden skulle dække hele kroppen også ansigt og hænder. Lærde som Imam Sayyid Abu'l-A'la Mawdudi siger, at som følge af dette vers trak kvinder på profetens tid deres klæder sammen over hele deres krop, også ansigtet.

En hadith, der bruges som bevis for dette er denne:

Fortalt af Aisha (hustru til profeten Muhammed): Guds budbringer, må Guds fred og velsignelse være med ham, plejede at stå for Fajr-bønnen [den tredje af dagens fem bønner], og nogle troende kvinder tildækket med deres klæder, plejede at deltage i Fajr-bønnen med ham og så ville de bagefter vende tilbage til deres hjem uden at blive genkendt. (Sahih Bukhari Vol. 1, Nr. 368)

Denne hadith er sædvanligvis dateret til efter åbenbaringen af vers 33:59.

Tilhængerne af niqab siger, at denne hadith viser, at kvinder i profetens tid ikke var genkendelige, og derfor må de have båret niqab.

Imidlertid har andre lærde hævdet, at deres ansigter ikke var til at kende, fordi det var mørkt, ikke fordi de var tildækkede. Det er interessant at bemærke, at Aisha siger nogle kvinder, og ikke alle. Desuden refererer Aisha til den tidlige morgenbøn og ikke til andre. Det ville givet gøre det vanskeligere at se, hvem enkeltpersoner var, hvis de var klædt i kapper før solopgang.

Profetens hustruer havde særstatus

Andre fortalere for niqab bruger følgende Koranvers som beviser for brugen af niqab:

Hvis I vil bede kvinderne om noget, så bed dem om det fra den anden side af et forhæng! Det er mere renhjertet for jer og for dem. (33:53)

Profetens hustruer var ifølge dette vers forpligtet til at bære niqab. Det skyldes den særlige status, som de var tiltænkt, og at de skulle holdes fri fra al sladder og bagvaskelse. Muslimske lærde, der er tilhængere af niqab, siger, at hvis profetens hustruer som de bedste af kvindelige eksempler var forpligtet til at bære niqab, så gælder det alle kvinder.

Men i samme sura i Koranen står der også meget klart, at profetens hustruer ikke var som andre kvinder:

I, Profetens kvinder! I er ikke som hvem som helst af kvinder. (33:32).

De fleste muslimske lærde er enige om, at verset om skærmen eller tilsløringen af ansigtet kun er obligatorisk for profetens hustruer. De siger, versene er et klart tegn på, at profetens koner var langt mere begrænsede i deres liv på grund af deres politiske og religiøse position, og at deres praksis ikke udgjorde et eksempel for kvinder i almindelighed.

Oversættelsen af Koranen følger Ellen Wulffs oversættelse (Vandkunsten 2006).

Med venlig hilsen
Brian Arly Jacobsen,
Ph.d. og religionssociolog ved Københavns Universitet