Hvorfor tillader Gud, at min mor lider?

Hvordan kan Gud hjælpe mig med at acceptere min moders sygdom, spørger Graciela. - Foto: Foto: sxc.hu

Gud skaber ikke lidelse. Det er min erfaring, at han er opmærksomt nærværende i svære situationer, skriver missionspræst Ole Skjerbæk Madsen til en læser

Spørgsmål:

Hvordan kan Gud hjælpe mig med at acceptere min moders sygdom? Og er der andet at gøre end at vente, til det er slut?

Hvorfor tillader Gud lidelse og smerter? Hvordan kan vi begribe det? Er der en grund til alt det, vi går igennem? Og hvordan kan vi håndtere det?

Tak for dit svar.

Venlige hilsner,
Graciela Rodriguez

Svar:

Kære Graciela,

Der er intet nemt svar på dine spørgsmål. Måske er dit forhold til din moder, mens hun lider, mere et spørgsmål om medlidenhed end om accept.

Det, der giver livet mening i gode tider såvel som i tider med lidelse, er oplevelsen af venskab, kærlighed og opmærksom tilstedeværelse. Det er derfor, bøn betyder meget i svære situationer.

Bøn giver en oplevelse af retning i svære og smertelige omstændigheder. Bøn hjælper os til at komme om på den anden side af optagetheden af den tilsyneladende meningsløse situation, vi befinder os i, fordi bønnen rækker ud efter noget eller nogen hinsides situationen efter nogen, der er større end os selv.

Gud skaber ikke lidelse, og jeg tror ikke, at Gud overlader os til os selv i lidelsen og smerten. Det er min erfaring, at Gud er opmærksomt nærværende i mine svære situationer og omstændigheder, og at Gud er til stede som den medlidende ven, vejleder og vogter.

I Jesus var Gud til stede i den yderste pine; en lidelse, der blev oplevet som blottet for ethvert guddommeligt nærvær. På korset udbrød Jesus: "Min Gud, min Gud, hvorfor har du forladt mig?".

Og alligevel havde hans kalden en modtager: Der var noget hinsides lidelsen og hinsides oplevelsen af at være forladt af sine venner og af Gud. Der var ikke desto mindre en anden virkelighed at Gud er til stede i Jesus. Menneskesønnen er også Guds søn.

Gud i Kristus blev til den medlidende Gud, der lider med os og gennem denne øsen af sig selv som et udtryk for tjenende kærlighed lod en anden virkelighed fylde lidelse og død.

Denne øsen af sig selv eller tjenende kærlighed er faktisk et livsprincip: Kun, når hver enkelt skabt væsen tjener en anden og helheden, bliver verden holdt sammen som én verden. Alt andet er at skade livet. Jesu død indeholder denne livgivende kraft, som blev fremvist med hans genopstandelse.

Det er ikke blot from tale. Det betyder, at dit opmærksomme nærvær hos din moder, din tjenen hende i kærlighed og din bøn for hende og/eller sammen med hende vil bringe livets kraft ind i hendes situation, fuld af smerte og lidelse som den er.

Livets mening er kærlighed og denne kærlighed opleves stærkest, når vi er opmærksomt til stede for hinanden og giver os selv til hinanden.

Bønnen forankrer medlidenheden og den kærlighedsfulde tilstedeværelse hinsides situationen og modtager den styrkende energi fra Guds kærlighed gennem Helligånden.

Måtte Jesus åbenbare sit nærvær for din moder og dig selv! Måtte han være hos jer med sin kærlighedsfulde godhed!

Jeg beder til, at du, når du læser dette svar, ikke blot vil læse en samling ord, men at Guds Ånd vil berøre dig og give dig Guds fred og kærlighed, og at du vil være i stand til at videreformidle dette Guds nærvær til din moder.

Du kan tage hendes hånd og i dit hjerte bekræfte, at Gud elsker dig og din moder barmhjertigt, og at I aldrig vil være uden for Guds nærvær.

Velsignelser,
Ole Skjerbæk Madsen
Missionspræst i Areopagos

Spørgsmål og svar er oprindeligt skrevet på engelsk. Artiklen er oversat af Sara Høyrup, www.hoyrup.biz.