Fjendebilleder

Er muslimer idag bærere af det fjendebillede, som jøderne før måtte tage på sig?

Spørgsmål:

Hej, jeg er en kurdisk studerende muslim fra Esbjerg

Nogle siger at hvor jøderne før var fjendebilledet og skræmmebilledet, er det idag Islam og muslimerne?

Er du enig i det?

Nogle siger, at når nogle muslimer går ud og laver ballade, "sælger det mere" (så har det en tendens til at få mere opmærksomhed i medierne) end den "nuancerede virkelighed" (altså når muslimer ikke laver ballade, får det ikke meget opmærksomhed). Er du enig i det?

Tak, Deniz Atay

Svar:

Hej Deniz Atay

1. Vedrørende "muslimer" som fjendebillede: Både jøder og muslimer er en minoritet i Danmark. En del af majoriteten-"danskerne" ser minoriteten som en fare som de er angst for og derfor danner de sig fjendebilleder.

De danske jøders historie går næsten 400 år tilbage i tiden-og i den tid er jøderne blevet integreret og har tilføjet meget til den danske kultur og derved er de blevet accepteret.

Når der er gået en vis periode, er jeg ikke i tvivl om , at også muslimerne vil blive integreret og på den måde blive accepteret af flertallet af det danske folk.

Hvor lang tid der skal gå, før de bliver accepteret er svært at vurdere, idet det kommer an på mange forskellige faktorer.

2. Jeg er enig med dem, der mener at omtale af "dem, der laver ballade" sælger bedre end en mere nuanceret omtale.

De bedste hilsener

Aron Skop