Spørg

Skabelse i Koranen

Koranen lærer, at Gud skabte alting - også mennesket, Og han skabte det som par eller mager, fortæller Aminah Tønnsen. Foto: NIELSEN ERIK/ritzau

Der findes en islamisk udgave af skabelsesberetningerne, som også kendes fra Bibelen. Men hvad indeholder de? Er der eksempelvis i Koranens skabelsesberetning ligeværdighed mellem kønnene?, spørger en læser. Aminah Tønnsen svarer

Spørgsmål om skabelse i islam

Kære Aminah Tønnsen

De omtalte i bladet den 11.07 den islamiske udgave af skabelsesberetningerne. Finder man i den en parallel til begge de to bibelske? Står den i selve Koranen? Og hvordan udtrykker den bedre end de jødisk-kristne myter ligeværdigheden mellem kønnene?

Venlig hilsen
Jean-Pierre Duclos

Svar fra forfatter og islamisk konvertit

I Koranen omtales det samme emne flere forskellige steder og ud fra forskellige synsvinkler, der alle supplerer og forklarer hinanden indbyrdes. Derfor er det nødvendigt at se Koranen som en helhed for at få alle detaljer om et enkelt emne med. Ordene "skabelse", "skaber(en)" og "skabe/skaber/skabt(e)" forekommer i mere end 200 koranvers.

Her er nogle af de vigtigste punkter:

1. Der er en klar forbindelse mellem mennesket og jorden:

Ser I ikke, at Han har skabt jer i forskellige stadier (twâr)? ... Og Gud skabte og formede jer af jord (ard) og lod jer vokse (gradvist). Bagefter vil Han give jer tilbage til jorden og (atter) rejse jer op af den. (71:14 & 17-18)

2. Gud skabte det første menneskepar på en måde, så det var i stand til at formere sig ved at forene sig seksuelt:

Han er den, der har skabt alt på ypperligste måde. Han begyndte menneskets skabelse (khalaqa) af ler (tiyn), og skabte og formede dets efterkommere af et ekstrakt (sulâtat) af en ubetydelig væske. (32:7-8)

3. Fosteret bliver til en "ny" og "anderledes" skabning ved at Gud blæser af Sin ånd (el. livsånde) (ruh) i det. Den "anderledes" skabning er ikke længere "det", men et menneske, der tiltales "jer" - og får hørelse, syn og hjerte (som huser følelser som kærlighed og omsorg). At Gud blæser af Sin ånd (ruh) i fosteret betyder også, at mennesket - til forskel fra Guds andre skabninger - får intellekt og fri vilje:

... Han formede det og blæste af Sin ånd (ruh) i det. Og Han gav jer hørelse (basir), syn (samia) og hjerte (qalb). Liden er jeres taknemmelighed. (32:9)

Og Vi gjorde den til en helt ny skabning. Lovet være Gud, den fuldkomne Skaber! (23:14)

4. Gud skabte det første menneskepar ud af samme livscelle. Dette menneskepar var i stand til at formere sig og sprede sig ud over jorden:

Oh I mennesker! Nær ærefrygt for Herren, der skabte jer af en enkelt livscelle, af hvilken Han skabte og formede (khalaqa) mager (zawj), og ved dem lod utallige mænd og kvinder sprede sig (ud over jorden). (4:1)

Oh menneskehed! Vi skabte jer af et enkelt par af mand og kvinde og gjorde jer til fællesskaber og folk, for at I må (gen)kende hinanden. (49:13)

5. Gud skabte alting - også mennesket - som par eller mager (zawj). Overalt i skabelsen møder vi derfor energier el. fænomener, der - skønt de ved første øjekast kan forekomme vidt forskellige og modsatrettede - er uløseligt forbundne med hinanden og tilsammen danner et hele:

Det giver ingen mening at tale om "varme", hvis man ikke også har "kulde". Det samme gælder lys og mørke, tørhed og fugtighed, krop og sjæl, tilladt og forbudt, kærlighed og had, positive og negative energier i elektricitet etc. etc.

At mennesket er skabt som par (zawj) betyder derfor, at mand og kvinde har en fælles opgave, at de skal supplere hinanden, og at de er indbyrdes afhængige af og forpligtede over for hinanden.

Begrebet "zawj" giver - sammen med oplysningen om, at det første menneskepar blev skabt ud af samme livscelle - en smuk og ubestridelig beskrivelse af kønnenes ligeværdighed.

Der er flere detaljer og korancitater i min artikel "Menneskets skabelse og evolution", der kan findes på www.islamstudie.dk.

I islamisk tradition (hadîth-samlingerne) (dvs. overleveringer om Profetens udsagn, handlinger, liv og levned) finder man derimod et par udsagn om, at kvinden skulle være skabt ud af mandens ribben. Udsagn, der tydeligvis er inspireret af jødisk/kristen tradition - og ikke af Koranen.

Med venlig hilsen
Aminah Tønnsen