Protester mod stening

Opfattelsen af sharia er et spørgsmål om skriftsyn - liberale muslimske protester ville nok ikke gøre det fjerneste indtryk på regeringen i Nigeria, skriver Aminah Tønnsen

Spørgsmål:

Kære Aminah Tønnsen

Jeg finder stadig, at jeg ikke har fået noget egentlig svar på mit spørgsmål omkring steningerne i Nigeria.

Det gik som bekendt på, om og i givet fald hvordan man fra muslimsk side har søgt at gribe ind over for disse domme, som ifølge det oplyste fejlagtigt anses for at have hjemmel i koranen.

Muslimernes Landsorganisation i Danmark har i en pressemeddelelse givet dens bud på, hvordan den dømte burde handle, men trods talrige opfordringer har Fatih Alev endnu ikke fortalt, på hvilken måde organisationens meget spekulative råd er blevet kommunikeret til de nigerianske myndigheder.

Mit spørgsmål til dig kan herefter begrænses til det, som nok optager de fleste, som overhovedet beskæftiger sig med sagen: Er der nogen mulighed for at få belyst, hvordan befolkningerne i de øvrige muslimske lande reagerer på sådanne uhyrligheder, som end ikke har noget belæg i koranen og andre hellige skrifter?

Er det kun de vestlige lande, der virkelig føler sig berørt og som reagerer? Eller er der slet ingen folkestemning i disse lande, som vender sig med afsky over for tildragelserne i Nigeria (og også Iran)? Naturligvis kan du ikke give et udtømmende svar, men har du nogen ide om, hvordan reaktionen og stemningen er?

Hvad angår mit juridiske papir, vil jeg gerne til sidst endnu engang understrege, at det ikke giver sig ud for nogen religiøs sammenligning mellem Islam og kristendommen, men derimod et bud på, hvorledes islamiske lovforskrifters forhold er til det, vi i Danmark kalder retsstaten.

Med venlig hilsen

Jørgen Wahl

Svar:

Kære Jørgen Wahl

Det er en god islamisk regel, at man starter med sig selv, før man kritiserer andre. Det er det, der er grundtanken i djihâd-begrebet. På statsplan vil det sige, at man bør sørge for orden i eget hus, før man kritiserer andre. Og jeg har indtryk af, at der skal meget til, før muslimske stater blander sig i hinandens interne affærer - herunder lovgivningen.

Du spørger i forbindelse med stenings-dommene i Nigeria, om "hvordan man fra muslimsk side har søgt at gribe ind over for disse domme, som ifølge det oplyste fejlagtigt anses for at have hjemmel i Koranen."

Som det fremgår af mine og andre indlæg her i religionsdebatten om emnet "stening", så er det ikke et spørgsmål om, hvorvidt det står i Koranen eller ej - men om forholdet mellem Koranen og andre kildetekster som hadîth-samlingerne. Dvs. at det i sidste ende er et spørgsmål om skriftsyn.

Derfor tror jeg ikke, at min personlige eller Muslimernes LandsOrganisations syn på stenings-dommene vil gøre det ringeste indtryk på de nigerianske såkaldt lærde, der udsteder disse domme. Henvendelser fra internationale organisationer har kun en begrænset her-og-nu-effekt; men det har været fremme i pressen, at flere af de implicerede dommere ikke havde nogen nævneværdig uddannelse - og det er uddannelse, der er nøglen til en bedre fremtid.

Om folkestemningen i denne forbindelse i andre muslimske lande kan jeg intet sige; men Reuters meddelte for nylig, at (citat) "iranske reformpolitikere har sagt, at de ønsker at afskaffe stening til fordel for en anden form for straf efter stigende europæisk kritik;" men en sådan meddelelse får typisk ikke nogen stor overskrift i vore aviser - og der er langt fra erkendelse til handling.
Med venlig hilsen

Aminah Tønnsen