Er kristendommen en fredsreligion?

Kristendommen går ind for fredsstiftelse. Men det betyder ikke, at kristendommen påbyder pacifisme, skriver teolog Carsten Korsholm Poulsen

Ja, Gud tilbyder os sin fred. Men ved syndefaldet erklærede menneskeheden så at sige krig mod Gud, svarer teolog Carsten Korsholm Poulsen

Spørgsmål om kriktendommen

Kære brevkasse

Hvis kristendommen er en såkaldt fredsreligion, hvorfor truer den så med død og pinsel og hævder, at man kun må tro på "hr. Gud"?

Er man ikke blevet klogere, siden Jesus blev født?

Venlig hilsen,
Andy Kiel

Svar fra teolog

Kære Andy

Nu ved jeg ikke lige, hvad du tænker på med begrebet fredsreligion men jeg håber, jeg ikke rammer helt ved siden af dit spørgsmål.

Kristendommen taler om fred i to forskellige relationer: fred i forholdet mellem mennesker og fred i forholdet mellem Gud og menneske.

1. Fred mellem mennesker
Her går kristendommen ind for:

Kærlighed frem for egoisme. Altså at man ikke for enhver pris holder på sin ret eller vil have alle fordele, men søger kompromis og tænker på, hvad der gavner den anden part.

Aktiv næstekærlighed. Altså at man virkelig prøver at være noget godt for sin næste.

Fredsstiftelse. Altså at mægle mellem stridende parter og ikke selv starte en strid.

Dette betyder ikke, at kristendommen påbyder pacifisme: dem, der har kald til at håndhæve lov og orden og til at beskytte de svage (for eksempel politi og militær) både må og skal om nødvendigt gribe til våben.

Men en stat (eller private) må kun forsvare sig de må ikke selv starte en erobringskrig eller et privat hævntogt. Og kirken må aldrig udbrede kristendommen med våbenmagt.

2. Fred mellem Gud og menneske
Ved syndefaldet erklærede menneskeheden så at sige krig mod Gud. Og denne modstand mod Gud ligger dybt (og derfor ofte ubevidst) i ethvert menneske.

Fastholder vi vores krig mod Gud, vil det efter døden medføre, at vi har placeret os selv i fortabelsen (død og pinsel, som du skriver).

Men Gud ønsker brændende, at vi skal opgive denne position og i stedet overgive os til ham og modtage hans tilgivelse og evigt liv.

Det er det, der ligger i, at Gud tilbyder os sin fred altså fred med ham. Jesus gjorde denne fred mulig, da han på korset gennemgik den straf, vi ellers må tage, fordi vi har valgt krigen mod Gud.

Vi kan kalde punkt 1 for fysisk fred og punkt 2 for åndelig fred.

En stor del af mit svar til dig er, at kristendommen skelner mellem disse to ting. Samtidig med, at den tydeligt understreger, at når vi ganske gratis har fået den åndelige fred, skulle den meget gerne smitte af i vores almindelige fysiske liv, så vi er fredelige og næstekærlige.

Så spørger du til to ting mere.

Den ene ting er det med, at kristendommen mener, at man kun må tro på hr. Gud. Ja, sådan er det. Der er noget, der er sandt og noget der er forkert her i tilværelsen. Og ifølge kristendommen er det sandt, at der kun er én sand Gud, og kun tilhørsforholdet til ham kan frelse.

Man må da sådan set tro på, hvad man vil men der er kun frelse i at tro på den kristne Gud.

Den anden ting: Er vi ikke blevet klogere, siden Jesus blev født?
Nej, forhåbentlig ikke. Jo, på bakterier og atombomber og mange andre ting. Men ikke på den åndelige dimension i tilværelsen. Den har nemlig altid været den samme, så her er ikke brug for en udvikling.

En sådan vil altid være en afsporing. Kristendommen sætter en ære i og har en tryghed i at bygge på eviggyldige sandheder, der ikke skal ajourføres, efterhånden som tiden går, og alt andet skifter.

Venlig hilsen,
Carsten Korsholm Poulsen
Teolog og undervisningkonsulent i Indre Mission