Jøder ofrer ikke længere

Alle jøder opfordres nu til at boykotte OL på grund af Kinas relationer til Hamas, Syrien og Iran samt dets overtrædelser af menneskerettighederne. - Foto: .

Jøderne har ikke ofret dyr siden det andet tempel i Jerusalem blev ødelagt af romerne i år 70, forklarer jøde Aron Skop

Spørgsmål:

Jeg vil gerne vide, hvad der har foranlediget, at jøder ikke mere ofrer kvæg til Herren?

Med venlig Hilsen

Eigil

Svar:

Kære Eigil

Som bekendt blev det 2. Tempel i Jerusalem ødelagt af romerne i året 70 e. alm. tidsregning. Da dyreofringer er tæt knyttet til offertjenesten i Templet, ophørte man med at ofre dyr i året 70.

Spørgsmålet er, om der nogensinde vil blive genopbygget et 3. Tempel, og det er der forskellige meninger om. Der findes ortodokse grupper i jødedommen, som mener, at forudsætningen for genopbygningen af Templet er, at Messias kommer, og det beder de om i den daglige bøn. Der findes tilmed en lille gruppe ortodokse jøder i Jerusalem, som har en så stærk tro på, at der vil blive bygget et nyt Tempel meget snart, at de har lavet forskellige redskaber til brug for Tempeltjenesten. Andre reformgrupper er ikke så konkrete i deres opfattelse af, at Messias' kommer, men opfatter det mere som en åndelig ide.

Med venlig Hilsen

Aron Skop

I morgen, den 2. oktober, er det 65 år siden, jagten blev indledt på de danske jøder. - Foto: Arkivfoto