Hvem er den babylonske skøge?

Når Rom betegnes som identisk med den store skøge i Johannes' Åbenbaring, siges der ikke blot, at Rom er en ufattelig ond sag, men også at dette onde har en ende, skriver Ricardt Riis

Spørgsmål:

Luther bruger den babylonske skøge som et billede på den katolske kirke. Hvorfor?

Ida og Lisa

Svar:

Kære Ida og Lisa!

Vi skal til bibelen for at finde svaret på jeres spørgsmål, nærmere betegnet Johannes' Åbenbaring, kapitel 17. Her får seeren i vers 1 løfte om at se den store skøge og hendes endeligt. Og i vers 5 røbes det, at den store skøge er Babylon. Nu er Johannes' Åbenbaring skrevet under en forfølgelse, og der tales derfor i kodesprog. Tingene betyder noget andet, end de umiddelbart siger. Babylon betyder således Rom.

Det betyder også, at man sidenhen har kunnet udlægge den store skøge om forskellige af de ting, den kristne kirke var imod. Luther kunne altså udlægge den om det Rom, han kendte, pavedømmets Rom, afladshandelens Rom, korruptionens Rom. Når dette Rom betegnes som identisk med den store skøge i Johannes' Åbenbaring, siges der ikke blot, at Rom er en ufattelig ond sag, der siges også, at dette onde har en ende.

Det er den slags, der ligger i Luthers betegnelse af Rom som den store skøge. Derfor må man nok sige, at dette udtryk ikke afslører noget om Luthers kvindesyn i modsætning til romerkirkens kvindesyn, selv om der unægtelig var forskel på disse to syn på kvinden. Men man må sige, at det er en anden historie.

Venlig hilsen

Ricardt Riis
Pensioneret sognepræst