Vi har ikke brug for en frelser

Der er ikke noget mellemled mellem Gud og os, skriver Aminah Tønnsen.

PÅSKE: Der er ikke noget mellemled mellem Gud og os - derfor siger påsken mig intet, skriver muslimske Aminah Tønnsen

Den centrale forskel mellem islam og kristendommen ligger i opfattelsen af Jesus' rolle - og dermed i begreberne arvesynd, treenighed og forsoning.

For muslimer er Jesus én ud af en lang række mennesker, der er udvalgt af Gud til at overbringe Hans budskab til menneskene. Disse specielt udvalgte, profeterne - begyndende med Adam og sluttende med Muhammad (må Guds fred og velsignelser være med dem alle) - har efter muslimsk opfattelse alle prædiket det samme budskab: Et budskab om en vís, kærlig, omsorgsfuld, nådig og barmhjertig Gud og om et liv efter døden. Et budskab om ansvar og forpligtelse, og frem for alt: et budskab om fred gennem gudhengivelse (islam i bredeste forstand).

I islam/Koranen er der ingen forestilling om arvesynd, dette ifølge kristendommen fællesmenneskelige grundvilkår, der giver sig udslag i magtesløshed over for det onde, som mennesket ikke selv kan løfte sig ud af, men som udsones takket være Kristus. Ifølge Koranen er mennesket skabt i den mest fuldkomne form. Det er velsignet og får kimen til intellekt og handlefrihed ved at Gud blæser af Sin ånd (ruh) i fosteret. Derved får det også potentiale til at fjerne sig fra ondskaben, til stadigt at udvikle sig, og til at bevæge sig fra et åndeligt plan til et andet.

Da Adam og hans hustru "snublede" og spiste af de frugter, som Gud udtrykkeligt havde forbudt dem at spise, lærte Gud dem at angre og bede om tilgivelse - og Gud tilgav dem, og hviskede derved tavlen ren. Koranens beretning om de to første mennesker er derved ikke en beretning om et syndefald i bibelsk forstand, men om en oplæring i betydningen af anger, bøn og tilgivelse. Helt centrale redskaber, når mennesket skal opfylde sin bestemmelse som arving og stedfortræder på jorden og som forvalter (khalifa) af Guds skabelse.

Efter islamisk opfattelse betyder Adam og hans hustrus ulydighed således ikke, at der sker et afgørende brud mellem Gud og mennesker - hvorfor der ikke er brug for en frelser til at genoprette forholdet. Pagten mellem Gud og mennesker fornys til stadighed igennem troen.

Gud lovede Adam og hans hustru, at han ville sende dem og deres efterkommere hjælp og vejledning til at løfte deres opgave i form af åbenbaringer til en række profeter. At tro er at have tillid til, at Gud vil os det bedste, og at Hans vejledning gavner os mest muligt. Hans vejledning gør det klart, at mennesket - til gengæld for den frihed, som det har til at vælge eller fravælge Gud og tro, og til at vælge eller fravælge at følge Guds vejledning - individuelt skal stå til ansvar for sine handlinger, tanker og undladelser.

Jesus er for muslimer profet og menneske, men ikke hverken Gud, Guds søn eller del af en treenighed. Gud forsikrer i Koranen menneskene om, at dersom vi tror på Ham og gør vores yderste for at handle retsindigt og i overensstemmelse med Hans vejledning, vil Han lønne os i rigeligt mål. Og Han vil tilgive os, hvis vi trods vore anstrengelser skulle handle forkert, men efterfølgende oprigtigt angrer, beder om tilgivelse og forbedrer os - uden at der er noget mellemled mellem Ham og os.

Derfor siger påsken mig intet; men jeg ser frem til et par fredfyldte og forhåbentlig solrige fridage.

God påske!

Aminah Tønnsen
Muslimsk forfatter og foredragsholder

Læs flere indlæg om påskefejring i forskellige traditioner under vores påsketema. Skriv selv om din måde at fejre højtiden på i læserdebatten.