Hvad mener kirken om kunstig befrugtning?

Foto: Kristian Sæderup Denmark

Med hensyn til kunstig befrugtning lader den lutherske kirke det være op til parterne selv at træffe den slags afgørelser, mens den katolske kirke har sine faste meninger om, hvad der er rigtigt og forkert, skriver cand.theol. Ricardt Riis

Spørgsmål:

Hvad mente kristendommen om kunstig befrugtning, da det kom frem i 70'erne? Var paven for eller imod? Jeg er nemlig meget interesseret i at se på udviklingen inden for de kristnes holdninger til kunstig befrugtning. I dag er det jo i stor grad fuldt accepteret at blive kunstigt befrugtet.

Venlig Hilsen

Mette

Svar:

Kære Mette

Jeg går ud fra, at når vi taler om kunstig befrugtning, så taler vi kun om den situation, hvor en kvinde ved indføring af sæd i skeden eller livmoderen bliver befrugtet med sin mands sæd. Senere er jo alle problemerne med kunstig befrugtning med fremmed sæd kommet til. Og endnu senere (tror jeg nok) problemerne med kunstig befrugtning med nedfrossen sæd, igen delt op i, om sæden stammer fra kvindens mand eller fra en fremmed donor.

Men altså, foreløbig "kun" en kvindes kunstige befrugtning ved mandens sæd. Hvordan stiller kirken sig til det? Som så ofte ellers er det også her sådan, at den lutherske kirke lader det være op til parterne selv at træffe den slags afgørelser, mens den katolske kirke har sine faste meninger om, hvad der er rigtigt og forkert.

Og egentlig burde du nok få en katolik til at svare på, hvad paven mente om kunstig befrugtning. Men for at du ikke skal løbe fra Herodes til Pilatus, har jeg fundet en oplysning derom på Internettet. Her fortælles det, at ifølge katolsk teologi er den seksuelle evnes formål et dobbelt: den skal forplante livet og den skal binde ægtefællerne sammen. Mangler én af de to ting, bruges den seksuelle evne forkert. Derfor er svangerskabsforebyggelse forkert, masturbation er forkert, homoseksualitet er forkert. Og, hævder man, kunstig befrugtning er også forkert, selv når det sker med ægtemandens sæd. I det tilfælde er det ikke, som ved svangerskabsforebyggelse, forplantningsmuligheden, der mangler, men dette, at ægtefællerne bindes sammen.

Det er dog ikke alle katolikker, der er enige i denne udlægning af sagen. Mange mener, at allerede det forhold, at den går tilbage til en teologi, der var gældende før det andet vatikanerkoncil, gør den suspekt. Men nogen udvikling indenfor den katolske kirke angående denne sag er der vist ikke tale om.

Omtalte artikel findes her

Venlig hilsen

Ricardt Riis, cand.theol.