Hvordan går jøder klædt?

Et bud vil være, at omkring 15 procent af jøderne i Israel går nok religiøst klædt, mens en noget større gruppe går med kalot, siger jøde Lene Andersen.

Af en eller anden grund er det altid de eksotiske jøder, der bliver fremhævet vedrørende tøj, men de er altså ikke repræsentative for den moderne jødedom. I virkeligheden går 99 procent af de danske jøder nok klædt i ganske almindeligt, moderne tøj, siger jøde

Spørgsmål om jødisk tøj

Jeg skal lave en opgave om jødisk påklædning, men det er stort set umuligt at finde noget på nettet.

Er der forskel på kvinders og mænds tøj, og hvad betyder den lille hat, de har på hovedet?

Med venlig hilsen

Pingo

Svar fra jøde

Kære Pingo

Jeg vil anbefale dig en tur på biblioteket.

Dog må jeg sige, uden at vide det præcis, at 99 procent af alle danske jøder går fuldstændigt moderne klædt, så det, du skiver om, drejer sig måske om 50-60 og maksimalt 100 mennesker i Danmark.

Hvor mange jødiske mænd, der går med kalot uden for synagogen, aner jeg heller ikke, men det er meget få.

I Israel er det vist nok ca. 15% af befolkningen, som går religiøst klædt, mens en noget større gruppe går med kalot.

Af en eller anden grund er det altid de eksotiske jøder, der bliver fremhævet, men de er altså ikke repræsentative for den moderne jødedom.

Med venlig hilsen

Lene Andersen

(jøde og p.t. iført hullede jeans og en forvasket t-shirt.)