Gud elsker også vores krop

Ifølge biblen er kroppen en del af Guds gode skabelse, slår Morten Munch fast.

Spørgsmål:

Jeg kunne godt tænke mig at vide, hvordan biblen ser på kroppen. Er der forskel på Det Gamle og Det Nye Testamente?

Sara

Savr:

Kære Sara

Selve grundopfattelsen af kroppen i GT og NT er præget af kontinuitet.

Det fælles udgangspunkt er skabelsesberetningens syn på kroppen som en del af Guds gode skabelse. F.eks. fejres menneskets seksualitet i Højsangens bog i GT. Legemligheden hører med til det at være menneske og er ikke en lavere del af mennesket i forhold til menneskets sjæl eller ånd.

Mennesket er i den jødisk-kristne tænkning en enhed af sjæl og legeme.

I NT bekræftes menneskets legemlighed ikke mindst gennem Jesu inkarnation: Guds søn/Skaberordet bliver kød og blod for at frelse mennesket. Det er ikke en frelse bort fra legemligheden som i græsk dualisme og gnostisk tanke, hvor kroppen enten er lavere end ånden eller direkte ond.

Frelsen i kristendommen gælder mennesket som helhed, også legemet. Det kommer til udtryk gennem Jesu helbredelser (NTs ord for frelse og helbredelse er det samme) og ikke mindst gennem tanken om legemets opstandelse.

Kroppen er i både GT og NT indbefattet i Guds fremtidsplaner -- tanken om legemets opstandelse vinder dog i klarhed i NT, f.eks. 1 Korinterbrev kap.15. En forskel på GT og NT er, at der i NT ikke findes nogen tanke om kultisk legemlig urenhed som i GT, hvor mennesket i afgrænsede perioder er udelukket fra gudstjenesten på grund af f.eks. menstruation, berøring af døde legemer m.v. I kristendommen er der heller ikke ren og uren føde.

Men som sagt: Det grundlæggende positive syn er det samme. Det er først efter NTs tid, at der i dele af kirken opstår et mere negativ syn på kroppen under græsk dualistisk påvirkning.

Venlig hilsen

Morten Munch
Teologisk konsulent i Dansk Oase og bibelsk teolog på Skandinavisk Akademi for Lederskab og Teologi