Hvorfor missionerer folkekirken ikke?

Det gør den også! Men hvis man afskaffer fortabelsens alvor, bliver missionsarbejdet mindre presserende, svarer undervisningskonsulent Carsten Korsholm Poulsen

Spørgsmål:

Hvorfor har Folkekirken stort set opgivet at missionere? Som "folkekirke-kristen" bliver jeg ked af at se, at en forholdsvis lille, men myreflittig organisation som Jehovas Vidner har styrke til at udgive to glimrende blade, det populære Vågn op og det mere bibeldebatterende Vagttårnet, samt et utal af bøger mv.

Hvorfor kan vi ikke i vores store, rummelige folkekirke udgive blot et måneds- eller ugemagasin til gratis omdeling blandt interesserede? Er der ingen ildsjæle, der vil gøre missionsarbejdet? Eller er der en anden forklaring?

William Kern

Svar:

Det er et spændende og omfattende spørgsmål, du rejser.

Mit svar vil falde i to dele:

1. Folkekirken har opgivet mission!
2. Folkekirken missionerer på livet løs!

1. Folkekirken er meget bred næsten alle mulige og umulige teologiske standpunkter findes her. Nogle af disse standpunkter bevirker at man ikke ønsker at missionere, altså at forsøge at udbrede det kristne budskab til endnu flere. Blandt disse standpunkter kan nævnes:

1a. Alle bliver frelst
Denne ret nye forståelse af kristendommen har vundet en del terræn i Folkekirken over de sidste årtier. Man tager et opgør med det, der ellers har været centralt i kristendommen i al dens tid, nemlig at der både findes frelse og fortabelse.

Og hvis man mener, at alle automatisk bliver frelst, behøver man jo ikke missionere for folk. Selvfølgelig kan man mene, at de får et bedre liv her og nu, hvis de lever som kristne men evigheds-alvoren er i hvert fald forsvundet.

1b. Tro er noget absolut privat, vi hverken kan eller skal blande os i
Også dette standpunkt er forholdsvis nyt, men har stor udbredelse i Folkekirken for øvrigt støttet af de politiske strømninger, der vil have religionen ud af det offentlige rum.

Med denne forståelse bliver det meget svært at være proaktive i forhold til menneskers forhold til Gud. Man kan tilbyde dem at møde op, hvis de har interesse, men man kan dårligt virke anmassende og direkte opsøge en kontakt med dem.

1c. Alle veje fører nok til Rom
Kristendommen har ikke patent på sandheden! Vi mener at finde sandhed i kristendommen, men hvem er vi, der skulle dømme f.eks. islam og hinduismen ude? De kan lige så vel finde sandheden i deres religion. Så at begynde at missionere med kristendommen over for dem vil være en dyb misforståelse!

Med et sådant standpunkt og det vinder også frem i Folkekirken i denne tid er mission udelukket.

2a. Sognet missionerer!
Men rigtig mange steder i Folkekirken er man ikke præget af disse holdninger, men ser det som både rigtigt og afgørende nødvendigt, at alle får det gode budskab at høre.

De missionale aktiviteter sker i stor udstrækning fra den lokale sognekirke, hvor opfindsomheden er rigtig stor: man afholder spagettigudstjenester, babysalmesang, har en aktiv besøgstjeneste, et teenage-tilbud, stillemesser om aftenen osv.

2b. Foreningerne missionerer!
Folkekirkens liv på græsrodsplan har siden 1800-tallet bestået både af det mere officielt strukturerede liv med gudstjenester og præstens øvrige aktiviteter og af kirkeligt foreningsarbejde (vi er jo i foreningernes land).

Vi har forskellige spejder-foreninger, KFUM&K, DFS, LM, IM, og så videre en masse kirkelige foreninger, der driver alle mulige former for mission - og for øvrigt også udgiver blale til uddeling, som du skriver om. De har også bogforlag, musikforlag, hjemmesider og så videre, der alt sammen bruges i det missionerende arbejde.

Så: der er virkelig mange ildsjæle i gang i Folkekirken, oftest i en skøn blanding af 2a og 2b! Men der kan altid bruges flere! For vi har et virkelig godt budskab at gå med!

En succes for tiden (både under 2a og 2b) er at indbyde til aftenkurser i kristendommen: man mødes og spiser sammen, hører et oplæg og snakker sammen. Der findes efterhånden flere af den slags kurser på markedet og det er mission i ordets dybeste betydning!

Det at gå fra dør til dør, er man nok ved at have droppet de fleste steder. Det virker ikke så godt på nutidens danskere og deres opfattelse af privatliv jeg har endda læst, at selv Jehovas Vidner er ved at gå over til telefon! Men som jeg har skrevet, er der utallige andre måder at gøre det på.

Med venlig hilsen
Sprint/Carsten Korsholm Poulsen
Undervisningskonsulent i Indre Mission

Svaret giver udtryk for panelistens holdning. Religion.dk har inviteret religionsforskere og repræsentanter fra forskellige religioner og religiøse grupperinger til at besvare de spørgsmål, som sendes til "Spørg om religion". Alle svar i "Spørg om religion" giver udtryk for panelisternes egen holdning, ikke for hvad religion.dk mener.