Al erfaring tyder på, at forbøn nytter

Mange mennesker har prøvet at bede en bøn for nogen de holder af. Men hvordan virker forbønnen? Foto: Modelfoto: stock.xchng

Forbønnen spiller en stor rolle i kristendommen. Virkningen består imidlertid ikke i at påvirke Gud til at ændre mening, skriver cand. theol. Per Mollerup

Spørgsmål:

Hvad siger Det Nye Testamente om forbøn?
Har Jesus sagt, at forbøn "kan nytte"?

Venlig hilsen

Erwin Hentzer

Svar:

Hej Erwin

Skikken med at gå i forbøn for andre fandtes ikke alene på Ny Testamentes tid men også på Gammel Testamentes tid, ja den findes i alle religioner. Måske er det begyndt med, at man har bedt familie og venner om at gå i forbøn for sig hos indflydelsesrige personer, f.eks. en fyrste eller konge, når man gerne ville opnå noget fra denne - det er der flere eksempler på i Gammel Testamente. Og da det jævnligt bar frugt, har man derfra videreført det i forhold til Gud. Ypperstepræstens vigtigste opgave var at gå i forbøn for folket. Så det at gå i forbøn for hinanden hos Gud var en udbredt praksis blandt jøder på Jesu tid, og den er blevet videreført af kristne.

Bønnen efter prædikenen ved gudstjenesten skal være en forbøn for mennesker i nød og for dronningen og samfundets ledere. Jeg har som præst jævnligt oplevet, at nogen har bedt mig om forbøn i et konkret anliggende.

Ny Testamente bringer ingen belæring af Jesus om forbøn, men Jesus opfordrer os til at gå et skridt videre end almindelig praksis og endog bede for dem, der forfølger os (Matt.5,44), så det er tydeligt, at Jesus lægger vægt på forbøn. Jesu afskedsbøn (Joh 17) er en lang forbøn både for hans daværende disciple og for hans kommende, bl.a. os.
Apostlen Paulus nævner, at Gud Helligånd går i forbøn for os (Rom. 8,26-34). Det betød også meget for ham, at menighederne huskede ham i deres forbønner, og han opfordrede dem til at bede for hinanden og for samfundets ledere, så de kan udøve godt lederskab.

Hebræerbrevet skildrer Jesus for os som den himmelske ypperstepræst, der går i forbøn for os. Jakob opfordrer i sit brev også til, at vi beder for hinanden og siger, at "en retfærdigs bøn formår meget".

Virker forbøn, nytter det noget? Det tyder al erfaring på, ellers ville det ikke være så udbredt en skik. Mange har fortalt mig om situationer, hvor forbøn helt klart synes at have haft en positiv virkning. Og jeg mener selv at have oplevet det flere gange.

Det er straks sværere at forklare, hvorfor forbøn har en positiv betydning? Lader Gud sin omsorg for os holde tilbage af manglende forbøn? Nej, det tror jeg ikke. Vil Gud os ikke det bedste under alle forhold? Jo, det tror jeg. Så forbønnens virkning består ikke i at påvirke Gud til at ændre mening. Jesus siger om bøn i almindelighed, at vi ikke behøver bruge mange ord i den tro, at vi dermed skal overtale Gud. Gud ved allerede i forvejen, hvad vi har brug for, og vil gerne give os det.

Det er oplagt, at bøn om noget til os selv er med til at gøre os åbne og modtagelige for Guds gaver. Det samme gælder om forbøn for andre, som er til stede, medens vi beder for dem. Men hvordan virker forbøn for personer, som ikke er til stede, og som måske slet ikke ved, at vi beder for dem? Jeg ved det ikke, men erfaringer viser, at også denne forbøn kan være værdifuld. Det er ikke alle åndelige forhold, vores intellekt evner at forklare, somme tider må vi "nøjes" med at bygge på erfaringen.

Med venlig hilsen

Per Mollerup
Cand. theol. og underviser