Kirken har fra ældste tid anerkendt barnedåb

Dåbens grundliggende frelsende betydning dog set fra en edderkops synsvinkel. Her drejer det sig om at blive reddet og blive løftet op fra dåbsfadets farlige dyb. Billedet er taget på Samsø. Uploadet af Eva Heyn

Da kirken blev en folkekirke omkring år 450 e. Kr., blev barnedåb det mest almindelige, skriver cand.theol. Ricardt Riis

Spørgsmål om dåb:

Kan du fortælle mig, hvorfor protestanter ikke tror på voksendåb? Jesus blev jo selv døbt som voksen?

Roza

Svar fra panelist:

Kære Roza!

Der er et skel imellem de kirker, der ikke praktiserer barnedåb og heller ikke anerkender barnedåben som en ret dåb, og de kirker, der gør det. Dette skel opstod på reformationstiden, hvor så mange nye opfattelser kom i spil.

I vore dage er baptisterne et eksempel på en kirkeafdeling, der ikke tror på barnedåbens gyldighed. Herhjemme er der tale om et lille mindretal, men i USA er baptisterne en ret betydelig kirkeafdeling. Begge steder regner de sig med til protestanterne.

Men de store kirkeafdelinger, den katolske kirke på den ene side,
protestanterne: de reformerte og lutheranerne, på den anden side, og ovre i øst: de ortodokse, anerkender alle barnedåben og praktiserer den også. Det betyder dog ikke, at de ikke anerkender voksendåb. De både anerkender og praktiserer voksendåb. Det vil sige: Hvis nogen ikke er blevet døbt som barn og ønsker at blive medlem af ét af disse kirkesamfund, eller hvis en ikke-kristen, f. eks. en muslim, vil være kristen, så skal vedkommende døbes som voksen. Og det kan altså uden problemer lade sig gøre, i de fleste tilfælde kræves blot en forudgående indføring i det pågældende kirkesamfunds lære.

Herhjemme kender vi nok mest voksendåben i forbindelse med unge 14-årige, der gerne vil konfirmeres. Hvis de ikke blev døbt som spæde - og det var jo en overgang ret almindeligt, at man ikke lod sine børn døbe - skal de døbes, inden de kan konfirmeres. Og til det brug findes der et særligt ritual. Dog er den eneste forskel fra barnedåbsritualet den, at den pågældende selv skal svare på trosbekendelsens spørgsmål.

Det er sandt, at Jesus selv blev døbt som voksen. Og det er også sandt, at der ikke i det ny testamente står noget om, hvorvidt man skal døbe børn eller ej. Vi er overladt til selv at finde ud af det. Og det har kirken fra den ældste tid gjort på den måde, at den har tilladt og anerkendt dåb af børn. Men naturligvis var voksendåb i den ekspanderende oldkirke det mest almindelige. Først da kirken blev en folkekirke, sådan omkring år 450 e. Kr., blev barnedåb det almindeligste. Og denne praksis fortsatte altså indtil reformationstiden.

For øvrigt er dette et område, hvor den danske folkekirke praktiserer noget, der ligner kirketugt. Hvis man er døbt som barn og lader sig døbe f. eks. for at blive baptist, så betragtes man automatisk som udmeldt af folkekirken. Det er sådan set logisk nok. Folkekirken vil sige, at man dermed er gendøbt og derved har vraget den dåb, som folkekirken har givet én. Baptisterne vil sige, at vedkommende først nu er døbt; det var han/hun ikke tidligere. Og de to påstande lader sig ikke forene. Men selvfølgelig: det forudsætter, at nogen i folkekirken bliver opmærksom på denne gendåb.

Nå, den pågældende vil jo nok selv melde sig ud, bl.a. for ikke at komme til at betale skat til både baptisterne og folkekirken, så problemet er minimalt. Men alligevel!

Venlig hilsen

Ricardt Riis, cand.theol.