Hvordan konverterer man til jødedommen?

En konvertering til jødedommen skal tilrettelægges sammen med rabbineren, da der ikke er nogle konkrete anvisninger til, hvordan man konverterer, skriver Hanna Skop. Særligt inden for ortodoks jødedom vil der nok være meget, der skal læres og studeres, før man kan kalde sig jøde. Foto: Ritzau Scanpix/Iris

Da jødedommen ikke er en missionsk religion, skal der stærke bevæggrunde til, at man ønsker at konvertere. Fælles for konversion er dog, at man søger optagelse hos en rabbiner, som er suveræn i sin bedømme. Dertil kommer nogle ritualer

Spørgsmål om konvertering til jødedommen

Jeg er en ung pige, der i i gang med at skrive om at konvertere fra den ene religion til den anden og har valgt overskriften: "Fra kristendom til jødedom."

Jeg har derfor en række spørgsmål, da min egen research ikke har givet mig det, jeg skal bruge i min artikel.

Jeg håber du kan hjælpe mig.

1) Hvor lang tid tager det i gennemsnit at konvertere?

2) Er det alle, der kan konvertere?

3) Er der nogen særlige ting/prøver/ritualer, man skal igennem?

4) Skal mændene omskæres? Hvis ja, hvorfor?

5) Hvordan foregår konversionen fra ende til anden?

Med venlig hilsen
Nanna Celina

Svar fra jøde

Kære Nanna Celina

Selv om jødedommen har mange forskrifter om, hvad man bør og ikke bør gøre, er der ingen præcise anvisninger omkring konvertering til jødedommen. Her er den rabbiner, man søger optagelse hos, helt suveræn i sin bedømmelse.

Der vil derfor være store forskelle på de krav, der vil blive stillet af en
ortodoks rabbiner og en rabbiner tilhørende reformbevægelsen. Her i landet behandles ønsker om konvertering oftest af overrabbiner Bent Lexner.

Det foregår som regel ved, at der afholdes en samtale mellem de involverede personer. Rabbineren ønsker at blive orienteret om baggrund for det fremsatte ønske, og hvor dybt det bunder. Da jødedommen grundlæggende ikke er en missionerende religion, skal der stærke bevæggrunde til, at man ønsker at konvertere.

Hvis dette er tilfældet vil han/hun få foreslået at lære sig hebræisk for at kunne deltage i gudstjenester, lære om jødedommen generelt, praktisere de jødiske forskrifter og deltage i gudstjenesterne.

Dette synes vigtigt, således at den pågældende får en oplevelse af, hvilke ændringer i livsførelse, det vil kræve af ham/hende. Hvordan det føles, hvad vindes, og hvad gives der afkald på.

Der kan ikke siges noget om tidsperspektivet. Dette afgøres også af rabbineren. Optagelsesforløbet vil generelt her i landet være af længere varighed. Når rabbineren skønner, at den pågældende er parat til at konvertere, vil der ske eet af to.

Hvis der er tale om en mand, vil der blive foretaget en omskærelse ved hvilken lejlighed der vil blive tilføjet et jødisk navn til kaldenavnet. Er
der tale om en kvinde, vil hun gå i det rituelle bad, en Mikva, og også hun modtager - efter neddypningen i badet - et jødisk navn udover det oprindelige kaldenavn.

Afslutningvis skal bemærkes, at der foretages konverteringer her i landet, men i et meget lille antal.

Med venlig hilsen
Hanna Skop
Cand.psyk.pæd., jøde og panelist på religion.dk