Luther skabte ikke sin egen tro

Ifølge Ricardt Riis ønskede Luther fornuftige argumenter ikke at skabe sin egen tro.

KIRKEHISTORIE: Reformationen førte til fri forskning ikke til angst og utilstrækkelighed, siger Ricardt Riis

Spørgsmål:

På hvilken måde blev troen mere personlig efter reformen.

Hvilke fordele og ulemper frembragte dette hos individet.

Jeg tænker på fx angst og utilstrækkelighed nu, hvor mennesket skulle danne sin egen tro.

Mange tak for hjælpen.
Hilsen Semail Wanscher

Svar:

Kære Semail Wanscher!

Som man råber i skoven, får man svar, siger et gammelt dansk ordsprog. Du spørger efter, på hvilke måder troen blev mere personlig relateret efter reformationen. Du forklarer dit spørgsmål med, at der jo nu kunne opstå angst og utilstrækkelighed, fordi man nu i modsætning til tidligere selv skulle danne sig sin tro.

Jeg tror, den forudsætning er forkert. Mennesket skulle ikke i højere grad selv danne sin egen tro efter reformationen end før. Langt senere, efter Kant (1724-1804), kunne man måske sige, at troen eller religionen i det hele taget var en menneskelig frembringelse, og at det godt kunne fremkalde angst og utilstrækkelighed - men ikke på Luthers tid.

Lad mig vise hvad problemet var for Luther ved at henvise til det, han sagde på rigsdagen i Worms.

"Med mindre jeg bliver overbevist ved vidnesbyrd af skriften eller ved indlysende grunde - thi jeg tror hverken paven eller koncilerne alene, fordi det ligger for dagen, at de flere gange har faret vild og modsagt sig selv,

- og eftersom jeg ved de skriftsteder, som jeg har anført, er fanget i min samvittighed ved Guds ord, så kan og vil jeg intet genkalde, fordi det ikke er rådeligt og ikke er retskaffent at handle mod samvittigheden. Her står jeg, jeg kan ikke andet. Gud hjælpe mig! Amen".

Luther har læst pavebreve og koncilbeslutninger og fundet ud af, at de ofte modsiger sig selv. Men paven og papisterne – altså en del af den daværende kirke men ikke hele den daværende kirke – krævede, at enhver for fromhedens skyld underkastede sin læsning af bibelen og sin historiske videnskab i øvrigt under pavens autoritet.

Det var det, Luther ikke ville eller kunne, fordi, som han siger, han var fanget i sin samvittighed ved Guds ord.

Officialen, der forhørte Luther, fremførte som det pavelige synspunkt:

"For hvis han bare én gang kom igennem med det synspunkt, at enhver, der modsiger koncilerne og kirken, skal overbevises af skrifterne, så ville vi ikke have noget sikkert og fast i kristenheden".

Og dèr ser man modsætningen. Papisterne ville for alt i verden have noget fast og sikkert. Derfor måtte de teologer, der fik andet ud af at læse skriften end paven, bøje sig; ellers var det jo ikke sikkert.

Men fordi én nægtede at bøje sig for et sådant krav, fordi én person fastholdt at det, han læste, det læste han. Skulle han drives bort fra det, han læste, måtte han modbevises med skrift eller fornuft.

Derfor fik vi her i Europa en fri forskning (skønt det tog tid, inden det slog igennem), derfor fik vi et menneskesyn, hvorefter det enkelte menneske ikke skulle overbevises ved andet end argumenter.

Så er det sandt, at Luther var igennem store anfægtelser, før han nåede frem til det standpunkt.

Jakob Knudsen har skrevet en roman om det. Men den hedder ikke angst og utilstrækkelighed, den hedder "Angst og mod". Det vil sige, netop ved at nå igennem syndsbekendelsens angst når du frem til det mod, som Guds tilgivelse fremkalder.

Men det er da for så vidt sandt nok, at mange af de foreteelser, der opstod senere, kan findes i kim hos Luther. Men jeg tror altså ikke, man med rimelighed kan finde den tanke hos Luther, at mennesket selv skulle danne sin tro. Og jeg vil derfor ikke mene, det er historisk korrekt at sige, at det var det, der blev reformationens resultat.

Venlig hilsen

Ricardt Riis
Tidligere sognepræst

Svaret giver udtryk for panelistens holdning. Religion.dk har inviteret religionsforskere og repræsentanter fra forskellige religioner og religiøse grupperinger til at besvare de spørgsmål, som sendes til "Spørg om religion". Alle svar i "Spørg om religion" giver udtryk for panelisternes egen holdning, ikke for hvad religion.dk mener.