- Jeg må ikke snakke med deres barn

Hvis jeg sætter mig ned på gulvet til barnet, kan jeg være sikker på, at moren kommer og fjerner barnet med det samme, skriver en læser. - Foto: Laurence Mouton/6PA/MAXPPP

Min kærestes familie tager afstand fra mig. Kan det være på grund af deres tro, spørger en læser. Tag en ærlig snak med dem, lyder rådet fra forfatter Benny Alex

Spørgsmål:

Hej,

Jeg ved ikke om det her er noget, I kan give mig jeres mening om.

Jeg mødte for fire år siden min nuværende kæreste. Min kærestes bror blev meget troende da han var omkring 16 år. Han er i dag gift, og har et barn på 2 ½ år. Hans kone er også kristen og barn af en præst. De beder altid bordbøn, før de spiser og går i kirke hver søndag. De har kun kristne venner, og er meget aktive i forskellige kristne foreninger. Konen har boet i Afrika i en del år for at missionere, tror jeg, det hedder.

Personligt tror jeg vel egentlig ikke på noget som helst, men jeg har heller aldrig forholdt mig til religion. Jeg har aldrig lagt skjul på over for dem, at jeg har levet og lever et for dem meget vildt liv. Men selv om jeg lever af at gamble og elsker at feste igennem osv. med alt hvad der hører med, så gør jeg en dyd ud af at være et så godt menneske som muligt.

Vi er kommet ude hos dem til fødselsdage og lillejuleaften gennem de sidste fire år. Jeg har hele tiden følt, at de har holdt en vis afstand til mig. Men efter at deres søn er begyndt at forstå, hvad man siger og kan snakke lidt, har det været sådan, at jeg bare er luft for dem. Hvis jeg sætter mig ned på gulvet til barnet, kan jeg være sikker på, at moren kommer og fjerner barnet med det samme.

Når jeg eller min kæreste har fødselsdag, og vi inviterer dem, kommer de pudsigt nok kun de gange, hvor det kun er familien, der er inviteret. Det er nu så påfaldende for mig, at jeg ikke kan stoppe med at tænke på det.

Kan det være, fordi de foragter min måde at leve livet på, på grund af deres tro?

Kan grunden til, at jeg ikke må lege med deres barn f.eks. være, at de er bange for, at barnet skal høre bandeord, selvom jeg normalt er god til, at lege med børn, og har arbejdet med børn i fem år?

Der er selvfølgelig også muligheden for, at de bare ikke kan lide mig. Men jeg har aldrig oplevet det på sådan en tydelig måde. Jeg hverken lyder som eller ligner én der har siddet på en bodega hele livet. Hvis I mener, at der kan være en mulighed for, at det kan være på grund af deres religion, vil jeg nemlig meget gerne tage en snak med dem om det. Men jeg tør ikke uden at få en andens mening om det.

Med venlig hilsen
Morten Jensen

Svar:

Kære Morten,

Tak for dit spørgsmål. Jeg er ikke brevkasseredaktør, så jeg kan kun give dig dette korte svar:

Det lyder unægteligt som om de holder en afstand til dig. Om det er, fordi de ikke kan lide dig og tænker, at du er dårligt selskab for søsteren (din kæreste), eller det er, fordi de ikke ønsker for tæt kontakt med én, der kan true deres kristendom og måske ligefrem påvirke deres barn med negativ åndelig energi det er svært at sige.

Men jeg synes, du skal tage en ærlig snak med dem og fortælle dem, hvad du føler. Prøv at gøre det så ærligt og sårbart som muligt - uden nogen form for anklage fra din side. Du er ganske ærligt nysgerrig efter at vide, om du kan gøre noget for, at de bedre kan acceptere dig.

Der er en chance for, at din ærlighed smitter af, så de selv bliver ærlige, og I får snakket ud. Held og lykke med det!

Hilsen Ben Alex
Forfatter og grafiker