Spørg

Hvorfor afvises Jehovas Vidner af de fleste kristne?

Foto: Wikimedia Commons

Ser man sociologisk på det, hænger afvisningen af Jehovas Vidner sammen med nogle af de kontroverser, som er forbundet med religionen, svarer religionssociolog Annika Hvithamar

Spørgsmål:

Kære religion.dk

I forbindelse med en opgave, der omhandler Jehovas Vidner og søgen/kampen for det gode liv, har jeg nogle spørgsmål:

Hvorfor mener majoritetskristne ikke, at Jehovas Vidner er kristne? Hvor ses de tydeligste forskelle mellem Biblen og "Ny Verden" - Jehovas Vidners oversættelse af Bibelen?

Hvor kan der ses ligheder mellem kristendommen og Jehovas Vidners tro? Kan man i bund og grund kalde Jehovas Vidner for et udspring af kristendommen, hvis man ser på oprindelsen og historien bag de to trosretninger?

LÆS OGSÅ: Jehovas Vidner er ikke kristne

Håber, du kan svare på mine spørgsmål.

På forhånd tak.

Med venlig hilsen
Julie

Svar:

Kære Julie

Tak for dine spørgsmål.

Hvorfor majoritetskristne ikke anser Jehovas Vidner for at være kristne, giver et forskelligt svar, alt efter hvilken forklaringsmodel, du bruger.

Ud fra et dogmatisk synspunkt er kristendom defineret ud fra trosbekendelserne. Her er dogmet om treenigheden centralt. Men dette dogme afviser Jehovas Vidner. I stedet lærer de, at Jesus er en skabning, som er underordnet Gud.

LÆS OGSÅ: Vores svigerdatter er Jehovas Vidne - er det derfor, vi ikke ser dem?

For hovedgrenene inden for kristendom ortodokse, katolikker og langt de fleste protestanter (herunder den evangelisk-lutherske folkekirke) betyder afvisningen af trosbekendelsens dogmer, at Jehovas Vidner ikke er kristne.

Men ser man sociologisk på det, hænger afvisningen af Jehovas Vidner sammen med nogle af de kontroverser, som er forbundet med religionen. Særligt restriktionerne på at modtage blodtransfusioner og udelukkelsen af medlemmer, der har forbrudt sig mod bevægelsens religiøse regler, har skabt modstand fra majoritetssamfundet.

Jehovas Vidners afvisning af at fejre fødselsdage og nationale og religiøse højtider som fastelavn og jul betyder også, at Jehovas Vidner fremstår som en bevægelse, som isolerer sig fra resten af samfundet.

LÆS OGSÅ: Vi skal ikke latterliggøre Jehovas Vidner

Sociologisk set handler afvisningen af Jehovas Vidner som kristne derfor mere om, at medlemmerne af bevægelsen afgrænser sig fra majoritetssamfundets normer. I den populære brug af ordet sekt (som mærkelig, afvigende, lukket) bruges betegnelsen om Jehovas Vidner som en bevægelse, hvis normer og værdier majoritetssamfundet ikke anerkender.

Forskellen mellem Ny Verden-oversættelsen af Bibelen og Bibelen, som bruges i folkekirken (Bibelselskabets autoriserede oversættelse), er, at de afspejler henholdsvis en majoritets- og en minoritetskristen opfattelse af, hvordan den græske grundtekst skal oversættes teologisk og filologisk korrekt.

Ord, som i Biblen oversættes med Gud, oversættes i Ny Verden-oversættelsen med Jehova, og skriftsteder, som i den autoriserede oversættelse ses som udtryk for et bibelsk belæg for treenighedslæren, oversættes i Ny Verden-oversættelsen med andre betydninger.

Et eksempel er Johannesevangeliet kapitel 1, vers 1, hvor den autoriserede oversættelse lyder: I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud. Ny-Verden oversættelsen afslutter sætningen med Ordet var en gud.

Hvad angår ligheder mellem majoritetskristendom og Jehovas Vidner er Jehovas Vidner religionshistorisk en bevægelse, som udspringer af 1800-tallets amerikanske vækkelsesbevægelser. Jehovas Vidners grundlægger, Charles T. Russell, var i sit tidlige virke inspireret af adventisterne og flere af denne bevægelses opfattelser. Eksempelvis kan troen på en snarlig dommedag genkendes hos Jehovas Vidner.

Andre af Jehovas Vidners kendetræk: menighedernes organisation (hvor man for eksempel ikke har præster og biskopper, men ældste); det konservative syn på sex før ægteskab og homoseksualitet og den fundamentalistiske læsning af Bibelen - også genkendelige træk fra såvel den amerikanske kontekst som vækkelsesbevægelserne. Bevægelsens praksis med udelukkelse er samme princip som den katolske kirkes ekskommunikation og Amish-bevægelsens shunning.

LÆS OGSÅ: Jehovas Vidner fusker med Bibelen

Historisk set er Jehovas Vidner således opstået i en kristen, protestantisk, majoritetskultur; de har samme hellige skrift, Bibelen, som resten af de kristne, og Jehovas Vidner har gennem sin historie opfattet sig selv kristne.

Sociologisk set er Jehovas Vidner en bevægelse, som har et unikt legitimationskrav: de mener, de er de eneste sande kristne. Og de afviser majoritetssamfundets normer. I religionssociologien karakteriseres sådanne grupper som sekter. Ikke som i ovenstående opfattelse (det vil sige som mærkelige), men som en kategori modsat eksempelvis en denomination, (det kunne være metodister i USA), som har et pluralistisk legitimationskrav de mener, at der er mange slags sande kristne. Og som accepterer majoritetssamfundets normer.

Kristendommens historie er kendetegnet ved, at der gennem tiden er opstået en mangfoldighed af kristne grupperinger ikke mindst inden for protestantiske former for kristendom. Jehovas Vidner er, historisk set, en af disse grupperinger.

LÆS OGSÅ:
Ti vigtigste ting om Jehovas Vidner

Med venlig hilsen
Annika Hvithamar,
religionssociolog og adjunkt i kristendomshistorie på SDU