Hitler opfattede kristendommen som en blødsøden religion

Hitlers livsprojekt var først og fremmest den nationalsocialistiske stat. I politisk henseende kan man således beskrive Hitler som en religiøs pluralist, skriver Tallat Shakoor Foto: Ritzau Scanpix/Ukendt

"Anskuer man Hitlers religiøsitet ud fra hans indenrigspolitik, kan man nå til den konklusion, at religion spillede en aktiv rolle i hans liv, men anskues hans religiøsitet ud fra hans private liv kan den konklusion nås, at Hitler ikke bare var ateist, men var negativt indstillet overfor religion," svarer Tallat Shakoor på et læserspørgsmål

Spørgsmål om Hitler

Hitler kristendommen som den sande religion, akurat ligesom ayatollah Khomenie med islam?

Hvad var egenligt Hitlers holdning til kristendommen og andre religioner?

Gennem forskellige bøger har jeg dannet mig en billede af, at Hitler både var kristen, anti-kristen samtidig imod de gudløse kommunister!

Igår på biblioteket blev jeg yderlige forvirret:

I sine erindringer fra tiden 1933-1945, der har titlen: "Fra triumf til katastrofe" skriver Hitlers rustningsminister Albert Speer følgende:

"Efter at have underlagt sig Syrien, Nordafrika og Spanien, rykkede de muslimske hære i sensommeren 732 over den vestlige del af Pyrenæerne og trængte frem imod Tours. Ved Poitiers uden for Tours blev den overvældende muslimske rytterhær slået af viljefaste fodfolk under ledelse af Charles Martel. Lederen af den muslimske hær, Abd-er Rahman, blev taget til fange og dræbt. Efter nederlaget trak muslimerne sig tilbage over Pyrenæerne. Først flere hundrede år senere, i 1492, blev de drevet ud af Spanien. Hitler gjorde sig ofte bemærkninger over denne begivenhed med ord som disse: "Da muhamedanerne i det 8. århundrede ville trænge frem til Mellemeuropa via Frankrig, blev de slået ved Poitiers. Hvis de havde vundet dette slag, ville verden i dag have været muhamedansk, for de ville dermed have pånødet de germanske folk en religion, der ved sin lære: at udbrede troen ved sværdet og tvinge alle folkeslag under denne tro, var som skabt for germanerne. Som følge af erobrernes racemæssige underlegenhed ville disse ikke i længden have kunnet hævde sig mod de i landets barskere natur opvoksende og stærkere indbyggere, hvorfor til sidst ikke araberne, men de muhamedaniserede germanere ville være stået i spidsen for dette islamiske verdensrige... Den muhamedanske religion ville være langt bedre egnet for os end netop kristendommen med dens slappe tolerance"" (s. 89)

Jeg finder dette meget, meget, meget tankevækkende! Hvad var Hitlers holdning til kristendommen?

Svar fra cand.mag. i religionssociologi

Adolf Hitlers religiøse liv og trosforestillinger er et omstridt emne. Hitler er af eftertiden blevet tilskrevet mange forskellige og modsigende holdninger og udtalelser til og omkring religion.

En årsag til denne forvirring omkring Hitlers forhold til religion kan have rod i de mange forskellige vinkler, der er blevet anlagt på Hitlers liv på grund af hans store historiske betydning: Man har anskuet Hitlers religiøsitet ud fra den indenrigspolitik, han førte under sit regime i Tyskland mellem 1933 og 1945, men også ud fra Hitlers private liv, hvilket har ført til modsatrettede konklusioner angående Hitlers religiøsitet.

Anskuer man Hitlers religiøsitet ud fra hans indenrigspolitik, kan man nå til den konklusion, at religion spillede en aktiv rolle i hans liv, men anskues hans religiøsitet ud fra hans private liv kan den konklusion nås, at Hitler ikke bare var ateist, men var negativt indstillet overfor religion.

Hitlers udgangspunkt var katolsk. Men med tiden udviklede det sig til et forhold til kristendom og religion, som for eftertiden står som et uafklaret forhold.

I statsanliggender er der ingen tvivl om, at Hitler opfattede religionen som noget sekundært i forhold til den nationalsocialistiske stat. For så vidt at religiøse fællesskaber støttede op omkring denne, kunne de tolereres indenfor staten, med jødedommen som den tragiske undtagelse. Hitlers livsprojekt var først og fremmest den nationalsocialistiske stat. I politisk henseende kan man således beskrive Hitler som en religiøs pluralist.

Igennem sin politiske karriere tog Hitler aldrig officielt afstand fra hverken katolicismen eller protestantismen, og særligt fra den tidlige periode efter at Hitler kom til magten, forsøgte han at knytte sin politiske ideologi til kirken.

Der er imidlertid uenighed blandt historikere om, hvorvidt disse udmeldinger var udtryk for en midlertidig politisk strategi, som skulle opbløde fronterne imellem kirkevenlige og kirkekritiske dele af Nationalsocialistpartiet, eller om de var udtryk for, at Hitlers private religiøse holdning slog igennem i nazipartiets religionspolitik.

I begyndelsen af det nazistiske regime formulerede Hitler offentligt en forbindelse imellem en arisk kultur og en kristen, med en arisk Kristus som et historisk menneskeligt forbillede. I "Mein Kampf" vender Hitler sig imod en lidende Jesus, og anså i stedet Jesus som en stridsmand. Han anså Jesus som et forbillede på den anti-semitisme som Hitler selv eksemplificerede, og anså Jesu korsfæstelse som en straf for denne anti-semitisme. Denne afvigende kristologi konstruerede Hitler ud fra forskellige skriftsteder i Det nye Testamente, blandt andet historien om Jesus rensning af templet.

Tager man udgangspunkt i Hitlers private biografi, kan man konstatere, at Hitler voksede op i et katolsk hjem. I perioden op til sin konfirmation tog han i stigende grad mere og mere afstand til katolicismen og modtog kun modvilligt sin konfirmation. Efter at han var flyttet hjemmefra, deltog Hitler aldrig i søndagsmessen eller modtog nadveren. Og da han, få timer før sin død, blev gift med Eva Braun, var det en borgerlig vielse på trods af, at han aldrig havde meldt sig ud af den katolske kirke. Ifølge Joseph Goebbels og Albert Speer beklagede Hitler, at det netop var blevet kristendommen, som havde fundet vej til Europa, eftersom han opfattede kristendommen som en blødsøden og svag religion, jævnfør hans opfattelse af Jesus Kristus.

Hitlers religiøse profil, som vi kender den, var derfor dels præget af pragmatiske politiske forhold i Tyskland, men var også præget af et opgør med den gængse kristendomsforståelse til fordel for en kristendom, som passede bedre ind den aggressive og militante nazistiske ideologi og politik.

Svaret på dit spørgsmål må være, at Adolf Hitlers religiøsitet lå i skyggen af hans politiske og ideologiske projekt: at oprette og lede en militært stærk nationalsocialistisk stat.

Med venlig hilsen,
Tallat Shakoor
Cand.mag. i religionssociologi og minoritetsstudier