I fastetiden bliver vi vegetarer

I fasteperioder og på fastedage spiser de troende hverken kød eller fisk og indtager heller ingen animalske produkter, f.eks. mælk og ost, skriver ortodoks præst Poul Sebbelov. - Foto: Foto:

Den kristne ortodokse faste handler om, hvad du spiser, ikke hvornår du spiser, fortæller ortodoks præst Poul Sebbelov

Spørgsmål:

Nu har jeg siddet i flere timer og prøvet at finde ud af noget, om den kristne faste. Jeg ved, at den varer i 40 dage, og starter askeonsdag, men denne onsdag rykker sig jo? Er der en form for oversigt, hvor man kan se præcis, hvilken dato, den falder?

Og fasten handler jo bl.a. om at opgive kød, men hvordan er fasten præcis? Må man kun spise engang om dagen, eller fra hvornår til hvornår skal man faste?

Og hvordan er det med drikkelse i løbet af dagen - og rygning? Jeg håber virkelig, du kan hjælpe mig,

Stephanie

Svar:

Kære Stephanie,

Den kristne faste er ikke ens i de forskellige kirker. I de protestantiske kirker har man, mig bekendt, ikke nogen fastepraksis. I den romersk-katolske kirke har man bevaret mere af den oprindelige kristne faste, men kun i den ortodokse kirke er fastereglerne fuldt aktive. Det er den ortodokse kirkes praksis, jeg her gør rede for.

Den faste, du nævner, kaldes Den Store Faste eller Påskefasten. Den indledes 40 dage inden palmesøndag og afsluttes påskenat. Den kommer altså til at vare 40 dage plus en uge. Det er rigtigt, at datoerne skifter fra år til år, så du må tælle baglæns fra palmesøndag.

Foruden Påskefasten er der en anden 40 dages fastetid inden jul, 2 ugers faste inden højtiden for Gudsmoders Hensoven den 15. august og en fastetid af forskellig længde inden højtiden den 29. juni for Peter og Paulus. Herudover er næsten alle onsdage og fredage året igennem fastedage. Hvis du regner efter, vil du se, at en smule over halvdelen af årets dage er fastedage i den ortodokse kirke.

I fasteperioder og på fastedage spiser de troende hverken kød eller fisk og indtager heller ingen animalske produkter, f.eks. mælk og ost. Hovedreglen er, at i fastetiden bliver vi vegetarer.

Vi drikker heller ikke vin eller spiritus i øvrigt. Der er ikke regler for rygning (cigaretter var ikke opfundet, da man lavede fastereglerne), men de fleste finder det naturligt også at holde sig fra tobak i fastetiden.

Man kan spise på de sædvanlige tidspunkter i fastetiden. Den kristne faste har ikke regler om ikke at spise i løbet af dagen. Reglerne handler om, hvad du spiser, ikke om hvornår du spiser.

Lad mig til sidst nævne, at de troende, som ønsker at modtage nadver ved søndagens gudstjeneste, må have fastet totalt, det vil sige hverken have spist eller drukket, fra midnat natten forinden og indtil nadvermodtagelsen.

Der er et antal mere omfattende artikler om fasten på vor menigheds hjemmeside: ortodoks.dk (gå ind under 'artikler').

Med venlig hilsen
Poul Sebbelov
præst i Den Ortodokse Kirke

Svaret giver udtryk for panelistens holdning. Religion.dk har inviteret religionsforskere og repræsentanter fra forskellige religioner og religiøse grupperinger til at besvare de spørgsmål, som sendes til "Spørg om religion". Alle svar i "Spørg om religion" giver udtryk for panelisternes egen holdning, ikke for hvad religion.dk mener.