I dåben dør og genopstår vi

Oprindelig foretog man dåben som en kort neddykning – død – og en opdukken til nyt liv. Her bliver dåbsvandet altså set som det vand, man kan drukne i – og frelses fra, skriver Johannes Værge. Billedet viser en døbefont fra Italien, hvor sarkofag og font er ét. Foto: Wikimedia

Gud giver sig til kende i dåben og træder ind i barnets liv som dets himmelske, kærlige far, skriver sognepræst Johannes Værge

Spørgsmål:

Hvad sker der, hvis jeg IKKE døber mit barn?

Jeg har et barn, som snart er 5 måneder. Min kone og jeg kan ikke blive enige om, hvorvidt det skal døbes eller ikke, da det kun er mig, der er kristen.

Jeg har spurgt præsten i vores kirke om forskellige teologiske spørgsmål i dåben. Han har fremhævet, at Gud tager barnet betingelsesløst til sig i dåben og velsigner det. Men når jeg så har spurgt om, hvordan Gud forholder sig til et udøbt barn og, hvorvidt han kan rumme det, har jeg fået et noget uldent svar.

For selvfølgeligt passer Gud også på dem, men det handler om at indgå i et fællesskab. Hvilket fællesskab man kom til at stå indenfor eller udenfor - hvis man ikke blev døbt - har jeg undladt at spørge om. Min kone har endda hørt en præst sige ved en dåb, at man (vel i
symbolsk forstand) drukner barnet og så genopliver det igen ved dåben. Kan det passe?

I min situation kan jeg se flere fordele ved at vente med at døbe barnet, og i stedet introducere barnet til kristendommen og synge salmer med det og så se om det med tiden selv vælger at tage imod dåben. Hvad mener du?

Venlig hilsen

Oscar Hermann Andersen

Svar:

Kære Oscar Hermann Andersen.

Tak for dit spørgsmål, som vidner om, at du vil dit barn det bedste og tager kristendommen alvorligt.

Som jeg har lært Guds væsen at kende gennem det, Jesus har sagt og gjort, er Gud alt andet end en smålig Gud. Når det derfor siges i dåbsritualet, at den døbte bliver Guds barn, forstår jeg det ikke på den måde, at Gud ikke vedkender sig et udøbt barn.

Men den forandring i forholdet, der sker i dåben, kan sammenlignes med det tilfælde, hvor et barn har en biologisk far, som barnet ikke har haft mulighed for at kende noget til, og som derfor fra barnets vinkel ikke er dets far; men hvis denne far så giver sig til kende, indtræder i barnets liv og påtager sig ansvar, har barnet fået en far.

Tilsvarende i dåben: Her giver Gud sig til kende og træder ind i barnets liv som dets himmelske, kærlige far.

Dertil kommer så det, din lokale præst sikkert har ment med fællesskabet: I dåben bliver den døbte medlem af menigheden - indtræder i et åndeligt fællesskab med alle døbte, tværs gennem historien: et fællesskab mellem døde, levende og dem, der siden kommer til.

Det skal man nok være et større barn for at forbinde noget med, men hvem ved, hvor tidligt man kommer i en situation, hvor det kan betyde noget at vide, at her hører man til.

Det, din kone har hørt en præst hentyde til, må være den dåbsforståelse, Paulus udtrykker i Romerbrevet: at den døbte i dåben dør med Kristus for i dåben at opstå til liv med Kristus, med andre ord føjes ind i påskedramaet med Jesu død langfredag og opstandelsen påskemorgen.

Denne måde at formulere sig på hænger sammen med, at Paulus ser Jesus Kristus som det nye menneske, som afløser det gamle menneske (den gamle Adam). Det gamle menneske levede under loven, mens det nye menneske lever i frihed og i kraft af Guds nåde.

I dåben får mennesket del i den virkelighed, som Jesu opstandelse er udtryk for: at dødens og mørkets magt er overvundet. Det kan man symbolsk se udtrykt ved, at man oprindelig foretog dåben som en kort neddykning død og en opdukken til nyt liv. Her bliver dåbsvandet altså set som det vand, man kan drukne i og frelses fra.

Man kan dog også se dåbshandlingen på andre måder. Vandet er jo som element ikke kun truende, men også livgivende og rensende. Nogle vil derfor snarere lægge vægten på, at mennesket i dåben får del i den livgivende udstrømning fra Gud (eller ligefrem bader i livets flod, jf. Grundtvig i salmebogens nr. 298). Et tredje aspekt: dåben som en renselse, der får mennesket til at stå rent foran Gud.

- Hvis dit barn ikke bliver døbt nu, kan det naturligvis blive det senere. Min erfaring er, at nogle store børn er kede af, at deres forældre ikke fik dem døbt som små, mens mange andre får en god oplevelse af dåben senere i deres liv. Under alle omstændigheder gør du noget godt for dit barn ved, som du nævner, at synge salmer med det og læse bibelhistorie (der findes mange fine bøger på markedet, bl.a. fra Bibelselskabet) og tale med barnet om de store spørgsmål, når barnet selv er klar til det.

Det er noget af det mest berigende ved at leve sammen med et lille barn: Selv at lære noget om livet ved at lægge mærke til, hvad det er, barnet tumler med af tanker. Jeg ønsker dig alt godt i samlivet med dit barn!

Venlig hilsen,

Johannes Værge.

Svaret giver udtryk for panelistens holdning. Religion.dk har inviteret religionsforskere og repræsentanter fra forskellige religioner og religiøse grupperinger til at besvare de spørgsmål, som sendes til "Spørg om religion". Alle svar i "Spørg om religion" giver udtryk for panelisternes egen holdning, ikke for hvad religion.dk mener.