Hvad betyder stigmata for den katolske tro?

Frans af Assisi modtager Kristi stigmata, maleri fra cirka 1430-1451. -- Arkivfoto. Foto: Arkiv

Når fænomenet stigmata især er forbundet med den katolske (og ortodokse) tro, er det fordi, stigmatisering er en form for Kristi efterfølgelse, svarer den katolske forfatter Kirsten Kjærulff

Spørgsmål:

Kære Kirsten Kjærulff

Vi har et projekt i skolen om religiøse mirakler og stigmata.
På religion.dk ligger en artikel om Myrna Nazzour, som i 2004 blev undersøgt af en masse læger.

I skriver til sidst i artiklen, at resultaterne vil blive publiceret i foråret.
Hvor kan man finde resultaterne fra undersøgelsen?

Desuden har vi en række spørgsmål:

  • Hvordan har kirkerne gennem tiderne opfattet religiøse mirakler - har de ignoreret dem?
  • Hvordan opfatter folk mirakler og stigmata i dag?
  • Hvordan og hvorfor opstår de religiøse mirakler? Er der en videnskabelig forklaring på fænomenet?
  • Hvordan har det udfordret eller påvirket den katolske tro?


Vi håber, du kan svare på alle spørgsmålene.
Tak for hjælpen.

Med venlig hilsen
Signe Fribert og co.

Svar:

Kære Signe Fribert og co.

Jeg skal prøve ganske kort at besvare de mange spørgsmål:

På religion.dk ligger en artikel om Myrna Nazzour, som i 2004 blev undersøgt af en masse læger. I skriver til sidst i artiklen, at resultaterne vil blive publiceret i foråret. Hvor kan man finde resultaterne fra undersøgelsen?

Resultaterne af den omtalte undersøgelse af fænomenet 'stigmata' kender jeg ikke noget til, men her må I kunne spørge Niels Christian Hvidt, som nok er hovedpersonen i disse undersøgelser.
Især vil jeg henvise til hans meget omfattende hjemmeside.

LÆS OGSÅ: Stigmata

Hvordan har kirkerne gennem tiderne opfattet de religiøse mirakler - har de ignoreret dem?

Det er forskelligt inden for de forskellige kristne konfessioner. Den katolske og ortodokse kirke opfatter mirakler som tegn fra Gud, som et vidnesbyrd om Hans almagt, der hvis Han vil kan hæve sig over naturlovene (jf. Bibelens beretninger om alle Jesu mirakler). De protestantiske kirkesamfund har altid været mere skeptiske.

Hvordan opfatter folk miraklerne og 'stigmata' i dag?

Mange protestanter og andre ikke-katolikker vil nok mene, at mirakler og 'stigmata' er fup, eller at de kan forklares psykologisk.

Når fænomenet 'stigmata' især er forbundet med den katolske (og ortodokse) tro, er det fordi, stigmatisering er en form for Kristi efterfølgelse. Det var jo Kristus og ikke nogen anden, som for at frelse os mennesker fra evig død blev korsfæstet for vore synders skyld.

Denne trossandhed er alle kristne enige om, men kendetegnende for katolsk/ortodoks tro er, at den er holistisk, det vil sige ikke adskiller tro og fornuft, sjæl og legeme så radikalt som de protestantiske kirker.

For den katolske kirke er der ingen modsætning mellem videnskab og tro, tværtimod supplerer de hinanden. Det betyder, at man på en meget mere bogstavelig måde tager det for pålydende, at Ordet blev kød, og at Kristus dermed også bliver kød i enhver, som vil tage imod ham.

Derfor har man også et mere positivt syn på mennesket og tror på, at det ikke alene har mulighed for, men også en livsopgave i at leve et helligt liv i Kristi efterfølgelse.

Men netop denne dimension var det, reformatorerne kaldte 'gerningsretfærdighed', og som de tog afstand fra. Derfor afskaffede de helgener, klostre, pilgrimsvandringer og mange andre fænomener i den katolske kirkes tradition, som skulle hjælpe mennesker med at gå hellighedens vej.

De afskaffede fem af de syv sakramenter og efterhånden næsten al kropslighed og sanselighed i gudstjenesten (menighedens aktive medvirken ved at knæle, slå korsets tegn, brugen af røgelse og vievand, offerlys og så videre).

Jo mere fornuften tog føringen over troens mysterier, jo sværere var det at tro på, at Gud ikke kun er Herre over den åndelige verden, men også over den fysiske.

I de 500 år, der er gået siden reformationen, er denne udvikling fortsat, så de fleste mennesker i de protestantiske kirker i dag ikke mener, at videnskabens og troens virkelighed kan forenes.

Det er grunden til, at stigmatisering og andre mirakler næsten kun forekommer i den katolske og ortodokse kirke.

Ordet 'stigmata' kommer af græsk: 'stigma', som betyder brændemærke. Det er sår på et eller flere af de steder på kroppen, hvor Kristus blev såret i forbindelse med korsfæstelsen (hænder og fødder efter naglerne, Jesu side efter spyddet og panden efter tornekronen).

Siden Frans af Assisi modtog Jesu sårmærker i 1224, kendes over 300 ægte tilfælde, for eksempel pater Pio, som døde i 1968. Han modtog stigmaterne som ung præst og levede med dem i 50 år.

Hvordan og hvorfor opstår de religiøse mirakler?

De opstår alene ved Guds indgriben, fordi han vil give menneskene et tegn.

Er der en videnskabelig forklaring på fænomenet?

Nej, for så ville det jo ikke være et mirakel!

Hvordan har det udfordret eller påvirket den katolske tro?

Mirakler har altid været en stor inspiration for troen.

I kan læse mere om dette emne og om andre former for kristne mirakler i Niels Christian Hvidts bog: MIRAKLER, Møder mellem Himmel og jord, Gyldendal 2002.

Med venlig hilsen
Kirsten Kjærulff