Grundtvigianismer og grundtvigianere

Foto: Leif Tuxen

Hvad er grundtvigianisme? - Man kan sige om grundtvigianismen, hvad Grundtvig selv sagde om danskheden, at "alle er grundtvigianere, som regne sig selv dertil". Og regner man sig selv som grundtvigianer, er man i forlængelse af den grundtvigske arv.

Spørgsmål om grundtvigianisme

Hejsa

Kan nogen forklare mig, hvad det vil sige at være grundtviganer?

Betina Vejegård

Svar

Kære Betina Vejegård,

Der er sikkert lige så mange grundtvigianismer som der er grundtvigianere, men lad mig alligevel forsøge med et svar.

Bredt forstået er alle grundtvigianere, der forstår sig i forlængelse af den grundtvigske arv. Således kunne man sige om grundtvigianismen, hvad Grundtvig selv sagde om danskheden, at "alle er grundtvigianere, som regne sig selv dertil".

Mere præcist bygger grundtvigianismen på den såkaldte "kirkelige anskuelse". Det, som gør kristendom til kristendom, er "det levende Ord", altså Kristus, som meddeler sig selv til troen i dåb og nadver ("ved Badet og Bordet").

Kirkens identitet ligger således i gudstjenesten: Det er den levende treenige Gud, som menigheden bekender sig ved den apostolske trosbekendelse, beder til og lovsynger. Kirkens identitet ligger derimod ikke i skriften isoleret set.

Bibelen er - som bog betragtet - en "død skrift", der først bliver levende ved skriftens brug som forkyndelse i menigheden. Dåb og nadver bringer "livsordet", mens Bibelen alene er "lysord", dvs. ord til den kristnes vejledning og orientering. - Her adskiller grundtvigianismen sig fra den gamle lutherske ortodoksi og fra andre vækkelsesbevægelser som f.eks. Indre Mission.

Samtidig er grundtvigianismen også et kulturelt program, der bygger på et positivt syn på skabelsen som fundamentalt god og gudvillet.

Skaberværket med dets glæder og opgaver er vi fælles om, hvad enten vi er kristne eller ej. Her hører Grundtvigs slagord "menneske først, kristen så" hjemme. Det er med vores menneskelighed, at vi kan forstå, hvad kristendommens budskab er, og vi skal som kristne blive hele og fulde mennesker. - Her adskiller grundtviginianismen sig fra pietismen og dens modvilje mod denne verden.

Hvor grundtvigianismens kulturelle program løsrives fra den kirkelige anskuelse, får vi sækulargrundtvigianismen. Denne havde forløbere tilbage i det 19.århundrede med Bjørnstierne Bjørnson, men slog først for alvor igennem i efterkrigstiden.

Her står folkefællesskabet i centrum, mens menighedens fællesskab befinder sig et sted i periferien.

Niels Henrik Gregersen