Har den syvarmede lysestage en symbolik?

"Den syvarmede lysestage har en reference til livets træ. Da det var forbudt Adam og Eva at spise af livets træ og blive udødelige som Gud, blev den syvarmede stage et symbol på stræben efter evigt liv," skriver Hannah Skop, pensioneret lærer og psykolog.

"Tallet syv er et helligt tal og har en reference til skabelsesberetningen," svarer jødiske Hanna Skop

Spørgsmål:

Kære brevkasse

De forklaringer, jeg foreløbig har fundet på nettet om den
syvarmede lysestage, forekommer noget overfladiske.

Jeg har haft nær kontakt til et hjem, hvor en syvarmet lysestage var placeret på loftet. Fruen i huset ønskede ikke at tale om stagen, og hvorfor den stod på loftet. Desuden var familiens historie tabu.

Er der en, der er venlig at give mig en kontant forklaring på stagens historie og symbolik?

Med venlig hilsen
Lauge

Svar:

Kære Lauge

Den syvarmede lysestage er kendt fra den tidligste tid i jødisk historie. I anden mosebog kapitel 25, vers 31-40, findes en beskrivelse af, hvorledes og af hvilket materiale stagen skulle fremstilles.

Ifølge jødisk tradition er mosebøgerne Guds direkte anvisning er til Moses. Det er altså Guds bestemmelse, at stagens skulle udformes som angivet og anbringes i den helligdom, som blev benyttet under ørkenvandringen.

Stagen bliver så videreført til de to stenbygninger. Det første tempel blev bygget i kong Salomos tid og blev benyttet til helligdom i Jerusalem cirka 1000 før almindelig tidsregning. I 586 blev templet ødelagt af den babyloniske konge Nebukadnesar.

Det andet tempel blev bygget efter jødernes tilbagekomst fra Babylon cirka år 516 til år 70, hvor templet blev ødelagt af romerne. Hvorvidt der er tale om den samme lysestage i de to templer, er der forskellige teorier om.

Nogle mener, at Nebudkanesar tilintetgjorde den oprindelige stage, mens andre mener, at lysestagen blev bevaret og kunne genindsættes i det andet tempel. Sikkert og vist er det, at lysestagen forsvandt ved det andet tempels ødelæggelse.

Romerne har sandsynligvis ført den med hjem til Rom som krigsbytte, hvilket er fremstillet i Titusbuen. Da stagen var fremstillet i rent guld, har den, udover den symbolske værdi, også haft en handelsværdi. Forsvundet er den ligesom pagtens ark, som også stod i templet.

Den syvarmede lysestage har en reference til livets træ. Livets træ findes også i andre middelhavskulturer for eksempel i den egyptiske. Da det var forbudt Adam og Eva at spise af livets træ og blive udødelige som Gud, blev den syvarmede stage et symbol på stræben efter evigt liv.

Jødedommen angiver et liv efter døden, selv om dette ikke er beskrevet nøjere, hvordan dette liv kan udforme sig. Også de fem mosebøger, som er selve grundlaget for jødedommen, betegnes som livets træ. Meningen er, at når man beskæftiger sig med at studere og efterleve toraen, får man del i det evige liv.

Når den syvarmede lysestage benyttes i Israels statsvåben, må det ses i lyset af, at den er et af de ældste symboler i jødedommen. Den blev benyttet under gudstjenesten af kohanitter og levitter under den daglige gudstjeneste og brændte fra aften til morgen. Den blev således også et symbol for Israels guldalder.

Hvorfor netop syv arme? Det er også ifølge traditionen Gud, der står for denne vedtagelse. Tallet syv er et helligt tal og har en reference til skabelsesberetningen. I Bibelen er skabelsen beskrevet som en proces, som strakte sig over seks dage, og på den syvende dag erkendte Gud, at hans værk var fuldbragt.

Den stage, som ses i de danske kirker er ikke nogen kopi af den syvarmede lysestage, men en kopi af den stage, som danske kvinder forærede Grundtvig til hans 70 års fødsesdag.

Med venlig hilsen
Hanna Skop
Jøde, pensioneret lærer og psykolog samt panelist ved religion.dk