Gåden om rundkirkerne

Olsker kirke - én af de fire rundkirker på Bornholm. - Foto: Irene Søndergaard

Nogen har gættet på, at kirkerne blev runde af militære grunde. Men det kan også være, man ville efterligne Gravkirken i Jerusalem, skriver Jørgen Kjærgaard

Spørgsmål:

Jeg er en pige på 13 som er i gang med en opgave om de fire rundkirker på Bornholm. Jeg ville høre, om I måske vidste noget om deres historie?

På forhånd tak
Kærlig hilsen Natascha

Svar:

Kære Natascha

Det er et spændende emne, du har valgt; og dunkelt, for det er egentlig meget lidt, man helt præcis ved om de runde kirker. Til gengæld er der gættet og fantaseret en hel del. Men her er nogle facts:

Der findes i alt syv rundkirker i Danmark de fire på Bornholm, som du arbejder med (Nylars, Østerlars, Skt. Ols og Ny Kirke); og så Bjernede Kirke på Sjælland, Horne Kirke på Fyn og Thorsager Kirke på Djursland i Jylland. De er alle sammen bygget i 1100-1200-tallet, altså i højmiddelalderen, hvor både kirken og kongemagten var stærke. Der var derfor fra tid til anden alvorlige uenigheder om, hvem der skulle bestemme mest paven i Rom og hans mænd i kirken eller landets konge.

Det har fået nogle til at gætte på, at de runde kirker er bygget sådan, fordi de skulle kunne bruges som tilflugtsborge og forsvarsfæstninger, hvis der udbrød krig i landet. Det kan godt være, dette militære sigte har spillet en rolle; men det er slet ikke sikkert, at kirkerne af den grund blev runde.

Der findes runde kirker andre steder i Europa i Sverige, England og Italien; og den mest berømte rundkirke lå i Jerusalem, og var bygget over den klippehule, hvor Jesus lå begravet fra Langfredag aften til Påskemorgen.

Man kalder den Gravkirken; men dens rigtige navn er græsk: Anastasis som betyder: Opstandelsen. Og centrum i denne kirke er faktisk lige udenfor gravhulen, der, hvor englen fortalte kvinderne, at graven var tom, fordi Jesus var opstået fra de døde. Det kan meget vel tænkes, at de runde kirker rundt om i middelalderens Europa skulle ligne Opstandelseskirken i Jerusalem.

Så kan du spørge: Hvorfor var den kirke i Jerusalem så rund? Det skyldtes, at det var en kejserinde, Helena mor til den første kristne kejser, Konstantin den Store, der fik den bygget. Og på den tid (i 300-tallet) var der tradition for, at kun medlemmer af kejserens familie, måtte begraves i runde bygninger, hvor man faktisk holdt ceremonier til ære for de afdøde.

Selvfølgelig skulle det sted, hvor den himmelske majestæts søn havde været begravet, udsmykkes med en rund helligdom, hvor man kunne fejre, at han havde besejret døden.

Du må huske, at vi er så langt tilbage i tiden, at man endnu ikke helt havde bestemt sig for, hvordan gudstjenesterne skulle være. De har i hvert fald været meget anderledes end dem, vi kender i dag; bl.a. har folk bevæget sig rundt i kirkerne under gudstjenesten og så var det måske ikke så tosset med netop en rund kirke for så vidste man, hvad der var det vigtigste: det, der var centrum i det hele.

Da rundkirkerne på Bornholm blev bygget, havde man glemt alt om det med kejsere og gudstjenester, hvor menigheden gik rundt om det hellige sted i kirken. Derfor blev alteret sat hen til væggen måske endda i en lille tilbygning for at understrege, at det var et særligt sted i kirken, hvor kun præsten måtte komme.

Da reformationen kom, og man fandt ud af, at alteret bare var et spisebord og ikke spor helligt og havde glemt alt om opstandelseskirken i Jerusalem, fordi man i mange hundrede år slet ikke kunne rejse dertil; ja, så blev rundkirkerne stående som gådefulde monumenter over en tid, hvor man tænkte helt anderledes og så begyndte man at spekulere på skjulte skatte under gulvet, og hemmelige koder og alt det, du sikkert har hørt, læst og set film om. Men det er altså røverhistorier selv om de er gode.

Venlig hilsen

Jørgen Kjærgaard, sognepræst

Svaret giver udtryk for panelistens holdning. Religion.dk har inviteret religionsforskere og repræsentanter fra forskellige religioner og religiøse grupperinger til at besvare de spørgsmål, som sendes til "Spørg om religion". Alle svar i "Spørg om religion" giver udtryk for panelisternes egen holdning, ikke for hvad religion.dk mener.