Thomas-evangeliet - falsk eller sandt (2)

Spørgsmål:

Kære Kirsten Kjærulff

Tak for dit svar. Nu vil jeg spørge om hvorfor de "lærde" er uenige om at Thomasevangeliet er gnosticistisk?

Ifølge KD 11. marts 1998 "En lille tegnestift til uro og inderlighed" af Jørgen Steens, side 7, er Søren Giversen citeret for at sige at Thomasevangeliet "bestemt ikke er et gnosticistisk skrift ... for her fastholdes Himlen og jorden som Guds gode skaberværk".

Videre citeres Søren Giversen:

- Der findes svage gnostiske spor i det, men ikke mere end man finder i Johannesevangeliet og hos Paulus. Og dem regner vi jo da ikke for gnosticistiske.

Som jeg har forstået det, har Søren Giversen arbejdet med Thomasevangeliet i en stor del af sit liv, så efter min mening må han vide, hvad han taler om.

Kærlig hilsen

Erling
email : tclipper@worldonline.dk

Svar:

Kære Erling

Er Thomasevangeliet gnostisk?

Søren Giversen skriver i sit forord til skriftet: "Nogle mener, at dets indhold intet har med gnosticisme at gøre, andre, at der højst er tale om svage spor af gnostisk indflydelse enkelte steder". (s 9)

Gnosis:

Problemet er, at der findes mange afskygninger af det, man kalder gnostisk. For hvad betyder ordet "gnosis" egentlig? "En viden om tilværelsens dybe sammenhæng, menneskets og verdens sande væsen var for nogle en vigtig del af vejen til frelse, for andre selv det, der bevirkede frelse". (s 7)

Det er naturligvis primært den sidstnævnte opfattelse, som er i modstrid med kristendommen, hvorimod man godt kan tale om, at man også i Bibelens evangelier kan finde spor af den første, hvor indsigt kan være en del af vejen til frelse.

Men det, som er afgørende, er, om et skrift udtrykker de centrale kristne trossandheder: At mennesket kun frelses ved Guds nåde ved Hans Åbenbaring i Jesus Kristus, i Jesu menneskevordelse, stedfortrædende offerdød og opstandelse. Disse fundamentale historiske begivenheder omtales overhovedet ikke i Thomasevangeliet.

Men det er korrekt, at der ikke er mange spor af direkte gnostisk lære, men derimod mange "Jesuscitater", hvor man hører genklang af nytestamentlige Jesusord.

Så når Thomasevangeliet alligevel af de fleste teologer opfattes som gnostisk, er det måske mere i kraft af alt det, som der ikke står! Den Jesus, som Thomasevangeliet fremstiller, kunne være en hvilken som helst vismand eller profet, ikke Guds Åbenbaring i mennesket Jesus Kristus, menneskets eneste vej til frelse.

Nag Hammadi:

Thomasevangeliets underforståede gnostiske indhold bekræftes også af, at det jo blev fundet sammen med et helt lille bibliotek af decideret gnostiske skrifter, som tilsyneladende har været brugt i et gnostisk kloster ved Nag Hammadi.

Søren Giversen skriver også (s 13), at "religionsstifteren Mani (d. 274 eller 277) ... har haft Thomasevangeliet." Mani stiftede den sekt, som kaldes manikæerne, som er en af de mest radikale gnostiske bevægelser i oldtiden.

Her var det fristende at komme med en lang teologisk og kirkehistorisk udredning, men jeg vil nøjes med et sidste argument, som jeg henter to steder i selve teksten:

1) Skriftets indledning: "Dette er de hemmelige ord, som den levende Jesus talte"

Hele Bibelen er Guds gradvise åbenbaring kulminerende i Jesus Kristus, hvor Gud åbenbarer sig in persona i sin Søn. Derfor er det stik imod hele kristendommens væsen, at Gud skulle have hemmeligheder. Gud er alle menneskers Skaber og Kristus alles Frelser. Derfor er det "de fattige i ånden", som Jesus siger er salige, ikke dem, som gennem askese og fordybelse selv forsøger at tømre sig en himmelstige i deres eget indre.

2) Logion 13: Dette er et af de "Jesusord", som giver genklang af Evangelierne, her Mattæusevangeliet kap. 16 v.13, hvor der står:

v13: Da Jesus kom til området ved Cæsarea Filippi, spurgte han sine disciple: »Hvem siger folk, at Menneskesønnen er?«

v14: De svarede: »Nogle siger Johannes Døber, andre Elias, og andre igen Jeremias eller en anden af profeterne.«

v15: Så spurgte han dem: »Men I, hvem siger I, at jeg er?« v16 Simon Peter svarede: »Du er Kristus, den levende Guds søn.«

v17: Og Jesus sagde til ham: »Salig er du, Simon, Jonas' søn, for det har kød og blod ikke åbenbaret dig, men min fader i himlene.

v18: Og jeg siger dig, at du er Peter, og på den klippe vil jeg bygge min kirke, og dødsrigets porte skal ikke få magt over den.

v19: Jeg vil give dig nøglerne til Himmeriget, og hvad du binder på jorden, skal være bundet i himlene, og hvad du løser på jorden, skal være løst i himlene.«

Her forkynder Jesus sin Kirkes indstiftelse gennem apostlene med Peter som leder. Det bliver sagt klart og utvetydigt med alle apostlene som vidner. Budskabet skal ud i alverden, så alle folkeslag kan blive Jesu disciple.

Jesus giver sin Kirke fuldmagt til at være Hans repræsentation på jorden. Og Han siger: "Se, jeg er med jer alle dage, indtil verdens ende."

I Thomas"evangeliet" logion 13 står, at det er Thomas, som får den guddommelige indsigt i hvem Jesus er, men kun Thomas får bekræftelsen af Jesus -- som en hemmelighed! -- Jesus hvisker det til ham. De andre disciple må ikke vide det.

De spørger, men ... "Thomas sagde til dem: "Siger jeg jer blot ét af de ord, som han sagde til mig, så vil I tage sten op og kaste dem efter mig, men ild vil komme ud af stenene og brænde jer op"". (s 27)

Konklusion:

Jeg mener naturligvis, at Søren Giversen har ret i, at mange af Jesusordene i dette skrift går tilbage til mundtlige overleveringer fra kristendommens første tid, men betydningerne er ofte dunkle, og sammenhængen mangler, ligesom hele det overordnede perspektiv, ikke mindst sammenhængen med Gamle Testamente, som er fundamentalt for forståelsen af nytestamentlige tekster.

Derfor kan skriftet tolkes i forskellige retninger, men giver i kristen sammenhæng ikke megen mening. Derfor er det ikke mærkeligt, at Kirken har forkastet dette skrift, som i hvert fald intet positivt har at tilføje til de kanoniserede tekster, men derimod i kætternes hænder havde bragt megen forvirring og vranglære.

Med venlig hilsen

Kirsten Kjærulff