Blandede ægteskaber er upraktiske

BLANDEDE ÆGTESKABER: Det er ikke besværet værd! Flemming Pless svarer

Spørgsmål:

Hej Flemming

Jeg er en troende kristen pige, der er sammen med en muslimsk fyr, men begge vores religioner fraråder os vel, at blive gift!?

Kan det overhovedet lade sig gøre at have et almindeligt godt ægteskab med en mand, der kommer fra Tyrkiet og er opvokset i det samfund?

Det går godt nu, men vil det ikke ændre sig efter et ægteskab?

Jeg har læst nogle af de andre breve herinde, og det virker til at de fleste synes, det er noget godt og positivt med blandede ægteskab, men jeg har altid hørt det modsatte!?

Er det ikke kun mennesker uden nogen trosretning, der synes man bare skal følge hjertet og lade religion være en personlig sag?

Svar:

Jeg er umiddelbart af den holdning, at hvor kærligheden råder, der kan alting lade sig gøre. Men ikke desto mindre ved jeg også godt, at hvis der er noget der kan skille et par, så er det trosforskelle.

Og herefter går jeg så ud fra, at du - når du siger du er en troende kristen pige - går i kirke, er døbt og alt det der. Alt afhænger af, hvor vigtig jeres kærlighed er i forhold til jeres religion.

Det kræver tolerance og en indsigt, der ofte overstiger det man kan på det givne tidspunkt i livet.

Et ægteskab medfører ofte børn. Spørgsmålet rejser sig: Skal barnet være kristen eller muslim - eller hvis I får to eller flere børn - er det så en fifty-fifty ordning?

Jo, det kan lade sig gøre. Men for at det skal kunne lade sig gøre, tror jeg, at det kræver at den ene af parterne er nødt til at dreje af i trosspøgsmål.

Ofte vil det være den kristne part, der er nødt til at dreje af, fordi familien og troen ofte spiller en stor rolle for muslimen. Og det er sandelig meget positivt, hvis man er enig om det.

Men måske ikke så positivt, hvis man som kristen har en forventning om, at det skal gå på en lidt anden måde og man ikke helt ved, hvorledes man skal finde sig til rette i et ægteskab med en tyrkisk mand.

Og her spiller så også kulturelle forskelle ind; og dem kan man lige så godt tale om en gang for alle. De er der og har ret til at være der. De går begge veje, men når det drejer sig om religiøse forskelle, er det nu engang lidt mere tunge emner, vi taler om.

Så tunge emner, at hvis man ikke kan finde ud af det på andre måder, så må en af parterne - ofte den kvindelige part - give afkald på sin tro.

Og så er vi tilbage igen til det sted, hvor jeg skrev til dig: Hvis kærligheden råder, så kan alt lade sig gøre. Hvis du spørger mig, hvad jeg ville gøre, hvis jeg var i dine sko, så ville jeg svare dig, at jeg ville lade være.

Det er fint nok med det romantiske, men jeg ved med mig selv, at det kun sjældent går godt (jeg kender et par, men de er til gengæld meget lykkelige, og de har ofret meget på fællesskabets alter), hvis der er en troende kristen og en troende muslim, gerne vil leve sammen.

Det er ikke besværet værd, efter min mening. Og alt for ofte kommer man senere til den konklusion, at det var meget romantisk, men ikke særligt praktisk. Og det praktiske spiller en ikke uvæsentlig rolle i et ægteskab.

Men held og lykke med livet

Flemming

Svaret giver udtryk for panelistens holdning. Religion.dk har inviteret religionsforskere og repræsentanter fra forskellige religioner og religiøse grupperinger til at besvare de spørgsmål, som sendes til "Spørg om religion". Alle svar i "Spørg om religion" giver udtryk for panelisternes egen holdning, ikke for hvad religion.dk mener.