De fleste sjæle må i skærsilden

Nogle sjæle - først og fremmest Guds Moder Jomfru Maria - får lov at komme direkte i Himlen, skriver Kirsten Kjærulff.

MENNESKESYN: De fleste sjæle, som har levet i verdens synd og snavs, kan ikke tåle at se Gud ansigt til ansigt, så de kommer først til renselses-stedet eller skærsilden, skriver katolske Kirsten Kjærulff

Spørgsmål:

Hvad er en sjæl? Kan man adskille kroppen fra sjælen?

Espen

Svar:

Kære Espen

Et menneske er en levende sjæl i en levende krop, og de er to sider af samme sag. Bibelen adskiller ikke krop og sjæl. Man kan sige, at sjælen er kroppens livs- og formprincip. Gud skaber sjælen i undfangelsesøjeblikket, samtidig med at Han skaber kroppen. Så et menneskes sjæl eksisterer altså ikke selvstændigt uden sin krop, før Gud kalder den til liv med netop denne unikke krop. Hvert menneske er enestående for Gud, med både sjæl og legeme. Det betyder, at sjælevandring og reinkarnation ikke kan forenes med kristen tankegang.

Når et menneske dør, må sjæl og legeme derimod adskilles. For efter syndefaldet, lever mennesket og hele den fysiske verden i "forkrænkelighed," som Paulus siger, dvs. at alt det fysiske er dømt til undergang og død. Men når legemet opgiver ånden, så går menneskets ånd - dvs. sjælen - til Gud for at vente på genforeningen med sit legeme i opstandelsens herlighed. I dødsøjeblikket møder sjælen Jesus, som dømmer den efter dens gerninger og viser den, hvad der var godt, og hvad der var dårligt i det liv, man har levet.

Nogle sjæle får lov at komme direkte i Himlen (helgenerne, først og fremmest Guds Moder Jomfru Maria, men også mange ukendte, ydmyge mennesker, hvis liv kun er kendt af Gud). De fleste sjæle, som har levet i verdens synd og snavs, kan ikke tåle at se Gud ansigt til ansigt, så de kommer først til "renselses-stedet" eller "skærsilden." Denne skal naturligvis ikke forstås som et bål med flammer, men som et udtryk for Guds hellighed i den opstandne og herliggjorte Kristus. Han afslører alt det, som ikke i deres liv på jorden er renset og gennemtrængt af Hans hellighed. Efter kortere eller længere tid i denne tilstand af renselse, kommer sjælen i Himlen og venter dér sammen med de andre sjæle på Kristi genkomst.

Når Kristus kommer igen i herlighed for at dømme de levende og de døde, som der står i den store trosbekendelse, så levendegør Han igen de døde legemer, men nu i et herlighedslegeme, som det Jesus selv havde efter opstandelsen, mens Han endnu gik rundt blandt sine disciple. Så bliver vort genopstandne legeme genforenet med vor sjæl, men nu i den guddommelige herlighed, som Gud først havde tiltænkt os, som Han skabte i sit billede.

Og Helvede?

Ja, det findes. Jesus taler om det mange steder i Bibelen. Men kun de, der bevidst og hårdnakket fornægter Gud, kommer dér. Og hvem ved? Måske kan den mest forhærdede synder i dødsøjeblikket nå at omvende sig og bede om tilgivelse? Tænk på røveren på korset, der indså og fortrød sin forbrydelse: "Jesus, husk mig, når du kommer i dit Rige!" Og Jesus: "I dag skal du være med mig i Paradis!"

Venlig hilsen

Kirsten Kjærulff
Katolsk forfatter og foredragsholder