Jødiske madregler

Bent Lexner skriver om reglerne for tilberedning af jødisk mad.

Skal der i jødedommen siges bønner ved slagtning af dyr? Bent Lexner svarer

Spørgsmål:

Kære Bent Lexner

Da jeg er ved at sætte mig ind i reglerne omkring kosher, dukker der naturligvis et par spørgsmål op. Omkring fisk: Skal de slagtes/tilberedes på en bestemt måde for at være kosher? Og kan de spises med mælkeprodukter? Hvordan fungerer slagtningen? Skal der siges bønner under slagtningen (som muslimernes halalslagtning)? Angående kosher generelt, så har jeg lagt mærke til, at visse ting har et koshercertifikat. Er der et sted, hvor man kan se en liste (sikkert en lang) over koshergodkendte producenter? Det håber jeg, at I kan hjælpe mig med at svare på.

Peter Kaltoft

Svar:

Nej, der er ingen specielle krav vedrørende slagtning af fisk. Fisk regnes for et neutrale og kan spises sammen med mælkeprodukter. Ved starten på en almindelig slagtning udtales en bøn, der lyder: "Lovet være du Herre vor Gud, der har helliget os ved dine bud og befalet os shechitah (denne form for slagtning)." Der findes forskellige former for kosherlister, se www.mosaiske.dk under rabbinat. Se også www.ou.org.

Venlig hilsen

Bent Lexner