Hvornår stammer "Dejlig er jorden" fra?

Det er en myte, at melodien til salmen "Dejlig er jorden..." kan føres tilbage til middelalderen, siger salmeekspert Jørgen Kjærgaard. Foto: Arkivfoto

Det drejer sig hverken om en tempelherre-hymne eller en korsfarersang, skriver salmeekspert Jørgen Kjærgaard om julesalmen "Dejlig er jorden"

Spørgsmål:

Kære Jørgen Kjærgaard

I samlebogen står som melodiangivelse til "Dejlig er jorden":
Schlesisk 18. årh.

Nu har jeg hørt, at det skulle være en gammel Tempelherrehymne!

Kan der være noget om det?

Med venlig hilsen

Jes Reiner Pedersen,

nysgerrig kirkegænger og salmesynger

Svar:

Det er en myte, at melodien til salmen "Dejlig er jorden..." kan føres tilbage til middelalderen. Myten stammer på dansk grund fra præsten J.F. Fenger, der i Dansk Kirketidende 8. sept. 1850 præsenterede Ingemanns dengang nye tekst til salmen (den vi kender i dag som Salmebogens nr. 121) og i omtalen nævner, at den originale salme `Schönster Herre Jesu´, som han har fundet i et tysk missionstidsskrift, oprindelig er en gammel korsfarer-sang.

At det skulle være tilfældet, er der intet belæg for. Myten ender hos den tyske salmes udgiver, den nationalistiske digter Hoffmann von Fallersleben - ham med hymnen `Deutschland, Deutschland über Alles´ - som i 1842 havde samlet og udgivet nogle "Schlesischen Volksliedern". Fallersleben anfører her, at melodien er "Fra grevskabet Glaz"; altså i det tyske Schlesien, som i dag er polsk område.

Fallerslebens tanke med at datere melodien tilbage til middelalderen har uden tvivl været at cementere et kulturelt grundlag for en tysk enheds-nationalisme på et tidspunkt, hvor tiden begyndte at rinde ud for de selvstyrende tyske fyrstendømmer - men denne tidlige datering er grebet ud af luften.

For nylig er det faktisk lykkedes den svenske musikprofessor Folke Bohlin i Lund at tidsfæste melodien nøjere. Han har opdaget den brugt som drikkevise hos Bellman, ganske vist i noget ændret form, og derfra kunnet føre den tilbage til en komposition til et bryllup ved det svenske hof i 1744.

Hofkomponisten J.H. Roman, havde forinden gennemført en studierejse bl.a. i Tyskland for at samle inspiration, og antagelig er melodien - der i denne tidlige støbning har folkemelodi- og danse-karakter - blevet samlet op undervejs.

Så det drejer sig hverken om en tempelherre-hymne eller en korsfarersang; men om en pietistisk 1600-tals salme, på en 1700-tals danse-melodi - udgivet af politiske grunde - og på dansk omformet til en romantisk julesang, som siden blev den overhovedet mest populære salme i hele Norden. Tja, der kan man se...

Med venlig hilsen

Jørgen Kjærgaard

Jørgen Kjærgaard er præst i Sydthy. På landsplan er han især kendt for sit arbejde med salmer. Han var medlem af Salmebogskommissionen og er forfatter til det store værk "Salmehåndbog I-II", der udkom i forbindelse med den nye salmebog.